Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Folkevandringstiden og Slaget ved Chalons

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Folkevandringstiden og Slaget ved Chalons

Folkevandringstiden vs. Slaget ved Chalons

Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca. Hunnerne under Slaget ved Chalons Slaget ved Chalons i Champagne (også Slaget på de Katalauniske sletter) fandt sted i år 451 mellem hunnerne under kong Attila og på den anden side romerne under Flavius Aetius og visigoterne under kong Teoderik I. Slaget var det vestromerske riges sidste seriøse militæroperation.

Ligheder mellem Folkevandringstiden og Slaget ved Chalons

Folkevandringstiden og Slaget ved Chalons har 21 ting til fælles (i Unionpedia): Alanere, Attila, Bretagne, Burgundere, Frankere, Gallien, Gepider, Hunnere, Italien, Keltere, Konstantin den Store, Rhinen, Rom, Romerriget, Saksere, Slaget ved Adrianopel (378), Teoderik den Store, Toulouse, Valentinian 3., Vandaler, Visigoter.

Alanere

Alanernes område omkring år 650 e.Kr., markeret med gult Alanernes bosætning i Hispania i 400-tallet Vandalske kongerige omkring 455 Kongeriget Alanien omkring 1060 Alanere var et iransk pastoralt nomadisk folkeslag fra oldtiden.

Alanere og Folkevandringstiden · Alanere og Slaget ved Chalons · Se mere »

Attila

Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.

Attila og Folkevandringstiden · Attila og Slaget ved Chalons · Se mere »

Bretagne

Bretagne er både en fransk region og den bretonske nations hjemland.

Bretagne og Folkevandringstiden · Bretagne og Slaget ved Chalons · Se mere »

Burgundere

Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.

Burgundere og Folkevandringstiden · Burgundere og Slaget ved Chalons · Se mere »

Frankere

Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.

Folkevandringstiden og Frankere · Frankere og Slaget ved Chalons · Se mere »

Gallien

Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.

Folkevandringstiden og Gallien · Gallien og Slaget ved Chalons · Se mere »

Gepider

Et gepidisk bælte fundet ved Apahida i Rumænien Gepiderne var navnet på den ene af de tre gotiske (germanske) folkeslag, som dannede et eget kongedømme i tidlig middelalder.

Folkevandringstiden og Gepider · Gepider og Slaget ved Chalons · Se mere »

Hunnere

Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.

Folkevandringstiden og Hunnere · Hunnere og Slaget ved Chalons · Se mere »

Italien

Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig. Italien har et samlet areal på 301.338 km², heraf landareal 294.140 km², og et mildt, tempereret middelhavsklima. På grund af landets form kaldes det Støvlelandet (på Italiensk: lo Stivale, "Støvlen"). De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.

Folkevandringstiden og Italien · Italien og Slaget ved Chalons · Se mere »

Keltere

Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.

Folkevandringstiden og Keltere · Keltere og Slaget ved Chalons · Se mere »

Konstantin den Store

Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.

Folkevandringstiden og Konstantin den Store · Konstantin den Store og Slaget ved Chalons · Se mere »

Rhinen

Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.

Folkevandringstiden og Rhinen · Rhinen og Slaget ved Chalons · Se mere »

Rom

Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.

Folkevandringstiden og Rom · Rom og Slaget ved Chalons · Se mere »

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Folkevandringstiden og Romerriget · Romerriget og Slaget ved Chalons · Se mere »

Saksere

Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.

Folkevandringstiden og Saksere · Saksere og Slaget ved Chalons · Se mere »

Slaget ved Adrianopel (378)

Det andet slag ved Adrianopel (9. august 378) blev udkæmpet mellem en romersk hær ledet af kejseren Valens og germanere (hovedsageligt vestgotere og østgotere, assisteret af nogle ikke-germanske alanere) ledet af Fritigern.

Folkevandringstiden og Slaget ved Adrianopel (378) · Slaget ved Adrianopel (378) og Slaget ved Chalons · Se mere »

Teoderik den Store

Mursten med Teoderik den Stores navnetræk, fundet ved Vestatemplet i Rom. Teoderiks mausoleum i Ravenna. Teoderik den Store (født 12. maj 454 i Pannonien, død 30. august 526 i Ravenna), kendt hos romerne som Flavius Theodoricus, var en østgotisk konge, som regerede fra 474 til sin død i 526.

Folkevandringstiden og Teoderik den Store · Slaget ved Chalons og Teoderik den Store · Se mere »

Toulouse

Toulouse er en by i Frankrig.

Folkevandringstiden og Toulouse · Slaget ved Chalons og Toulouse · Se mere »

Valentinian 3.

Valentinian III (2. juli 419 – 16. marts 455) var romersk kejser i vest fra 425 til 455.

Folkevandringstiden og Valentinian 3. · Slaget ved Chalons og Valentinian 3. · Se mere »

Vandaler

svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.

Folkevandringstiden og Vandaler · Slaget ved Chalons og Vandaler · Se mere »

Visigoter

Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.

Folkevandringstiden og Visigoter · Slaget ved Chalons og Visigoter · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Folkevandringstiden og Slaget ved Chalons

Folkevandringstiden har 146 relationer, mens Slaget ved Chalons har 71. Da de har til fælles 21, den Jaccard indekset er 9.68% = 21 / (146 + 71).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Folkevandringstiden og Slaget ved Chalons. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »