Frederik Barbarossa og Manuel 1. Komnenos

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Frederik Barbarossa og Manuel 1. Komnenos

Frederik Barbarossa vs. Manuel 1. Komnenos

Frederik 1. Manuel 1. Komnenos (Μανουήλ Α' Κομνηνός, Manouēl I Komnēnos) (28. november 1118 – 24. september 1180) var en østromersk kejser i 1100-tallet, som regerede i en skelsættende periode for det Østromerske Kejserdømme og middelhavsområdet. Han var ivrig efter at genskabe det byzantinske rige som en supermagt i middelhavsområdet, og han førte en energisk og ambitiøs udenrigspolitik. Undervejs indgik han alliancer med paven og det genopstandne Vesteuropa, invaderede Italien, håndterede med held at det 2. korstog passerede gennem hans rige og etablerede et byzantinsk protektorat over Korsridderstaterne i Det hellige land. I lyset af muslimske fremstød i det hellige land, gjorde han fælles sag med kongeriget Jerusalem og deltog i en fælles invasion af Fatimide-kalifatet i Ægypten. Manuel omskabte det politiske kort over Balkan og det østlige Middelhavsområde, og satte kongeringerne Ungarn og Outremer under byzantinsk overherredømme, og kæmpede aggressivt mod sine naboer i såvel vest som øst. I slutningen af hans regeringstid blev Manuels sejre i øst bragt i fare af et alvorligt nederlag i Slaget ved Myriokephalon, som i høj grad skyldtes hans overmod ved at angribe en velforsvaret Seljukisk stilling. Han blev af grækerne kaldt ho Megas (ὁ Μέγας, der kan oversættes med "den store") og Manuel er kendt for at have inspireret til intens loyalitet blandt de som tjente ham. Han fremtræder også som en helt i en historie, som blev skrevet af hans sekretær, John Kinnamos, hvor han tilskrives alle dyder. Manuel, som var påvirket af hans forbindelse til de vestlige korsriddere, havde ry for at være "den mest velsignede kejser af Konstantinopel" også i dele af den latinske verden.P. Magdalino, The Empire of Manuel I Komnenos, 3 Moderne historikere har imidlertid været knap så begejstrede for ham. Nogle af dem hævder, at den store magt han besad ikke skyldtes hans egne handlinger, men skyldtes det dynasti han repræsenterede. De hævder også at, da det byzantinske kejserdømmes magt blev dramatisk indskrænket efter hans død, at det kun er naturligt at se efter årsagerne til denne nedgang i hans regeringstid.P. Magdalino, The Empire of Manuel I Komnenos, 3–4.

Anatolien

Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.

Anatolien og Frederik Barbarossa · Anatolien og Manuel 1. Komnenos · Se mere »

Hohenstauferne

Våbenskjold for Hohenstauferne. Hohenstauferne (eller bare Stauferne) var en sydvesttysk (schwabisk) adelsslægt.

Frederik Barbarossa og Hohenstauferne · Hohenstauferne og Manuel 1. Komnenos · Se mere »

Italien

Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig. Italien har et samlet areal på 301.338 km², heraf landareal 294.140 km², og et mildt, tempereret middelhavsklima. På grund af landets form kaldes det Støvlelandet (på Italiensk: lo Stivale, "Støvlen"). De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.

Frederik Barbarossa og Italien · Italien og Manuel 1. Komnenos · Se mere »

Konrad 3. af Franken

Konrad 3. (født 1093 eller 1094, død 15. februar 1152 i Bamberg) var den første tyske konge af Hohenstaufen-dynastiet.

Frederik Barbarossa og Konrad 3. af Franken · Konrad 3. af Franken og Manuel 1. Komnenos · Se mere »

Korstog

Øverst: Jesus i Jerusalem, templet ødelægges. Midten: Halshugning af jøder. Nederst: Jerusalem indtages. Billedet er påbegynt i England ca 1200 og ferdigstillet i Spanien i 1300-tallet. Korstog er en serie felttog pågående fra 1096 til 1291.

Frederik Barbarossa og Korstog · Korstog og Manuel 1. Komnenos · Se mere »

Pave Hadrian 4.

Hadrian 4. (født som Nicholas Breakspear(e) omkr. 1100 i St Albans, død 1. september 1159 i Anagni) var pave fra den 4. december 1154 til sin død – kirkehistoriens hidtil eneste pave af engelsk oprindelse.

Frederik Barbarossa og Pave Hadrian 4. · Manuel 1. Komnenos og Pave Hadrian 4. · Se mere »

Vatikanbiblioteket

Pave Sixtus IV udnævner Bartolomeo Platina til leder af VatikanbiblioteketFresko af Melozzo da Forlì, ca. 1477 (Vatikanmuseet) Bogskab fra''Biblioteca Vaticana'' Vatikanbiblioteket (latin: Bibliotheca Apostolica Vaticana) er Den hellige stols bibliotek, og ligger i Vatikanstaten.

Frederik Barbarossa og Vatikanbiblioteket · Manuel 1. Komnenos og Vatikanbiblioteket · Se mere »