Formering og Køn

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Formering og Køn

Formering vs. Køn

En husrødstjert hun (''Phoenicurus ochruros'') mader sine unger. Formering er indenfor biologien skabelsen af nye individer blandt levende organismer. Biologisk kønsbestemmelse udelukkende ud fra kromosomer. Køn er et komplekst og mangfoldigt begreb, som ofte bruges til at inddele individer i kategorier baseret på deres reproduktionssystem.

Bier (Apiformes)

Bier (Apiformes, også kaldet Anthophila) er en gruppe af årevingede insekter, der lever af blomsterstøv (pollen) og nektar.

Bier (Apiformes) og Formering · Bier (Apiformes) og Køn · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Formering · Blomst og Køn · Se mere »

Fugle

Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals. Fugle (latinsk: Aves) er tobenede, landlevende hvirveldyr, der lægger æg og har næb og fjer.

Formering og Fugle · Fugle og Køn · Se mere »

Kønnet formering

Hos dyrene, karplanterne og visse svampe foregår den kønnede formering som vist her. Det først trin består i, at "meiosen" udløser en halvering af kromosomerne i de nydannede kønsceller, altså en reduktion fra et diploidt antal (2n) til et haploidt antal (n). Under "befrugtningen" (eller undfangelsen) mødes de haploide celler og danner en diploid zygote. På den måde får den nye organisme det oprindelige antal kromosomer (2n). Kønnet formering kaldes det, når et nyt medlem af en art opstår ved, at arveanlæggene fra forældrene blandes.

Formering og Kønnet formering · Køn og Kønnet formering · Se mere »

Kønscelle

En kønscelle, også kaldet en gamet, er en celle (sædcelle, ægcelle, spore eller pollenkorn), som dannes ved meiotisk celledeling.

Formering og Kønscelle · Køn og Kønscelle · Se mere »

Pattedyr

Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).

Formering og Pattedyr · Køn og Pattedyr · Se mere »

Svampe

Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.

Formering og Svampe · Køn og Svampe · Se mere »