Fredsaftalerne i Paris (1947) og Karelske næs
Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.
Forskel mellem Fredsaftalerne i Paris (1947) og Karelske næs
Fredsaftalerne i Paris (1947) vs. Karelske næs
Paris-fredskonferencen fra den 29. juli til den 15. oktober 1946) resulterede i Paris-fredsaftalen i 1947 som blev underskrevet den 10. februar 1947. Sejrsmagterne (først og fremmest De Forenede Stater, Storbritannien, Frankrig og Sovjetunionen) forhandlede detaljerne i traktater med Italien, Rumænien, Ungarn, Bulgarien og Finland. Traktaterne tillod Italien, Rumanien, Ungarn, Bulgarien og Finland at genoptage deres forpligtelser som uafhængige stater i internationale forhold og kvalificerede dem til at blive optaget i De Forenede Nationer. Aftalen som blev indarbejdet i fredstraktaterne omfattede betaling af krigsskadesersatninger, sikring af mindretals rettigheder og territoriale ændringer, herunder afslutningen på det italienske kolonirige i Afrika og ændringer af den grænserne mellem Italien og Jugoslavien, Ungarn og Slovakiet, Rumænien og Ungarn, Sovjetunionen og Rumænien, Bulgarien og Rumænien, Frankrig og Italien samt Sovjetunionen og Finland. De politiske klausuler anfører at underskriverlandene ville "tage alle nødvendige skridt for at sikre at alle personer under dets jurisdiktion, uden hensyntagen til race, køn, sprog eller religion, kunne nyde menneskerettigheder og grundlæggende friheder, herunder ytringsfrihed, pressefrihed, udgivelsesfrihed, religionsfrihed, politisk frihed og forsamlingsfrihed". Der måtte ikke idømmes straffe til borgere på grund af deres støtte i krigen til de Allierede. Alle regeringer påtog sig at forebygge genkomsten af fascistiske organisationer eller andre, "det være sig politiske, militære eller halvmilitære, hvis formål er at fratage folket dets demokratiske rettigheder." Især i Finland blev krigsskadeserstatningerne og de dikterede grænseændringer set som en grov uretfærdighed og som udtryk for at Vestmagterne havde svigtet landet, efter den sympati som det havde fået fra Vesten under den sovjetiske angrebskrig i vinteren 1939-1940, Vinterkrigen. Denne sympati var imidlertid forsvundet ved Finlands indrømmelser til Nazityskland og Finlands aggressive svar på sovjetiske luftbombardementer af 18 finske byer den 25. juni 1941, der indledte Fortsættelseskrigen, under hvilken Finland besatte og en bred stribe af russisk territorium fra 1941-44. Overdragelsen af territorium til Sovjetunionen var baseret på Våbenstilstanden i Moskva, som blev underskrevet i Moskva den 19. september 1944 og som betød en udvidelse af det territorium som skulle overdrages set i forhold til Fredstraktaten i Moskva, som afsluttede Vinterkrigen. Det karelske næs (fremhævet med lysegrønt) i forhold til statsgrænser. Vuoksa-søen nær Kexholm Det karelske næs (russisk Карельский перешеек, finsk Karjalankannas, svensk Gränskarelen og Karelska näset) betegner landområdet mellem Ladogasøen og Finske Bugt.
Ligheder mellem Fredsaftalerne i Paris (1947) og Karelske næs
Fredsaftalerne i Paris (1947) og Karelske næs har 6 ting til fælles (i Unionpedia): Finland, Fortsættelseskrigen, Fredstraktaten i Moskva, Sovjetunionen, Våbenhvilen i Moskva, Vinterkrigen.
Finland (svensk Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa.
Finland og Fredsaftalerne i Paris (1947) · Finland og Karelske næs · Se mere »
Fortsættelseskrigen (finsk: jatkosota, svensk: fortsättningskriget, russisk: Советско-финская война (1941-44)) (25. juni 1941 – 19. september 1944) var den anden af de to krige, som blev udkæmpet mellem Finland og Sovjetunionen under 2. verdenskrig.
Fortsættelseskrigen og Fredsaftalerne i Paris (1947) · Fortsættelseskrigen og Karelske næs · Se mere »
Områder afstået af Finland til Sovjetunionen Fredstraktaten i Moskva blev underskrevet af Finland og Sovjetunionen den 12. marts 1940, og ratifikationerne blev udvekslet den 21. marts.
Fredsaftalerne i Paris (1947) og Fredstraktaten i Moskva · Fredstraktaten i Moskva og Karelske næs · Se mere »
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Fredsaftalerne i Paris (1947) og Sovjetunionen · Karelske næs og Sovjetunionen · Se mere »
Områder afstået af Finland til Sovjetunionen efter Fortsættelseskrigen. Porkkala blev tilbagegivet til Finland i 1956. Våbenhvilen i Moskva blev indgået af Sovjetunionen, Storbritannien og Finland den 19. september 1944 som afslutning på fortsættelseskrigen.
Fredsaftalerne i Paris (1947) og Våbenhvilen i Moskva · Karelske næs og Våbenhvilen i Moskva · Se mere »
Vinterkrigen (også kaldet den russisk-finske krig eller den sovjetisk-finske krig) brød ud, da Sovjetunionen under ledelse af Josef Stalin angreb Finland den 30. november 1939, tre måneder efter udbruddet af 2. verdenskrig.
Fredsaftalerne i Paris (1947) og Vinterkrigen · Karelske næs og Vinterkrigen · Se mere »
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Fredsaftalerne i Paris (1947) og Karelske næs
- Hvad de har til fælles Fredsaftalerne i Paris (1947) og Karelske næs
- Ligheder mellem Fredsaftalerne i Paris (1947) og Karelske næs
Sammenligning mellem Fredsaftalerne i Paris (1947) og Karelske næs
Fredsaftalerne i Paris (1947) har 39 relationer, mens Karelske næs har 168. Da de har til fælles 6, den Jaccard indekset er 2.90% = 6 / (39 + 168).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Fredsaftalerne i Paris (1947) og Karelske næs. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
