Hurtigere adgang end browser!
153 relationer: Abrahamitiske religioner, Addition, Afhandling om ulighedens oprindelse og grundlæggelse blandt menneskene, Alasdair MacIntyre, Antikken, Argumentation, Aristoteles, Arternes Oprindelse, Athen, Automatiseret ræsonnement, Autonomi, Averroës, Baruch de Spinoza, Bevidsthed, Bystat, Charles Darwin, Charles Sanders Peirce, Charles Taylor (filosof), Datalogi, David Hume, Deduktion, Den Franske Revolution, Den nikomakhæiske etik, Den Russiske Revolution 1917, Det kategoriske imperativ, Det lille forlag, Dharma, Dyr, Edmund Husserl, Empirisme, Engelsk (sprog), Erich Auerbach, Erkendelsesteori, Evolution (biologi), Fantasi, Følelse (emotion), Første princip, Filosofi, Fornuft, Friedrich Nietzsche, Frihed, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, Godt og ondt, Gottfried Wilhelm Leibniz, Gyldendal, Hans Reitzels Forlag, Henri Bergson, Hinduisme, Idealisme, Immanuel Kant, ..., Induktion (metode), Information, Informations Forlag, Institution, Intelligenskvotient, Islam, Islamisk filosofi, Jødedom, Jürgen Habermas, Jean-Jacques Rousseau, Jerusalem, Johann Georg Hamann, Johann Gottfried von Herder, John Locke, Karl Marx, Kausalitet, Kendsgerning, Klinisk psykologi, Kognitionsvidenskab, Kristendom, Kritik af den rene fornuft, Kunst, Kunstig intelligens, Liberalisme, Livsverden, Logik, Logos, Lov (jura), Lov (naturvidenskab), Martin Heidegger, Matematik, Max Scheler, Menneske, Metafysik, Michel Foucault, Mimesis, Monoteisme, Nationalisme, Natur, Neologisme, Neoplatonisme, Neurofysiologi, Neuropsykologi, Nikos Kazantzakis, Noam Chomsky, Nous, Oplysningstiden, Paradigme, Paul Feyerabend, Platon, Plotin, Programmeringssprog, Psyke, Psykologi, Psykoterapi, Pythagoras, Rational choice-teori, Rationalisme, Rationalitet, Refleksivitet, Religion, Renæssancen, René Descartes, Retfærdighed, Romantikken, Romerskkatolske kirke, Rum, Sandhed, Sarvepalli Radhakrishnan, Søren Kierkegaard, Semiotik, Sigmund Freud, Sind, Sjæl, Skepticisme, Skik, Softwareudvikling, Sprog, Staten (Platon), Stephen Jay Gould, Steven Pinker, Storbritannien, Subtraktion, Syllogisme, Symbol, Tænkning, Tegn, Teleologi, Teologi, Thomas Hobbes, Tid, Tradition, Tro, Tu quoque, Tysk idealisme, Udsagnsord, Vane (egenskab), Venskab, Vesten, Viden, Videnskab, Virkelighed, Visdom. Expand indeks (103 mere) »
Abrahamitiske religioner
Øjeblikket da Abraham forhindres i at ofre sin søn er centralt i de abrahamitiske religioner. Maleri af Rembrandt. Abrahamitiske religioner er en fællesbetegnelse for en række religioner med ophav i gammel, semitisk monoteistisk tradition, primært jødedom, kristendom og islam.
Ny!!: Fornuft og Abrahamitiske religioner · Se mere »
Addition
Additionstegn Addition er en beregningsform.
Ny!!: Fornuft og Addition · Se mere »
Afhandling om ulighedens oprindelse og grundlæggelse blandt menneskene
Den originale udgave af afhandlingen, udgivet 1755. Afhandling om ulighedens oprindelse og grundlæggelse blandt menneskene (fransk Discours sur l'origine et les fondements de l'inégalité parmi les hommes) er et værk af Jean-Jacques Rousseau skrevet til Académie de Dijon i 1754.
Ny!!: Fornuft og Afhandling om ulighedens oprindelse og grundlæggelse blandt menneskene · Se mere »
Alasdair MacIntyre
Alasdair MacIntyre (født d. 12. januar 1929) er en skotsk filosof, hovedsagligt kendt for sine moralfilosofiske og politiske teorier.
Ny!!: Fornuft og Alasdair MacIntyre · Se mere »
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Ny!!: Fornuft og Antikken · Se mere »
Argumentation
Argumentation er det hovedsagelige fokus i fagområdet argumentationsteori, der er iblandt de underdiscipliner man finder inden for filosofi.
Ny!!: Fornuft og Argumentation · Se mere »
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Ny!!: Fornuft og Aristoteles · Se mere »
Arternes Oprindelse
Om Arternes Oprindelse er et videnskabeligt værk, der ligger til grund for evolutionsteori.
Ny!!: Fornuft og Arternes Oprindelse · Se mere »
Athen
Athen (græsk: Αθήνα) er hovedstad i Grækenland og landets største by med indbyggere.
