Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Folkevandringstiden og Gepider

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Folkevandringstiden og Gepider

Folkevandringstiden vs. Gepider

Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca. Et gepidisk bælte fundet ved Apahida i Rumænien Gepiderne var navnet på den ene af de tre gotiske (germanske) folkeslag, som dannede et eget kongedømme i tidlig middelalder.

Ligheder mellem Folkevandringstiden og Gepider

Folkevandringstiden og Gepider har 18 ting til fælles (i Unionpedia): Alanere, Attila, Avarere, Burgundere, Frankere, Gallien, Gotere, Herulere, Hunnere, Italien, Langobarder, Romerriget, Serbien, Slaget ved Chalons, Svebere, Teoderik den Store, Tidlig middelalder, Ungarn.

Alanere

Alanernes område omkring år 650 e.Kr., markeret med gult Alanernes bosætning i Hispania i 400-tallet Vandalske kongerige omkring 455 Kongeriget Alanien omkring 1060 Alanere var et iransk pastoralt nomadisk folkeslag fra oldtiden.

Alanere og Folkevandringstiden · Alanere og Gepider · Se mere »

Attila

Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.

Attila og Folkevandringstiden · Attila og Gepider · Se mere »

Avarere

Avarernes rige i 600-tallet Avarerne var et folkeslag med rige øst for Donau i det nuværende Ungarn og Rumænien i perioden 555 til begyndelsen af 800-tallet.

Avarere og Folkevandringstiden · Avarere og Gepider · Se mere »

Burgundere

Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.

Burgundere og Folkevandringstiden · Burgundere og Gepider · Se mere »

Frankere

Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.

Folkevandringstiden og Frankere · Frankere og Gepider · Se mere »

Gallien

Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.

Folkevandringstiden og Gallien · Gallien og Gepider · Se mere »

Gotere

Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1. århundrede e.Kr. De var kendt i middelhavsområdet som gotoner (også skrevet: gutoner; på gotisk: gutans).

Folkevandringstiden og Gotere · Gepider og Gotere · Se mere »

Herulere

Europa cirka 125 e.Kr. med germanske stammer markerede. Herulerne formodet bosatte i Skåne og på de danske øer. Herulerne var et østgermansk folkeslag, der omtales af Jordanes i hans værk Getica fra 551 som de højeste af Skandzas folk.

Folkevandringstiden og Herulere · Gepider og Herulere · Se mere »

Hunnere

Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.

Folkevandringstiden og Hunnere · Gepider og Hunnere · Se mere »

Italien

Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig. Italien har et samlet areal på 301.338 km², heraf landareal 294.140 km², og et mildt, tempereret middelhavsklima. På grund af landets form kaldes det Støvlelandet (på Italiensk: lo Stivale, "Støvlen"). De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.

Folkevandringstiden og Italien · Gepider og Italien · Se mere »

Langobarder

Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.

Folkevandringstiden og Langobarder · Gepider og Langobarder · Se mere »

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Folkevandringstiden og Romerriget · Gepider og Romerriget · Se mere »

Serbien

Serbiens udstrækning uden Kosovo Serbien (Srbija; Србија), officielt Republikken Serbien (Republika Srbija; Република Србија), er et land på Balkan i Sydeuropa.

Folkevandringstiden og Serbien · Gepider og Serbien · Se mere »

Slaget ved Chalons

Hunnerne under Slaget ved Chalons Slaget ved Chalons i Champagne (også Slaget på de Katalauniske sletter) fandt sted i år 451 mellem hunnerne under kong Attila og på den anden side romerne under Flavius Aetius og visigoterne under kong Teoderik I. Slaget var det vestromerske riges sidste seriøse militæroperation.

Folkevandringstiden og Slaget ved Chalons · Gepider og Slaget ved Chalons · Se mere »

Svebere

Romerriget år 125 Sveberne på den Iberiske halvø omkring 411 Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder.

Folkevandringstiden og Svebere · Gepider og Svebere · Se mere »

Teoderik den Store

Mursten med Teoderik den Stores navnetræk, fundet ved Vestatemplet i Rom. Teoderiks mausoleum i Ravenna. Teoderik den Store (født 12. maj 454 i Pannonien, død 30. august 526 i Ravenna), kendt hos romerne som Flavius Theodoricus, var en østgotisk konge, som regerede fra 474 til sin død i 526.

Folkevandringstiden og Teoderik den Store · Gepider og Teoderik den Store · Se mere »

Tidlig middelalder

Tidlig middelalder er den periode i europæisk historie, der begynder ved sammenbruddet af den romerske dominans i det 5. århundrede, og som slutter ved fremkomsten af Det Tysk-romerske rige under Otto 1. den Store i det 10. århundrede, hvorefter højmiddelalderen begynder.

Folkevandringstiden og Tidlig middelalder · Gepider og Tidlig middelalder · Se mere »

Ungarn

Ungarn (officielt: Republikken Ungarn) er en centraleuropæisk indlandsstat.

Folkevandringstiden og Ungarn · Gepider og Ungarn · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Folkevandringstiden og Gepider

Folkevandringstiden har 146 relationer, mens Gepider har 60. Da de har til fælles 18, den Jaccard indekset er 8.74% = 18 / (146 + 60).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Folkevandringstiden og Gepider. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »