Indholdsfortegnelse
197 relationer: Adenosintrifosfat, Aerob organisme, Agerjord, Alger, Alkohol (stofklasse), Amid (funktionel gruppe), Aminosyre, Anaerobisk organisme, Antoine Lavoisier, Aristoteles, Arkæer, ATP-syntase, Autotrof, Ørken, Æstuarium, Ætanol, Bakterieklorofyl, Bakterierhodopsin, Bøgeskov (plantesamfund), Bølgelængde, Biocønose, Biokemi, Blad (plantedel), Bløddyr, Breddekreds, Brint, Brunalger, Brunkul, C3-plante, C4-plante, Calvin-cyklus, Cellulose, Cornelis Van Niel, Cyanobakterier, Cytoplasma, Diffusion, Dinoflagellater, Drivhus, Durra, Dyr, Eddikesyre, Elektricitet, Elektrokemisk gradient, Elektromagnetisk stråling, Elektron, Endocytose, Endosymbiontteorien, Energi, Engelsk (sprog), Eukaryoter, ... Expand indeks (147 mere) »
- Økosystemer
- Agronomi
- Botanik
- Metabolisme
- Plantefysiologi
Adenosintrifosfat
Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Adenosintrifosfat (ATP) er en organisk kemisk forbindelse, der fungerer som biologisk energi- og effektormolekyle og indgår i mange vigtige cellulære processer.
Se Fotosyntese og Adenosintrifosfat
Aerob organisme
Bakterier opfører sig forskelligt, alt efter deres forhold til ilt. Dette kan man vise i en vandkultur: 1. Obligat aerobiske bakterier (bakterier, der er iltkrævende) samles ved overfladen af reagensglasset for at kunne optage mest muligt ilt. 2. Obligat anaerobiske bakterier (bakterier, der er iltskyende) samles ved bunden for at undgå ilten.
Se Fotosyntese og Aerob organisme
Agerjord
Agerjord i Danmark bliver intensivt dyrket med en bred vifte af afgrøder alt efter, hvilken bedriftstype der er tale om. Agerjord (også kaldet agerland, agermark eller pløjeland) er den del af et landbrugsjord, som årlig eller med få års mellemrum behandles med jordbrugsredskaber og tilsås.
Alger
Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder.
Alkohol (stofklasse)
Alkoholer (eller evt. alkanoler) er i organisk kemi en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser, der har en hydroxylgruppe (dvs. en OH-gruppe), der er bundet kovalent til et kulstofatom.
Se Fotosyntese og Alkohol (stofklasse)
Amid (funktionel gruppe)
Et amid er en stoftype i organisk kemi eller en funktionel gruppe i organiske forbindelser, der består af en carbonylgruppe, der er bundet til et N-atom.
Se Fotosyntese og Amid (funktionel gruppe)
Aminosyre
Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.
Anaerobisk organisme
Anaerob kommer af græsk an.
Se Fotosyntese og Anaerobisk organisme
Antoine Lavoisier
Antoine Lavoisier (født 26. august 1743, død 8. maj 1794) var en fransk kemiker, der i realiteten grundlagde den moderne kemi (i modsætning til forløberen: alkymien).
Se Fotosyntese og Antoine Lavoisier
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Arkæer
Arkæerne (latin Archaea, fra græsk αρχαία, "de gamle") er et af de tre domæner af levende organismer sammen med bakterier og eukaryoter.
ATP-syntase
ATP-syntase er den almindelige betegnelse for et enzym, der kan danne ATP ud fra ADP og uorganisk fosfat under forbrug af én eller anden form for energi.
Autotrof
En organisme er autotrof, når den selv producerer komplekse organiske forbindelser udfra simple stoffer som f.eks.
Ørken
Ørken i Marokko Atacamaørkenen i Chile Ørken Sinai I geografi er en ørken en landskabsform eller en region hvor der falder meget lidt nedbør.
Æstuarium
Mellerup-Voer færgen (M/F Ragna) på Randers Fjord. Flasken, ved Halleby Å's udløb i Jammerland Bugt (Asnæsværket ses i baggrunden). Et æstuarium eller flodmunding er et vandområde, hvor ferskvand gradvis opblandes med saltvand til brakvand (typisk ved en flodmunding).
Ætanol
Ætanol eller ethanol (sidstnævnte iflg. Kemisk Ordbog), samt ethylalkohol, ætylalkohol eller finsprit, er en organisk forbindelse med den kemiske formel: C2H5OH eller sumformlen CH3CH2OH som forkortes EtOH.
Bakterieklorofyl
Bakterieklorofyler er fotosyntetiske pigmenter, som findes i diverse fototrofe bakterier.
Se Fotosyntese og Bakterieklorofyl
Bakterierhodopsin
Strukturskift, når retinal bliver bestrålet med grønt lys. Bakterierhodopsin er et protein, der findes hos arker og først og fremmest hos halobakterier.
Se Fotosyntese og Bakterierhodopsin
Bøgeskov (plantesamfund)
Bøg i Gribskov Bøgeskov i efterårsdragt Bøgeskov er i Danmark en kendt og værdsat skovtype, som ligefrem har en vis national betydning.
Se Fotosyntese og Bøgeskov (plantesamfund)
Bølgelængde
Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.
Biocønose
Visse er til stede med andre populationer. Hertil kommer planteædere som hare og markmus samt rovdyr som f.eks. ræv og mår. En biocønose (af græsk: bios.
Biokemi
Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Fotosyntese og Blad (plantedel)
Bløddyr
Bløddyr (Mollusca) er en række af hvirvelløse dyr; dvs.
Breddekreds
En breddekreds (i rød) Breddekredsene er de linjer i det globale koordinatsystem, som forløber parallelt med ækvator.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Brunalger
Brunalger (Phaeophyceae) er en stor klasse af flercellede alger, der indeholder mange kendte tangplanter.
Brunkul
Kulmine ved Garzweiler nær Köln, Tyskland. En brunkulsbriket. Brunkul, også kendt som lignit, er en sedimentær bjergart bestående af kul, brint, ilt og kvælstof.
C3-plante
Calvin-cyklus. C3-carbon fiksering er en stofskiftevej for carbon-fiksering i fotosyntese.
C4-plante
Majs er en typisk C4-plante. C4(Hatch-Slack)-metode: NADP-ME C4-planter er planter, hvor det første produkt af fotosyntesen er en organisk syre, oxaleddikesyre, der indeholder 4 kulstofatomer.
Calvin-cyklus
Calvin-Bensons cyklus. Calvin-cyklussen (af og til også benævnt Calvin-Bensons cyklus eller Calvins cyklus) er en proces bestående af en række kemiske reaktioner, der foregår i grønkornene hos de organismer, som har fotosyntese.
Se Fotosyntese og Calvin-cyklus
Cellulose
Cellulose er et polysakkarid der består af en meget lang kæde af glukosemolekyler. Cellulose er en polymer af glukose med følgende kemiske formel: (C6H10O5)n.
Cornelis Van Niel
Cornelis Bernardus van Niel (født 4. november 1897 i Haarlem, død 10. marts 1985 i Carmel, Californien) var en nederlandsk mikrobiolog.
Se Fotosyntese og Cornelis Van Niel
Cyanobakterier
Cyanobacterium Stromatoliter Fytoplanktonopblomstringer i Østersøen (3. juli 2001) Cyanobakterie, cyanobacteria, cyanophyta (Græsk: cyanos.
Se Fotosyntese og Cyanobakterier
Cytoplasma
Cytoplasma består af hele celleindholdet på nær cellekernen.
Diffusion
Diffusion er spredning af molekyler fra høj til lav koncentration.
Dinoflagellater
Dinoflagellater, også kaldt furealger eller panserflagellater, udgør et stort alge-underrige omfattende ca.
Se Fotosyntese og Dinoflagellater
Drivhus
Drivhus af den særlige konstruktion, som her i landet kaldes "Hollænderhuse". Et gammelt forfaldent drivhus, hvor alt vokser vildt. Et drivhus er en bygning i glas eller plastik til "drivning" (dvs. hurtigere vækst) af grøntsager, frugt og blomster.
Durra
Durra (Sorghum) er en slægt af ca.
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Eddikesyre
Eddikesyre er en organisk forbindelse, der giver eddike dets sure smag og skarpe lugt.
Elektricitet
Ved elektricitet forstås en række fysiske fænomener forbundet ved en tilstedeværelse og en strøm af elektrisk ladede partikler.
Se Fotosyntese og Elektricitet
Elektrokemisk gradient
Diagram af ionkoncentrationer og ladning gennem en cellemembran. I cellebiologien er en elektrokemisk gradient en rumlig forskel i både elektrisk potential og kemisk koncentration på hver sin side af en membran.
Se Fotosyntese og Elektrokemisk gradient
Elektromagnetisk stråling
Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.
Se Fotosyntese og Elektromagnetisk stråling
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Endocytose
Endocytose er cellens måde at optage molekyler eller andre stoffer, som er for store til at krydse cellemembranen.
Endosymbiontteorien
Skematisk skitse af hvordan eukaryote celler opstod ifølge endosymbiontteorien. Endosymbiontteorien er en teori om, at grønkorn og mitokondrier, i den eukaryote celle, oprindeligt var symbiotiske prokaryoter.
Se Fotosyntese og Endosymbiontteorien
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Engelsk (sprog)
Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.
Se Fotosyntese og Engelsk (sprog)
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore.
Evolution (biologi)
En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.
Se Fotosyntese og Evolution (biologi)
Fødenet
Eksempel på en fødekæde, der indgår i et fødenet. I et økosystem består et fødenet af et netværk af fødekæder.
Feofytin
Feofytin eller Feo kan betragtes som et klorofylmolekyle, der mangler den centrale Mg++-ion, og som er den første elektronbærer i planternes elektronoverførselskæde i fotosystem II og i purpurbakteriernes fotosyntetiske procescentrum, RC P870.
Flod
Floden Aufsess nær Forchheim, Franken i Tyskland. Amazonfloden. En flod er et vandløb af en vis størrelse både i længde og bredde.
Fosfat
Brudstykker af råfosfat (med et US-éncentsstykke). Fosfater eller phosphater (Kemisk Ordbog) er salte af forskellige, fosforholdige syrer.
Fosforylering
A phosphorylated serine residue Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Fosforylering betyder tilføjning af en fosfat-gruppe, PO43− til et organisk molekyle.
Se Fotosyntese og Fosforylering
Fossil
Sort flintsten fra Ærøs vestkyst med aftryk af 3 pectinide muslinger (kammuslinger) af arten ''Mimachlamys cretosa''. Flintens sorte farve tyder på, at fossilets alder er mere end 65 mill. år. En fossil, nu uddød, fisk fra havet omkring Danmark. ''Isocrinus nicoleti''.
Fotiske zone
Den fotiske zone er de vanddybder i en sø eller et hav (dvs både i fersk- eller havvand), som modtager tilstrækkeligt lys til, at der kan foregå fotosyntese.
Se Fotosyntese og Fotiske zone
Fotoautotrofi
Jordlevende og vandlevende fototrofer: Planter vokser på en væltet stamme, som flyder i algefyldt vand. Fotoautotrofe eller fototrofe (græsk: photo.
Se Fotosyntese og Fotoautotrofi
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Fykobilin
Fykobiliner (af græsk: φύκος (phykos).
Fykobilisom
Antennestruktur hos fykobilisomer (Model) Fykobilisomer er store proteinkomplekser (med op til 600 polypeptider), som udnyttes af cyanobakterier, rødalger, glaucophyta og grønkorn ved fotosyntesen.
Geotermi
Temperaturen i Jordens indre, estimeret. Geotermi er viden om vand og varme i jordens indre.
Glucan
Glucan er polysakkarider af D-glukosemonomerer som bindes sammen af glykosidbindinger.
Glukose
''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).
Glyceraldehyd-3-fosfat
Triosefosfat i rumlig model. Glyceraldehyd-3-fosfat eller triosefosfat (forkortelser for samme stof: G3P; GADP; GAP; PGAL) er en forbindelse, der opstår som et mellemled i adskillige af de centrale stofskifteprocesser hos alle organismer.
Se Fotosyntese og Glyceraldehyd-3-fosfat
Græs-familien
Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.
Se Fotosyntese og Græs-familien
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Se Fotosyntese og Græsk (sprog)
Grønalger
Grønalger (Chlorophyta) er en gruppe af alger, som de højere planter nedstammer fra.
Grønkorn
Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn eller kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.
Hektar
En fodboldbanes opmærkede område dækker et areal på 0,7140 hektar. Medregner man græskanterne uden om spillefeltet, har man et omtrentligt begreb om størrelsen af en hektar. En hektar (ha) er et areal på 10.000 kvadratmeter (m²) eller 0,01 km², hvilket er samme størrelse som et kvadrat på 100 meter × 100 meter.
Heterotrof
Visning af cyklussen mellem autotrofe og heterotrofe. En organisme er heterotrof, når den henter livsnødvendigt næringsstoffer og energi fra andre organismers produktion.
Hirse
Hirse (Panicum) er en planteslægt med mere end 400 arter, som hovedsageligt er udbredt i subtropiske og tropiske egne.
Hydroxid
En 3D model af en hydroxid-ion Hydroxid-ionen er en sammensat negativt ladet ion med formlen OH-.
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Iltkatastrofen
Ma dukker flercellede eukaryote organismer op – Ediacara-faunaen. Fra ca. 543 Ma siden sker den Kambriske Eksplosion. Den store Iltkatastrofe (forkortelse GOE fra eng. Great Oxygenation Event), iltkatastrofen eller oxygenkatastrofen var en væsentlig miljøændring på jorden, som menes at have fundet sted for ca.
Se Fotosyntese og Iltkatastrofen
Jan Baptista van Helmont
Jan Baptista van Helmont (født 12. januar 1577 i Bryssel, død 30. december 1644 på slottet Vilvorde) var en flamsk mystisk filosof og læge.
Se Fotosyntese og Jan Baptista van Helmont
Jan Ingenhousz
Jan Ingenhousz (født 8. december 1730 i Breda, død 7. september 1799 ved London) var en hollandsk naturforsker.
Se Fotosyntese og Jan Ingenhousz
Jean Senebier
Jean Senebier (født 6. maj 1742 i Genève, død 22. juli 1809 sammesteds) var en schweizisk plantefysiolog.
Se Fotosyntese og Jean Senebier
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Se Fotosyntese og Jordens atmosfære
Joseph Priestley
Joseph Priestley (13. marts 1733 – 8. februar 1804) var engelsk kemiker, filosof, præst og pædagog.
Se Fotosyntese og Joseph Priestley
Joule
Den engelske fysiker James Prescott Joule,1892 Joule (J) er en afledt SI-enhed for arbejde og energi.
Kaktus-familien
Cactaceae serre massey Kaktus-familien (Cactaceae) består af 111 slægter og ca.
Se Fotosyntese og Kaktus-familien
Kalkflagellater
''Gophyrocapse oceanica'' Kalkflagellater (eller coccolithophorider) er gulalger.
Se Fotosyntese og Kalkflagellater
Karotin
Karotin eller karoten er kemiske forbindelse af typen tetraterpener der har bruttoformlen C40H56.
Katalysator (kemi)
Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.
Se Fotosyntese og Katalysator (kemi)
Kemisk energi
Kemisk energi er den energi der frigives hvis et stof, f.eks.
Se Fotosyntese og Kemisk energi
Kemosyntese
Kemosyntese er biologisk dannelse af organisk stof ud fra lavmolekylære, kulstofforbindelser (som regel CO2 eller metan) og mineralske stoffer.
Kiselalger
Underrækken Diatomeae kiselalger – tidligere rækken Bacillariophyta – også kaldet diatoméer, hører til planteplanktonet og er levende organismer.
Klima
Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.
Klorofyl
Molekylestruktur i 3D af klorofyl A Klorofyl er et stof, som absorberer blåt og rødt lys, hvilket derved giver planterne deres grønne farve.
Kontinentalsokkel
Kontineltalsoklen er den del af et kontinent, som befinder sig under havets overflade.
Se Fotosyntese og Kontinentalsokkel
Koralrev
Koralrev har en høj biodiversitet Kendte koralrev Koralrev er undersøiske strukturer dannet af kalciumkarbonat udskilt af koraller.
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Kulhydrat
Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.
Kulturplante
Almindelig Byg er gennem tiderne blevet forædlet til menneskelige formål. Kulturplanter er planter, som gennem dyrkning og forædling (domesticering) er gjort mere egnede til menneskelige formål.
Se Fotosyntese og Kulturplante
Kutikula
Kutikula (fra latin cuticula, diminutiv form af cutis, hud) bruges om forskellige former for beskyttende ydre lag på organismer.
Kvælstoffiksering
Kvælstoffiksering er en proces, hvor det forholdsvis inaktive, molekylære kvælstof tages fra luften og omdannes til biologisk nyttige forbindelser som f.eks.
Se Fotosyntese og Kvælstoffiksering
Kyoto
er en by i Japan.
Løvskov
Bøg i Gribskov Løvskov er en skov bestående af løvtræer.
Lipid
Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Majs
Majs (Zea mays) er en afgrøde, som spises rå, kogt, grillet med smør eller laves til cornflakes.
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Se Fotosyntese og Masse (fysik)
Melvin Calvin
Melvin Ellis Calvin (født 8. april 1911, død 8. januar 1997) var en amerikansk biokemiker, der er mest berømt for at have opdaget Calvin-cyklussen sammen med Andrew Benson og James Bassham, som han hvilket han modtog nobelprisen i kemi i 1961.
Se Fotosyntese og Melvin Calvin
Membran
En membran er en tynd, typisk flad struktur eller materiale (folie, film eller porøs plade), som deler to miljøer.
Mesozoikum
Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Mitokondrie
mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9.
Mol (enhed)
Et mol (udtale:, o'et udtalt som i stol) er SI-enheden for stofmængde.
Nåleskov
Typisk nåleskov Nåleskov er en skov bestående af nåletræer.
Nældecelledyr
Nældecelledyr (Cnidaria) eller Polypdyr er en gruppe af relativt enkle flercellede dyr der lever i vandet og hovedsagelig i havet.
Se Fotosyntese og Nældecelledyr
Nettoprimærproduktion
Inden for økologi er nettoprimærproduktionen summen af alt det organiske stof, som er dannet ved fotosyntese (og kemosyntese) på et bestemt område i løbet af et år fraregnet planternes egne tab til den respiration, der foregår konstant i alle levende celler.
Se Fotosyntese og Nettoprimærproduktion
Nikotinamid-adenin-dinukleotidfosfat
NADP+ Nikotinamid-adenin-dinukleotid-fosfat (NADP+ eller – i en ældre skrivemåde – trifosopyridin nukleotid (TPN)) bruges i flere stofskifteprocesser, som f.eks.
Se Fotosyntese og Nikotinamid-adenin-dinukleotidfosfat
Nobelprisen
Alfred Nobel (1833-1896), Nobelprisens stifter Nobelprisen er en international hæderspris, der uddeles årligt indenfor seks områder som anerkendelse for en væsentlig videnskabelig eller kulturel indsats. Prisen er opkaldt efter dynamittens svenske opfinder Alfred Nobel, der indstiftede de fem oprindelige Nobelpriser (i fysik, kemi, medicin, litteratur samt fredsprisen) i sit testamente.
Nordpolen
uopnåelige (4) nordpol Arktis, med nordpolen i midten Midlertidig station på den geografiske nordpol, april 1990. Istryksryg i baggrunden Nordpolen er navnet på den geografiske nordpol, som ligger på 90 grader nordlig bredde, og er det ene af de 2 punkter (den geografiske nordpol og sydpol), hvor Jordens imaginære rotationsakse går igennem jordoverfladen.
Organel
Et organel (betyder lille organ) er en struktur, som ligger indlejret i cytoplasmaet i cellens indre.
Organisk forbindelse
Methan, CH4; er en af de mest simple organiske forbindelser. En organisk forbindelse eller et organisk stof er et medlem af en meget stor gruppe af kemiske forbindelser hvis molekyler alle indeholder kulstof.
Se Fotosyntese og Organisk forbindelse
Organisk kemi
Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indeholder kulstof (carbon), såkaldte organiske forbindelser.
Se Fotosyntese og Organisk kemi
Ozon
Ozon er en luftart (O3) i stratosfæren, der beskytter mod ultraviolet stråling.
Palæontologi
US Geological Survey; Graham, Joseph; Newman, William; & Stacy, John, Palæontologi er studiet af livets historie på jorden, af fortidens dyr og planter, baseret på fossiler som evidens af deres eksistens i udgravninger.
Se Fotosyntese og Palæontologi
Pigment
Pigment til salg i en bod i Goa i Indien. Pigment (lat. pigmentum, "farve") er stoffer, der ændrer farven af det lys, der reflekteres fra det, som følge af selektiv farveabsorption.
Pile-slægten
Pile-slægten (Salix) er en artsrig slægt af hurtigt voksende, løvfældende træer og buske.
Se Fotosyntese og Pile-slægten
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Planteplankton
Kiselalger den mest udbredte type af planteplankton. Planteplankton er små alger og svampe der flyder i vandet.
Se Fotosyntese og Planteplankton
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Plantesamfund
Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".
Se Fotosyntese og Plantesamfund
Plastid
Planteceller med synlige Grønkorn (farvekorn). Plastider. Et Plastid er et cellulært organel hos fotosyntetiserende eukaryoter, som f.eks.
Polarkreds
Midnatssol ved Tromsø. Den nordlige og den sydlige polarkreds. Kort over den nordlige polarcikel. Kort over den sydlge polarcikel. De to polarkredse er betegnelsen for de to breddekredse (nordlige polarcirkel og sydlige polarcirkel), der danner grænsen for fænomenet midnatssol.
Polysakkarid
3D-struktur af et lille udsnit af et cellulose-molekyle Polysakkarider er komplekse kulhydrater.
Se Fotosyntese og Polysakkarid
Population
Population (af latin: populus (folk)) er det samlede antal individer af en bestemt art, som lever inden for et afgrænset område.
Primærproduktion
Primærproduktionen er inden for økologien de autotrofe organismers produktion af kulstofforbindelser.
Se Fotosyntese og Primærproduktion
Prokaryoter
En typisk prokaryotcelle Prokaryot betyder egentlig 'før kerne'.
Proterozoikum
Proterozoikum (prōtos: for første og zoon for dyr; 'første dyrs tidsalder') er den yngste æon i Prækambrium.
Se Fotosyntese og Proterozoikum
Protister
Protisterne (latin: protista) er alle organismer med en cellekerne (Eukaryota) undtagen: Opisthokonta (dyr, Microsporidia, svampe...), Bikonta (Alveolates, Stramenopiles, Rhodophyta, Grønne planter).
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Quinon
Quinoner danner en stor og vigtig gruppe af organiske forbindelser, der kan opfattes som oxidationsprodukter af aromater, og specielt fenoler.
Råolie
Råolie Råolie (petroleum) er den ubehandlede olie, som udvindes fra jordens undergrund.
Rødgran
Rødgran (Picea abies) er et op til 40 meter højt træ, der i Danmark er meget almindeligt plantet på især næringsfattig bund.
Redoxreaktion
Redoxreaktioner er alle kemiske reaktioner hvor atomer får deres oxidationstrin ændret.
Se Fotosyntese og Redoxreaktion
Reduktion (kemi)
En reduktion er kendetegnet ved, at der for et eller flere atomer i en kemisk forbindelse ses et fald i atomets oxidationstal.
Se Fotosyntese og Reduktion (kemi)
Reduktionsmiddel
I kemi er et reduktionsmiddel et stof, der ved reaktion afgiver elektroner og derved reducerer oxidationstrinnet af et grundstof, hvorved stoffet selv oxideres.
Se Fotosyntese og Reduktionsmiddel
Respiration (biokemi)
Ved respirationen frigives en betydelig del af energien som varme. Det kan man f.eks. opleve, når komposten skal "stikkes om". Respiration (cellulær respiration).
Se Fotosyntese og Respiration (biokemi)
Ribosom
Ribosomet er et cellulært kompleks, som består dels af ribosomalt RNA (rRNA) dels af ribosomale proteiner (r-proteiner).
RuBisCO
'''Figur 1'''. Rumlig illustration af RuBisCO, som viser placeringen af de lange kæder (hvide/grå) og de korte (blå og orange). Ribulose-1,5-bisphosphate carboxylase/oxygenase, bedre kendt under navnet RuBisCO, er et enzym, der bruges i Calvins cyklus som katalysator for det første, større skridt i kulstofbindingen, en proces, hvor atomer fra atmosfærens CO2 gøres tilgængelige for organismerne i form af energirige molekyler som f.eks.
Rudolph A. Marcus
Rudolph Arthur Marcus (født 21. juli 1923) er en canadisk født kemiker, som modtog Nobelprisen i kemi i 1992 "for sine bidrag til teorien om elektronoverførselsreaktioner i kemiske systemer".
Se Fotosyntese og Rudolph A. Marcus
Savanne
Verdens savanne-klimazoner (gulbrune). Savanne i Venezuela En savanne er en tropisk græsslette med spredte, ofte tornede eller giftige træer.
Sø
Furesøen. thumb En sø består af et stort rumfang ferskvand.
Serin
Serin (også Ser eller S) er en α-aminosyre, der findes i næsten alle proteiner.
Solcelle
|- align.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solenergi
sende energien til den side af jorden der er i skygge.Hvis S2P,CR5-solpaneler (inkl. brændstofgenerering) har en virkningsgrad på 8%, kunne jordens brændstofbehov dækkes af overfladearealet svarende til de sorte cirker på jordoverfladen.http://www.sciencedaily.com/releases/2008/04/080407172717.htm American Chemical Society (2008, April 11).
Solhverv
Årstider.'''N''' er nord for ækvator (fx Danmark).'''S''' er syd for ækvator. Solhverv (af oldnordisk hverfa: vende) er de to tidspunkter på året, hvor solen når sin hhv.
Spalteåbning
En spalteåbning (10 um) på et tomatblad. De ca. 1 um små hvide aflange eller ellipseformede tingester i fordybningerne er sandsynligvis bakterier. Planternes blade udveksler gas med atmosfæren via små 10 µm lange spalteåbninger, som på botanisk fagsprog kaldes stoma (af græsk stoma.
Se Fotosyntese og Spalteåbning
Stenkul
Koks er let genkendeligt på granulering og små blærer, desuden er det mere gråt. Stenkul er det næst-nederste lag ud af fire forskellige kularter.
Stephen Hales
Stephen Hales (17. september 1677 - 4. januar 1761) var en engelsk gejstlig, der lavede store bidrag inden for en række videnskabelige områder inklusive botanik, pneumatisk kemi, fysiologi.
Se Fotosyntese og Stephen Hales
Stivelse
Stivelse er et polysakkarid eller kulhydrat og omfatter to slags polymerer af glukose, hhv.
Stofmængdekoncentration
I kemi er stofmængdekoncentration, molaritet, molær koncentration eller oftest blot koncentration c_i defineret som stofmængden af en konstituent n_i (normalt målt i mol) divideret med voluminet V, i hvilket stoffet udbreder sig: Volumen V i definitionen c_i.
Se Fotosyntese og Stofmængdekoncentration
Stofskifte
Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.
Stratosfære
Stratosfæren (stratum for lag og sphaîra for kugle) er den del af atmosfæren, der overlejrer troposfæren.
Stroma (plastiddel)
Stroma i et grønkorn er nogle tyktflydende væsker, der ligger uden om og ind mellem grana, som er stakkene af tylakoider.
Se Fotosyntese og Stroma (plastiddel)
Sukkerrør-slægten
Slægten Sukkerrør (Saccharum) er udbredt i Øst- og Sydøstasien.
Se Fotosyntese og Sukkerrør-slægten
Sukkulent
Sukkulenter - som denne Aloe - opbevarer vand i sine kødfulde blade. Sukkulenter (fra latin succus, "saftig") er planter med saftige kødfulde rødder, blade og/eller stængler.
Sukrose
Strukturformel af sukrose-molekylet. Sukrose eller sakkarose (også kaldet køkkensukker, raffineret hvidt sukker eller sukker uden fiber; kemisk formel: C12H22O11) er et kulhydrat.
Sulfat
Sulfat-ion Sulfat er en svovlforbindelse, hvor svovl er i sit højeste oxidationstrin (+6).
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Svovlbrinte
Svovlbrinte eller brintsulfid Svovlbrinte eller brintsulfid (Kemisk Ordbog: sulfan eller dihydrogensulfid) er en uorganisk forbindelse med formlen H2S.
Symbiose
Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.
Syre
Syrer kan opdeles i tre kategorier.
Tang (alge)
Typisk blæretang Stora mængder tang ved Ystad, skyllet op af efterårsstormen 29. oktober 2013. Tang eller makroalger er en samlebetegnelse for flere forskellige grupper af større, flercellede marine alger.
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Teosinte
Teosinte er det fælles navn for en række underarter til Majs.
Thylakoid
Tylakoider (grønne) inden i et grønkorn Tylakoider er membran-afgrænsede afdelinger inden i cyanobakterierne og grønkornene hos de grønne planter.
Tundra
Alpin tundra. Tundra og skovtundra er biomer inden for det polare område.
Tyrosin
Tyrosin (også Tyr eller Y) er en α-aminosyre der bruges af celler i biosyntese af proteiner.
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Se Fotosyntese og Ultraviolet lys
Undergrund
Undergrunden (tidligere også betegnet dybgrunden) betegner i geologien de løse aflejringer eller faste bjergarter, som ligger umiddelbart under de yngste, øvre jordlag, der består af løse materialer som muld, ler, sand og tørv, og som stammer fra kvartærtiden.
Uorganisk kemi
Uorganisk kemi er den gren inden for kemien, der beskæftiger sig med studiet af materialer, der indeholder en hvilken som helst kombination af grundstoffer med undtagelse af organiske forbindelser.
Se Fotosyntese og Uorganisk kemi
Vakuole
Diagram over en typisk dyrecelle, som viser subcellulære komponenter. Organeller: (1) nucleolus, (2) cellekerne, (3) ribosom, ''(4) vesikel'', (5) ru endoplasmatisk reticulum (ER), (6) Golgiapparat, (7) cytoskelet, (8) glat endoplasmatisk reticulum, (9) mitochondrier, (10) vakuole, (11) cytoplasma, (12) lysosom og (13) centrioler.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Vendekreds
Vendekredse og ækvator En vendekreds er betegnelsen for den breddekreds, der er den nordligste eller sydligste hvor et bestemt himmellegeme kan stå i zenit.
Voks
Carnaubavoks, en plantevoks Voks er et halvgennemskinneligt, vandafvisende, hvidt eller gulligt og relativt blødt fast stof med et forholdsvist lavt smeltepunktsinterval.
Xantofyl
Xantofyl er et gult farvestof, beslægtet med karotin, som findes i plantecellers grønkorn.
Xerofyt
konvergent tilpasning til et barsk miljø. Her er det arten ''Euphorbia virosa'' i Namibias ørken. Xerofyt er et ord af græsk oprindelse for en tørkeplante.
Zooxantheller
Zooxantheller er den uofficielle fællesbetegnelse for organismer, der lever i symbiose med den særlige alge-slægt Symbiodinium.
Se Fotosyntese og Zooxantheller
17. århundrede
16. århundrede – 17.
Se Fotosyntese og 17. århundrede
1727
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 ---- Se også 1727 (tal).
1771
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808; folketælling på Sjælland og Bornholm.
1777
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1777 (tal).
1779
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1779 (tal).
18. århundrede
17. århundrede – 18.
Se Fotosyntese og 18. århundrede
19. århundrede
18. århundrede – 19.
Se Fotosyntese og 19. århundrede
1978
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1978 (tal).
20. århundrede
19. århundrede – 20.
Se Fotosyntese og 20. århundrede
Se også
Økosystemer
- Økosystem
- Økotop
- Ørken
- Biotop
- Fotosyntese
- Højmose
- Kemosyntese
- Koralrev
- Lagg
- Miyawaki skov
- Savanne
- Skov
- Skovbryn
- Terraforming
Agronomi
- Afgrøde
- Agroøkologi
- Agrofysik
- Agronomi
- Erosion
- F1-hybrid
- Fotosyntese
- Gartneri
- Gibberellin
- Kunstvanding
- Landbrug
- Mikroklima
- Minimumsloven
- Planteforædling
- Plantesygdomme
- Podning
- Roslin Institute
- Ukrudtsbekæmpelse
- Vekseldrift
Botanik
- Økotype
- Allelopati
- Botanik
- Fotosyntese
- Frø (plantedel)
- Løvfældende
- Livsstrategi
- Pionerart
- Planteøkologi
- Planteernæring
- Stedsegrøn
- Træ (materiale)
Metabolisme
- Aerob respiration
- Alkoholpromille
- Anabolisme
- Assimilation (biologi)
- Biosyntese
- Calvin-cyklus
- Deaminering
- Enzym
- Enzyminhibitor
- Fedtsyremetabolisme
- Fermentering
- Fordøjelse
- Fordøjelsessystemet
- Fotosyntese
- Glukoneogenese
- Katabolisme
- Kemosyntese
- Kvælstoffiksering
- Kvælstofkredsløb
- Metabolit
- Peroxisom
- Proteinbiosyntese
- Pyruvat
- Ribozym
- Stofskifte
- Stofskiftevej
- Udgangsstof
- Uridintrifosfat
Plantefysiologi
- Aerob respiration
- Afkastning
- Apikal dominans
- Auxin
- Bark (plantedel)
- Blad (plantedel)
- Blomstring (botanik)
- Cellevæg
- Fotosyntese
- Glucosinolat
- Guttation
- Håris
- Høstfarve
- Hydroide
- Hygroskopi
- Inderbark
- Knop (plantedel)
- Kvælstoffiksering
- Marv (plantedel)
- Nektar (planter)
- Nodfaktor
- Phloem
- Plantefysiologi
- Plastid
- Rhizom
- Sekundær vækst
- Spalteåbning
- Spiring (plante)
- Trakeider
- Transpiration (botanik)
- Vegetativ vækst
- Xenie
- Xylem
Også kendt som Fotosyntesen, Fotosyntetisere, Fotosyntetiserende, Fotosyntetisk effektivitet.