Ny!!: Fornuft og Athen · Se mere »
Automatiseret ræsonnement
Automatiserede ræsonnementer er et område indenfor datalogi og matematisk logik dedikeret til at forstå forskellige aspekter af det at ræsonnere.
Ny!!: Fornuft og Automatiseret ræsonnement · Se mere »
Autonomi
Autonomi er det at være uafhængig af andre og/eller at bestemme over egne anliggender, især om områder og institutioner, som har en høj grad af uafhængighed uden dog at have fuld selvbestemmelsret.
Ny!!: Fornuft og Autonomi · Se mere »
Averroës
Averroës (ابوالوليد محمد بن احمد بن محمد بن رشد, Averroes, Averrhoës eller Ibn Rushd, født 1126 i Córdoba, død 11. december 1198 i Marrakech) var en spansk-marokkansk filosof, læge og mystiker.
Ny!!: Fornuft og Averroës · Se mere »
Baruch de Spinoza
Gravering af Spinoza. underskriftet i Latin, siger: ''"Iuedus et Atheista"'' (Jøde og Ateist) Statue af Baruch Spinoza i Haag. Første side af Spinozas ''magnum opus'' Spinozahus ved ''Spinozalaan'' i Rijnsburg. Statue af Baruch Spinoza i Voorburg. Baruch de Spinoza (født 24. november 1632, Amsterdam, død 21. februar 1677, Haag) var en nederlandsk filosof.
Ny!!: Fornuft og Baruch de Spinoza · Se mere »
Bevidsthed
En fremstilling af bevidstheden. Af den engelske læge Robert Fludd (1574-1637). Den grundlæggende betydning af bevidsthed er oplevelse, det at opleve noget.
Ny!!: Fornuft og Bevidsthed · Se mere »
Bystat
Monaco, her 2004, er en af de relativt få nutidige bystater. En bystat betegner en anerkendt stat, hvis territorium udelukkende består af en enkelt by og dens umiddelbare opland.
Ny!!: Fornuft og Bystat · Se mere »
Charles Darwin
Charles Robert Darwin (født 12. februar 1809, død 19. april 1882) var en engelsk naturforsker og geolog.
Ny!!: Fornuft og Charles Darwin · Se mere »
Charles Sanders Peirce
Charles Sanders Peirce (udtales pørs) (født 10. september 1839, død 19. april 1914) var en amerikansk polyhistor, født i Cambridge, Massachusetts.
Ny!!: Fornuft og Charles Sanders Peirce · Se mere »
Charles Taylor (filosof)
Charles Taylor (født 1931) er en canadisk filosof, der var professor ved McGill University i Montréal indtil 1998.
Ny!!: Fornuft og Charles Taylor (filosof) · Se mere »
Datalogi
Datalogi er læren om data og behandling af data – især vha.
Ny!!: Fornuft og Datalogi · Se mere »
David Hume
David Hume (født 26. april 1711, død 25. august 1776) var en skotsk filosof og historiker.
Ny!!: Fornuft og David Hume · Se mere »
Deduktion
Deduktion er i sproglig argumentation og filosofi en logisk gyldig slutningsform, hvor konklusionen nødvendigvis følger af præmisserne.
Ny!!: Fornuft og Deduktion · Se mere »
Den Franske Revolution
Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.
Ny!!: Fornuft og Den Franske Revolution · Se mere »
Den nikomakhæiske etik
Første side af udgaven fra 1837 Den nikomakhæiske etik (oldgræsk ἠθικὰ Νικομάχεια, ēthiká Nikomácheia) er det vigtigste af Aristoteles' tre overleverede etiske skrifter.
Ny!!: Fornuft og Den nikomakhæiske etik · Se mere »
Den Russiske Revolution 1917
Den Russiske Revolution 1917 er en betegnelse for en periode med politisk og social omvæltninger i det tidligere Russiske Kejserrige, som blev indledt i begyndelse af 1917 midt under 1. verdenskrig.
Ny!!: Fornuft og Den Russiske Revolution 1917 · Se mere »
Det kategoriske imperativ
Det kategoriske imperativ blev formuleret af den preussiske filosof Immanuel Kant (1724-1804). Det kategoriske imperativ (på tysk: "der kategorische Imperativ") er et grundlæggende etisk princip, der blev formuleret af den preussiske filosof Immanuel Kant i 1785 i bogen Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (Grundlæggelse af sædernes metafysik).
Ny!!: Fornuft og Det kategoriske imperativ · Se mere »
Det lille forlag
Det lille forlag (ofte stiliseret som DET lille FORLAG) var et dansk forlag fra Frederiksberg, der udgav filosofiske værker og tekster.
Ny!!: Fornuft og Det lille forlag · Se mere »
Dharma
Dharma (sanskrit, pali: dhamma) er den sandhed, Buddha indså.
Ny!!: Fornuft og Dharma · Se mere »
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Ny!!: Fornuft og Dyr · Se mere »
Edmund Husserl
Edmund Husserl (døbt Edmund Gustav Albrecht Husserl født 8. april 1859, død 27. april 1938) var tysk filosof og skriver sig ind i filosofiens historie som grundlæggeren af den moderne fænomenologi.
