Forhistorisk tid og Videnskabshistorie

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Forhistorisk tid og Videnskabshistorie

Forhistorisk tid vs. Videnskabshistorie

link. Den persiske matematiker Tusis (1201-1274) skitser til et Tusi-par, hvor en cirkel roterer inden i en anden cirkel med den dobbelte diameter. Tusi-par. Videnskabshistorie er en akademisk disciplin, der beskæftiger sig med videnskabernes opståen og udvikling.

Fauna

Fauna Fauna er det samme som dyreverden.

Fauna og Forhistorisk tid · Fauna og Videnskabshistorie · Se mere »

Flora (botanik)

Flora, blomsterverdenens gudinde - Mindesmærket i Szczecin, Polen Flora (af latin Flora), er et botanisk begreb, der dækker den samlede mængde plantearter, der lever, har levet eller kan leve inden for et bestemt område.

Flora (botanik) og Forhistorisk tid · Flora (botanik) og Videnskabshistorie · Se mere »

Induskulturen

Induskulturens udbredelse var indenfor det nuværende Afghanistan, Indien og Pakistan. Induskulturen var en bronzealder-civilisation, som var aktiv i perioden 3300–1300 f.Kr.; modenhedsperiode 2600–1900 f.Kr.). Civilisationen lå i Indusdalen i det nuværende nordøstlige Afghanistan, Pakistan og nordvestlige Indien og var en af verdens første civilisationer. Sammen med Det gamle Egypten og Mesopotamien var Induskulturen en af de tre tidlige civilisationer i den Gamle Verden og den af de tre, der havde den største udbredelse med et areal på omkring 1,25 millioner km2. Civilisationen voksede frem ved breden af Indusfloden, en af Asiens største floder, og den nu udtørrede Sarasvati flod, der engang løb gennem det nordvestlige Indien og det østlige Pakistan sammen med dens bifloder. På civilisationens højdepunkt omfattede den mere end fem millioner indbyggere. Indbyggerne omkring den gamle Indusflod udviklede nye teknikker inden for håndværk og metalarbejde, hvor der blev bearbejdet kobber, bronze, bly og tin. Civilisationens byer er kendetegnet ved nyplanlægning, huse bygget af mursten med brændt ler, avancerede dræn-systemer, vandforsyning samt klynger af bygninger med andre formål end beboelse. Induskulturen er også Harappakulturen, efter Harappa, der var det første område, der blev udgravet i 1920'erne i det der dengang var Punjab-provinsen i Britisk Indien og i dag en del af Pakistan. Opdagelsen af Harappa, og senere Mohenjo-Daro, var kulminationen af et arbejde, der var sat i værk i 1861 med den britiske Rajs grundlæggelse af The Archaeological Survey of India. Udgravningerne af Harappa er fortsat siden 1920 og der er opnået væsentlige fund helt op til nutiden, seneste så sent som i 1999. Der har i området været ældre og yngre kulturer, ofte kaldet "Tidlig Harappa" og "Sen Harappa". Pr. 1999 er der fundet mere end 1.056 byer og bosættelser, hvoraf de 96 er blevet udgravet, de fleste i den centrale region omkring Indus og Sarasvati og de omkringliggende bifloder. Blandt bosættelserne var de større bycentre Harappa, Mohenjo-daro (UNESCO Verdensarvområde), Dholavira, Ganeriwala i Cholistan og Rakhigarhi. Induskulturens sprog er endnu ikke endeligt udforsket og dens tilknytning til andre sprog er uklar, idet kulturens skriftsprog endnu ikke er tydet. Den overvejende antagelse er, at sproget er i familie med den dravidianske eller elamo-dravidianske sprogstamme, men det er også antaget, at kulturens sprog var et austroasiatisk sprog i familie med munda-sproget. Der er fundet skeletrester ved udgravningerne i Harappa, der viser et slægtskab med proto-australoider, mongoloider, og individer i middelshavsområdet og alperne. Det menes at klimaændringer var årsag til Induskulturens store byers afmatning. Der var handelsforbindelser til bl.a. mesopotamisk kultur.

Forhistorisk tid og Induskulturen · Induskulturen og Videnskabshistorie · Se mere »

Kileskrift

Kileskrifttavle Kileskrift er det ældste kendte skriftsystem.

Forhistorisk tid og Kileskrift · Kileskrift og Videnskabshistorie · Se mere »

Menneske

Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.

Forhistorisk tid og Menneske · Menneske og Videnskabshistorie · Se mere »

Oldtidens Grækenland

Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.

Forhistorisk tid og Oldtidens Grækenland · Oldtidens Grækenland og Videnskabshistorie · Se mere »

Sumer

Sumer (sumerisk: ki-en-ĝir 15, akkadisk: Šumeru muligvis det bibelske Shinar) var en civilisation og en historisk region i det sydlige mesopotamien nu Irak, der er kendt som Civilisationens vugge.

Forhistorisk tid og Sumer · Sumer og Videnskabshistorie · Se mere »