Ny!!: Fornuft og Edmund Husserl · Se mere »
Empirisme
Empirisme er en erkendelsesteori, der betoner erfaringens rolle i etablering af viden.
Ny!!: Fornuft og Empirisme · Se mere »
Engelsk (sprog)
Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.
Ny!!: Fornuft og Engelsk (sprog) · Se mere »
Erich Auerbach
Erich Auerbach (født 9. november 1892 i Berlin, Tyskland, død 13. oktober 1957 i Wallingford i Connecticut i USA) var en tysk filolog, litteraturvidenskabsmand, litteraturkritiker og forfatter.
Ny!!: Fornuft og Erich Auerbach · Se mere »
Erkendelsesteori
Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.
Ny!!: Fornuft og Erkendelsesteori · Se mere »
Evolution (biologi)
En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.
Ny!!: Fornuft og Evolution (biologi) · Se mere »
Fantasi
The Wizard of Oz''. Fantasi er at forestille sig noget som enten kunne findes eller slet ikke findes.
Ny!!: Fornuft og Fantasi · Se mere »
Følelse (emotion)
Plutchik emotion wheel er en teori omkring emotioner, som går ud på at emotioner er evolutionært skabt.Plutchik, Robert (2002), ''Emotions and Life: Perspectives from Psychology, Biology, and Evolution'', Washington, DC: American Psychological Association Følelser (emotioner) omhandler oplevede affektive tilstande som vrede og frygt.
Ny!!: Fornuft og Følelse (emotion) · Se mere »
Første princip
Et første princip er en grundlæggende, selvindlysende proposition eller antagelse, der ikke kan deduceres fra nogen anden proposition eller antagelse.
Ny!!: Fornuft og Første princip · Se mere »
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Ny!!: Fornuft og Filosofi · Se mere »
Fornuft
Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta.
Ny!!: Fornuft og Fornuft · Se mere »
Friedrich Nietzsche
Friedrich Wilhelm Nietzsche (født 15. oktober 1844, død 25. august 1900) var en tysk filosof, åndstænker, kulturkritiker, komponist, digter og filolog, hvis arbejde har haft en stor indflydelse på moderne filosofi.
Ny!!: Fornuft og Friedrich Nietzsche · Se mere »
Frihed
Frihed opfattes generelt som et koncept inden for politisk filosofi, og betegner den tilstand i hvilken et individ nyder immunitet fra vilkårlig magtudøvelse.
Ny!!: Fornuft og Frihed · Se mere »
Georg Wilhelm Friedrich Hegel
Georg Wilhelm Friedrich Hegel (født 27. august 1770 i Stuttgart, død 14. november 1831 i Berlin) var en tysk filosof.
Ny!!: Fornuft og Georg Wilhelm Friedrich Hegel · Se mere »
Godt og ondt
Yin og Yang er et klassisk eksempel. Det gode og det onde er en legendarisk kamp.
Ny!!: Fornuft og Godt og ondt · Se mere »
Gottfried Wilhelm Leibniz
Gottfried Wilhelm Leibniz (født 1. juli 1646, død 1716), tysk rationalistisk filosof, matematiker og politisk rådgiver.
Ny!!: Fornuft og Gottfried Wilhelm Leibniz · Se mere »
Gyldendal
Gyldendal (1903-2010 formelt Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S) er Danmarks suverænt største forlag og det næstældste efter Schultz Forlag, som dog har været ejet af Gyldendal siden 2007.
Ny!!: Fornuft og Gyldendal · Se mere »
Hans Reitzels Forlag
Hans Reitzels Forlag, grundlagt i 1949 af Hans Reitzel, er et dansk forlag, der udgiver fag- og lærebøger inden for psykologi, socialt arbejde, pædagogik, samfundsvidenskab, humaniora, økonomi, jura, kommunikation og organisations- og ledelsesfag.
Ny!!: Fornuft og Hans Reitzels Forlag · Se mere »
Henri Bergson
Henri-Louis Bergson (født 18. oktober 1859, død 4. januar 1941) var en fransk filosof og forfatter, som var blandt de mere indflydelsesrige i sine levedage.
Ny!!: Fornuft og Henri Bergson · Se mere »
Hinduisme
Hinduisme er en indisk religion og levevis, der er en af verdens ældste, og den har en kompleks og mangfoldig karakterJens Toft Ravn Pedersen 2016Michaels, A. (2004).
Ny!!: Fornuft og Hinduisme · Se mere »
Idealisme
Idealisme i filosofisk forstand er den opfattelse, at virkeligheden egentlig er af åndelig art (objektiv idealisme), eller at virkeligheden kun eksisterer i det enkelte menneskes bevidsthed (subjektiv idealisme).
Ny!!: Fornuft og Idealisme · Se mere »
Immanuel Kant
Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.
Ny!!: Fornuft og Immanuel Kant · Se mere »
Induktion (metode)
Ved induktion observerer man enkelte tilfælde (specialtilfælde) og konkluderer noget generelt (generalisering).
Ny!!: Fornuft og Induktion (metode) · Se mere »
Information
Information er et ord, der i vid udstrækning har fortrængt det danske ord "oplysning".
Ny!!: Fornuft og Information · Se mere »
Informations Forlag
Informations Forlag var et dansk forlag.
Ny!!: Fornuft og Informations Forlag · Se mere »
Institution
Institutioner er betegnelse for sociale strukturer eller mekanismer til styring og/eller regulering af flere individers samarbejde på en måde, der regulerer flere personers adfærd eller optræden i forhold til hinanden eller i en kombination med det omkringliggende samfund.
Ny!!: Fornuft og Institution · Se mere »
Intelligenskvotient
En intelligenskvotient (forkortet IQ eller ik på dansk) er en score, som stammer fra anvendelse af standardiserede tests beregnet til at vurdere den menneskelige intelligens.
Ny!!: Fornuft og Intelligenskvotient · Se mere »
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Ny!!: Fornuft og Islam · Se mere »
Islamisk filosofi
Den islamiske filosofi eller arabiske filosofi omfatter den filosofiske tradition, der har udviklet sig i den muslimske verdenHøgel, Christian og Saer El-Jaichi (2020): Arabisk filosofi.
Ny!!: Fornuft og Islamisk filosofi · Se mere »
Jødedom
Jødedommen er jøders traditionelle religion og den ældste af de tre store monoteistiske verdensreligioner.
Ny!!: Fornuft og Jødedom · Se mere »
Jürgen Habermas
Jürgen Habermas (født 18. juni 1929 i Düsseldorf) er en tysk filosof og sociolog inden for kritisk teori.
Ny!!: Fornuft og Jürgen Habermas · Se mere »
Jean-Jacques Rousseau
Jean-Jacques Rousseau (28. juni 1712 — 2. juli 1778) var en schweizisk filosof fra oplysningstiden.
Ny!!: Fornuft og Jean-Jacques Rousseau · Se mere »
Jerusalem
| adminenhedtype2.
Ny!!: Fornuft og Jerusalem · Se mere »
Johann Georg Hamann
Johann Georg Hamann (født 27. august 1730 i Königsberg, Østpreussen, død 21. juni 1788 i Münster, Westfalen) var en tysk filosof og forfatter fra oplysningstiden, dog således at han snarere må regnes til modoplysningen (tysk: Gegenaufklärung, engelsk: Counter-Enlightenment), på grund af en hang til det irrationelle og hans anvendelse af et mystisk-profetisk sprog, hvad der gav ham tilnavnet Magus in Norden ("Den vise mand i Norden", jfr. Matt. 2,1-12 om de vise mænd fra Østerland ?) I tråd med den opfattelse at sprogene er indgangen til en forståelse af erkendelse og historie, kaldte han således gerne sig selv for Philologus Crucis, "Philologe des Kreuzes", "Korsfilolog".
Ny!!: Fornuft og Johann Georg Hamann · Se mere »
Johann Gottfried von Herder
Johan Gottfried Herder eller Johann Gottfried von Herder (født 25. august 1744 i Mohrungen i Østpreussen som på dette tidspunkt hørte under Preussen, død 18. december 1803 i Weimar) var en tysk digter, filosof og teolog under den tyske Weimar-klassicisme og på sin tid en af de mest indflydelsesrige forfattere og tænkere i Tyskland; han regnes til den klassiske «firstjerne» fra Weimar – zum klassischen „Viergestirn“ von Weimar – sammen med Christoph Martin Wieland, Johann Wolfgang von Goethe og Friedrich von Schiller.
Ny!!: Fornuft og Johann Gottfried von Herder · Se mere »
John Locke
John Locke (født 29. august 1632 i Wrington, død 28. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi).
Ny!!: Fornuft og John Locke · Se mere »
Karl Marx
Karl Heinrich Marx (født 5. maj 1818 i Trier, død 14. marts 1883 i London) var en tysk sociolog, politisk økonom og filosof.
Ny!!: Fornuft og Karl Marx · Se mere »
Kausalitet
Kausalitet (af latin: "causa") er det at angå eller rumme årsagen til noget, eller sagt på en anden måde: forholdet mellem årsag og virkning.
Ny!!: Fornuft og Kausalitet · Se mere »
Kendsgerning
En fakta-afdeling på et bibliotek. Kendsgerninger eller fakta er forhold, udsagn eller påstande, for hvilke det kan godtages, at de eller deres sandhedsværdi er evidente, uomtvistelige, uimodsigelige, underforståede, indiskutable, indlysende, selvfølgelige, hævet over enhver tvivl og debat.
Ny!!: Fornuft og Kendsgerning · Se mere »
Klinisk psykologi
Klinisk psykologi er den del af anvendt psykologi, der handler om diagnosticering og behandling af psykiske problemer, der skyldes almindelig stress og krise eller alvorlige psykiske lidelser.
Ny!!: Fornuft og Klinisk psykologi · Se mere »
Kognitionsvidenskab
Relationen mellem kognitionsvidenskabens akademiske underdiscipliner som beskrevet i en tidlig rapport om feltet. Stiplede linjer indikerer svagere links.Gardner, H (1987): The Mind's New Science: A history of the cognitive revolution, New York: Basic Books, s. 37. Kognitionsvidenskab er betegnelsen for den tværfaglige undersøgelse af tænkning (kognition) og tænkningens underliggende processer.
Ny!!: Fornuft og Kognitionsvidenskab · Se mere »
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Ny!!: Fornuft og Kristendom · Se mere »
Kritik af den rene fornuft
Titelsiden på 1. udgaven fra 1781. Kritik af den rene fornuft (Kritik der reinen Vernunft) regnes som Immanuel Kants mest betydningsfulde værk.
Ny!!: Fornuft og Kritik af den rene fornuft · Se mere »
Kunst
Kunst er forskellige former for menneskelig aktivitet, der bygger på tekniske færdigheder, fantasi, intuition, følelsesmæssig kraft og ideer, og som resulterer i et produkt – et kunstværk.
Ny!!: Fornuft og Kunst · Se mere »
Kunstig intelligens
Sophia, der via kunstig intelligens er i stand til at føre en (form for) samtale. Kunstig intelligens er den gren inden for datalogien, der beskæftiger sig med at få maskiner til at "tænke"; det vil sige det at få dem til at kunne gå målrettet efter noget, fx at vinde over en person i et spil, eller ligesom os at undgå at holde op med at fungere, ved hjælp af påvirkninger som opfattes af sensorer.
Ny!!: Fornuft og Kunstig intelligens · Se mere »
Liberalisme
Den engelske filosof John Locke regnes ofte for liberalismens grundlægger Liberalismen er en politisk ideologi, der har spillet en væsentlig rolle i de fleste vestlige lande siden dens fødsel i årtierne omkring den franske revolution.
Ny!!: Fornuft og Liberalisme · Se mere »
Livsverden
Begrebet livsverden hører til i den fænomenologiske tradition fra Edmund Husserl, og kan siges at være den sene Husserls modsvar til Martin Heideggers pointering af mennesket som en væren-i-verden (Heidegger, 1927).
Ny!!: Fornuft og Livsverden · Se mere »
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Ny!!: Fornuft og Logik · Se mere »
Logos
Græsk stavemåde af ''logos'' Logos er appellen til fornuften.
Ny!!: Fornuft og Logos · Se mere »
Lov (jura)
Lovbøger indeholdende lovgivningen på Jersey fra 1771 og frem Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf.
Ny!!: Fornuft og Lov (jura) · Se mere »
Lov (naturvidenskab)
En regel eller et princip, som beskriver et mønster i naturen, er en naturvidenskabelig lov.
Ny!!: Fornuft og Lov (naturvidenskab) · Se mere »
Martin Heidegger
Martin Heidegger (født 26. september 1889, død 26. maj 1976) var en tysk filosof og eksistentiel fænomenolog.
Ny!!: Fornuft og Martin Heidegger · Se mere »
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Ny!!: Fornuft og Matematik · Se mere »
Max Scheler
Max Ferdinand Scheler (født 22. august 1874 i München, død 19. maj 1928 i Frankfurt am Main) var en tysk filosof.
Ny!!: Fornuft og Max Scheler · Se mere »
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Ny!!: Fornuft og Menneske · Se mere »
Metafysik
middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.
Ny!!: Fornuft og Metafysik · Se mere »
Michel Foucault
Michel Foucault (født 15. oktober 1926 i Poitiers, død 25. juni 1984 i Paris) var en fransk filosof og idéhistoriker.
Ny!!: Fornuft og Michel Foucault · Se mere »
Mimesis
For mimesis indenfor evolutionær biologi: se mimicry.
Ny!!: Fornuft og Mimesis · Se mere »
Monoteisme
Monoteismen tilbeder én, og kun én, gud Monoteisme (af gr. μόνος mónos "éne, en" og θεός theós "gud") er troen på, at der kun findes én gud, som opfattes som overnaturlig, hellig, almægtig, alvidende og god.
Ny!!: Fornuft og Monoteisme · Se mere »
Nationalisme
''Friheden fører folket på barrikaderne'' (malet af Eugène Delacroix 1830) Nationalisme er den ideologi, der anskuer nationen som det primære politiske fællesskab for grupper af mennesker, og mener, at hver nation bør have sin egen stat, hvis territorium er sammenfaldende med nationens udbredelse (en nationalstat).
Ny!!: Fornuft og Nationalisme · Se mere »
Natur
Natur i Mojaveørkenen Natur har tre beslægtede betydninger.
Ny!!: Fornuft og Natur · Se mere »
Neologisme
En neologisme (eller Sproglig nydannelse) er et nyt ord, som er skabt ud fra ord eller orddele, der ikke tidligere har været brugt sammen og som ikke er blevet bredt accepteret i sproget.
Ny!!: Fornuft og Neologisme · Se mere »
Neoplatonisme
Platon og de neoplatonistiske filosoffer, Plotin og Augustin af Hippo. Neoplatonisme (el. Nyplatonisme) er en moderne betegnelse for den filosofiskole, der opstod i det 3. århundrede og som især er baseret på Platons og andre tidligere platonisters filosofiske lære.
Ny!!: Fornuft og Neoplatonisme · Se mere »
Neurofysiologi
Neurofysiologi er det medicinske speciale, som beskæftiger sig med nervesystemets fysiologi.
Ny!!: Fornuft og Neurofysiologi · Se mere »
Neuropsykologi
Neuropsykologi er en videnskabelig disciplin inden for hjerneforskning, der studerer hvordan strukturer og processer i hjernen regulerer adfærd og tænkning.
Ny!!: Fornuft og Neuropsykologi · Se mere »
Nikos Kazantzakis
Kazantzakis' byste i Heraklion. Nikos Kazantzakis (født 18. februar 1883 i Heraklion på Kreta, død 26. oktober 1957) var en græsk forfatter.
Ny!!: Fornuft og Nikos Kazantzakis · Se mere »
Noam Chomsky
Dr.
Ny!!: Fornuft og Noam Chomsky · Se mere »
Nous
Nous (græsk νούς), med dansk betydning fornuft, ånd, er et filosofisk begreb, der blev introduceret af den oldgræske filosof Anaxagoras - et fornuftigt verdensprincip, som ordner elementerne i en harmonisk helhed, et kosmos.
Ny!!: Fornuft og Nous · Se mere »
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.
Ny!!: Fornuft og Oplysningstiden · Se mere »
Paradigme
Ordet paradigme kommer fra græsk (παράδειγμα parádeigma, som er sammensat af para.
Ny!!: Fornuft og Paradigme · Se mere »
Paul Feyerabend
Paul Feyerabend (født 13. januar 1924 i Wien, Østrig, død 11. februar 1994 i Genolier, Schweiz) var en østrigsk født videnskabsfilosof.
Ny!!: Fornuft og Paul Feyerabend · Se mere »
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Ny!!: Fornuft og Platon · Se mere »
Plotin
Plotin (lat. Plotinus) (204 i Lykopolis (Asyut) i Egypten – 270 i Minturno i Lazio) var en græsk filosof, der almindeligvis regnes for at være grundlæggeren af nyplatonismen.
Ny!!: Fornuft og Plotin · Se mere »
Programmeringssprog
Indenfor datalogi er programmeringssprog kunstige sprog, som er designet til at udføre beregninger på en computer.
Ny!!: Fornuft og Programmeringssprog · Se mere »
Psyke
Psyke er inden for psykologi begrebet om menneskets samlede sind, inklusive bevidsthed og underbevidsthed.
Ny!!: Fornuft og Psyke · Se mere »
Psykologi
Psi - det græske bogstav, der fungerer som symbol for psykologien Psykologi er det videnskabelige studium af menneskets psykiske processer og adfærd herunder menneskets måde at handle og reagere på, dets oplevelse af verden og dets følelsesliv, tænkning og viljesytringer.
Ny!!: Fornuft og Psykologi · Se mere »
Psykoterapi
Traditionel opfattelse af psykoterapi med patienten liggende på sofaen med behandleren ivrigt noterende Psykoterapi er en fællesbetegnelse for forskellige former for terapi (behandling), der har til formål at afhjælpe psykiske problemer gennem professionelle samtaler.
Ny!!: Fornuft og Psykoterapi · Se mere »
Pythagoras
Illustration af den pythagoræiske læresætning Pythagoras fra Samos (født 570 f.Kr., død 495 f.Kr.) var en græsk filosof, mystiker, matematiker, musikteoretiker og musikterapeut.
Ny!!: Fornuft og Pythagoras · Se mere »
Rational choice-teori
Rational choice-teori (engelsk: "Teorien om rationelle valg") er en tilgang til at forstå, og i den samfundsvidenskabelige forskning ofte på formaliseret vis modellere, menneskers sociale og økonomiske adfærd.
Ny!!: Fornuft og Rational choice-teori · Se mere »
Rationalisme
Rationalisme er en åndsretning, der lægger vægt på menneskets brug af fornuften.
Ny!!: Fornuft og Rationalisme · Se mere »
Rationalitet
Rationalitet ("fornuftsmæssighed", af lat: ratio (fornuft)) benyttes både om individer og fællesskaber.
Ny!!: Fornuft og Rationalitet · Se mere »
Refleksivitet
Refleksivitet er et sociologisk begreb, der bruges til at beskrive en tendens hos det moderne menneske, som er opstået i forlængelse af den kulturelle frisættelse.
Ny!!: Fornuft og Refleksivitet · Se mere »
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Ny!!: Fornuft og Religion · Se mere »
Renæssancen
En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.
Ny!!: Fornuft og Renæssancen · Se mere »
René Descartes
René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag. Han regnes desuden for en af de mest centrale skikkelser i moderne filosofi. Tillægsordene kartesisk og kartesiansk, som bruges i forbindelse med matematiske og filosofiske begreber, er begge afledt af Descartes' latinske navneform Cartesius. Descartes står som den ubestridte grundlægger af den moderne filosofi. Han var den første til at formulere omverdensproblemet og den moderne dualisme. Sjæl-legeme problemet er en konsekvens af hans dualisme. Alle problemer er stadig genstand for intensiv forskning.
Ny!!: Fornuft og René Descartes · Se mere »
Retfærdighed
Retfærdigheden (La Giustizia) af Antonio Canova, 1793-95. Retfærdighed er et begreb, hvis indhold adskillige gange har været underlagt en filosofisk såvel som juridisk behandling.
Ny!!: Fornuft og Retfærdighed · Se mere »
Romantikken
Caspar David Friedrich: ''Der Wanderer über dem Nebelmeer'' ("Vandreren over tågehavet"). Cirka 1818. Romantikken var en kulturstrømning i Europa i perioden ca.
Ny!!: Fornuft og Romantikken · Se mere »
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Ny!!: Fornuft og Romerskkatolske kirke · Se mere »
Rum
Rum i Abbotsford House. Et køkken fra 1896. Et laboratorium. Rum kommer af indoeuropæisk *ru-.
Ny!!: Fornuft og Rum · Se mere »
Sandhed
Walter Seymour Allward, ''Veritas'', 1920 ''Tiden redder Sandheden fra Falskheden og Misundelsen,'' maleri af François Lemoyne (1737) Sandhed er overensstemmelse mellem et udsagn og den virkelighed, udsagnet udtaler sig om.
Ny!!: Fornuft og Sandhed · Se mere »
Sarvepalli Radhakrishnan
Sarvepalli Radhakrishan (født 5. september 1888, død 17. april 1975) var en indisk filosof og statsmand, der var Indiens 1. vicepræsident fra 1952 til 1962 og Indiens 2. præsident fra 1962 til 1967.
Ny!!: Fornuft og Sarvepalli Radhakrishnan · Se mere »
Søren Kierkegaard
Søren Aabye Kierkegaard (født 5. maj 1813, død 11. november 1855) var en dansk teolog og filosof.
Ny!!: Fornuft og Søren Kierkegaard · Se mere »
Semiotik
Peirce' semiotiske trekant. Semiotik (fra græsk σημειωτικός, semeiotikos "tegnfortolker", der igen kommer fra σήμα, sema "tegn") er læren om tegn.
Ny!!: Fornuft og Semiotik · Se mere »
Sigmund Freud
Sigmund Freud, født Sigismund Schlomo Freud, (født 6. maj 1856, død 23. september 1939) var en østrigsk læge og neurolog.
Ny!!: Fornuft og Sigmund Freud · Se mere »
Sind
Et frenologisk "oversigtskort" over hjernens funktionscentre, 1894. Sind refererer til de evner, der er ansvarlige for mentale fænomener.
Ny!!: Fornuft og Sind · Se mere »
Sjæl
En engel henter den døendes sjæl. Træsnit fra 1400-tallet. Sjælen er begrebet om menneskets indre liv i form af dets tanker, følelser, forestillinger og erindringer mv.
Ny!!: Fornuft og Sjæl · Se mere »
Skepticisme
Skepticisme er en intellektuel tilgang, der indebærer tvivl, kritisk vurdering og undersøgelse af påstande og overbevisninger, før man accepterer dem som sande eller gyldige.
Ny!!: Fornuft og Skepticisme · Se mere »
Skik
Skik betyder tradition eller sædvane, dvs.
Ny!!: Fornuft og Skik · Se mere »
Softwareudvikling
Softwareudvikling (fra engelsk software development) er et fagområde som omhandler at systematisk designe, programmere, teste og vedligeholde software.
Ny!!: Fornuft og Softwareudvikling · Se mere »
Sprog
Et sprog er et struktureret kommunikationssystem.
Ny!!: Fornuft og Sprog · Se mere »
Staten (Platon)
Raphaels Platon fra freskoen ''Den athenske skole'' (1509). Staten (græsk: πολιτεία, politeia; latin: res publica) er Platons længste og mest indflydelsesrige dialog og har form af en sokratisk dialog.
Ny!!: Fornuft og Staten (Platon) · Se mere »
Stephen Jay Gould
Stephen Jay Gould (født 10. september 1941 i Queens, New York City, død 20. maj 2002) var en amerikansk palæontolog.
Ny!!: Fornuft og Stephen Jay Gould · Se mere »
Steven Pinker
Steven Pinker (født 18. september 1954) er en canadisk lingvist, psykolog og forfatter til en række populærvidenskabelige værker.
Ny!!: Fornuft og Steven Pinker · Se mere »
Storbritannien
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.
Ny!!: Fornuft og Storbritannien · Se mere »
Subtraktion
Konkret eksempel på at:''5-2.
Ny!!: Fornuft og Subtraktion · Se mere »
Syllogisme
Syllogisme som mængdelære: M er en del af A. B er en del af M. Derfor er B en del af A Syllogisme (af græsk: syllogismos - sammenregning) er en logisk slutning, som består af to præmisser og en konklusion, som alle er kategoriske udsagn, f.eks..
Ny!!: Fornuft og Syllogisme · Se mere »
Symbol
Vrije Orgelclub Antwerpen FV. Flagsymboler. Religiøse symboler i form af grafiske tegn Et symbol er noget konkret (en ting, et væsen, et dyr, en menneskelig figur eller lignende), som har en bogstavelig betydning i teksten (billedet), men som derudover også har en billedlig (overført) betydning.
Ny!!: Fornuft og Symbol · Se mere »
Tænkning
Den græske digter Sapfo tænker. Fresko i Pompeji, ca. 50 e.v.t. Tænkning er de bevidste processer, der vedvarende foregår i menneskers psyke.
Ny!!: Fornuft og Tænkning · Se mere »
Tegn
Tegn (fra norrønt teikn) er et ord med flere specialiseringer - og ikke at forveksle med bydemåde/imperativ af at tegne.
Ny!!: Fornuft og Tegn · Se mere »
Teleologi
Teleologi er læren (græsk λόγος (logos)) om processers hensigt eller formål (græsk τέλος (telos)).
Ny!!: Fornuft og Teleologi · Se mere »
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Ny!!: Fornuft og Teologi · Se mere »
Thomas Hobbes
Leviathan'' fra 1651. Thomas Hobbes of Malmesbury, i ældre tekster Thomas Hobbs of Malmsbury (født 5. april 1588, død 4. december 1679) var en engelsk filosof og politisk teoretiker.
Ny!!: Fornuft og Thomas Hobbes · Se mere »
Tid
¨ ''Tidens profil'', skulptur af Salvador Dalí. Paul Fischer, ''Det sidste tog'', udateretAllegori over tiden. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid.
Ny!!: Fornuft og Tid · Se mere »
Tradition
dansk tradition at spise fastelavnsboller i tiden omkring fastelavn Tradition (lat. tradere overgive) er et ritual, som gentages årligt over flere generationer.
Ny!!: Fornuft og Tradition · Se mere »
Tro
En persons tro er personens overbevisning om, at et udsagn er sandt, uden at personen har en viden om, at det er sandt.
Ny!!: Fornuft og Tro · Se mere »
Tu quoque
Tu quoque (Latin for "også du") eller appel til hykleri er en uformel logisk fejlslutning, der har til hensigt at miskreditere gyldigheden af modstanderens logiske argument ved at gøre modstanderens fejl gældende som en konsekvent handling i overensstemmelse med dennes konklusion(er).
Ny!!: Fornuft og Tu quoque · Se mere »
Tysk idealisme
Tysk idealisme, også kaldt den tyske idealisme, var en filosofisk strømning i slutningen af 1700-tallet og i begyndelsen af 1800-tallet, med rødder i dele af Immanuel Kants filosofi.
Ny!!: Fornuft og Tysk idealisme · Se mere »
Udsagnsord
De tre norner Urd, Verdandi og Skuld har navne til ære for verbets tidsaspekter fortid, nutid og fremtid. Tegnet af Ludwig Burger. Et udsagnsord eller et verbum (verbet - flere verber) af latin verbum.
Ny!!: Fornuft og Udsagnsord · Se mere »
Vane (egenskab)
Vane er i psykologien en tillært handling, der som regel udføres automatisk uden bevidst planlægning.
Ny!!: Fornuft og Vane (egenskab) · Se mere »
Venskab
Venskaber i voksenalderen Venskab er normalt betragtet at være tættere end bekendtskab, selvom der er et stort spænd af intimitet i både venskaber og bekendtskaber – og venskab er en følelse fra én person til en anden person.
Ny!!: Fornuft og Venskab · Se mere »
Vesten
Normalt ikke anset for en del af Vesten Vesten, den vestlige verden, den vestlige civilisation eller Occidenten (modsat Orienten) er en kulturgeografisk fællesbetegnelse for en række lande, der kulturelt og ideologisk minder om hinanden idet de er liberale demokratier, retssamfund og markedsøkonomier.
Ny!!: Fornuft og Vesten · Se mere »
Viden
Med viden menes oftest alt hvad en person har lært om et eller flere emner, gennem erfaring eller undervisning.
Ny!!: Fornuft og Viden · Se mere »
Videnskab
Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.
Ny!!: Fornuft og Videnskab · Se mere »
Virkelighed
Er virkeligheden kun det, der påvirker os? Virkelighed betyder noget faktisk eksisterende.
Ny!!: Fornuft og Virkelighed · Se mere »
Visdom
græske guddom Hermathena bestående af Hermes og Athene i én person symboliserede visdom. Visdom er en betegnelse for stor indsigt og forståelse med hensyn til livets centrale forhold.
Ny!!: Fornuft og Visdom · Se mere »
Omdirigeringer her:
Fornuften, Praktisk fornuft, Ræsonnere.
