Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Frej og Germanske mytologiske væsner
Frej og Germanske mytologiske væsner har 35 ting til fælles (i Unionpedia): Adam af Bremen, Alf (nordisk mytologi), Alfheim, Aser, Ældre Edda, Beovulfkvadet, Dværg (mytologi), Freja, Frugtbarhedskult, Georges Dumézil, Germania (Tacitus), Germansk religion, Gesta Danorum, Helgen, Hilda Ellis Davidson, Ingævonere, Jætte, Jul, Katolicisme, Kong Frode, Mytologi, Nerthus, Njord, Nordisk religion, Odin, Saxo Grammaticus, Snorri Sturluson, Stednavn, Tacitus, Thor, ..., Tyr (gud), Urgermansk, Vaner, Ynglingesaga, Yngre Edda. Expand indeks (5 mere) »
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Adam af Bremen og Frej · Adam af Bremen og Germanske mytologiske væsner ·
Alf (nordisk mytologi)
''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.
Alf (nordisk mytologi) og Frej · Alf (nordisk mytologi) og Germanske mytologiske væsner ·
Alfheim
Alfheim er i nordisk mytologi Frejs bolig i Asgård.
Alfheim og Frej · Alfheim og Germanske mytologiske væsner ·
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Aser og Frej · Aser og Germanske mytologiske væsner ·
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Ældre Edda og Frej · Ældre Edda og Germanske mytologiske væsner ·
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Beovulfkvadet og Frej · Beovulfkvadet og Germanske mytologiske væsner ·
Dværg (mytologi)
Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.
Dværg (mytologi) og Frej · Dværg (mytologi) og Germanske mytologiske væsner ·
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Frej og Freja · Freja og Germanske mytologiske væsner ·
Frugtbarhedskult
Venus fra Willendorf. En frugtbarhedskult er en religiøs kult, der ved hjælp af forskellige frugtbarhedsritualer eller donationer til forskellige former for kilder til frugtbarhed såsom regn, solen, månen, vand, planteliv, jord, en kvinde etc.
Frej og Frugtbarhedskult · Frugtbarhedskult og Germanske mytologiske væsner ·
Georges Dumézil
Georges Dumézil (født 4. marts 1898 i Paris, død 11. oktober 1986 samme sted) var en fransk komparativ filolog, som er kendt for sin analyse af herredømme og magt i religion og samfund blandt de indoeuropæiske folk.
Frej og Georges Dumézil · Georges Dumézil og Germanske mytologiske væsner ·
Germania (Tacitus)
Udsigt over skovklædte Nürburg i dagens Tyskland. Germania (latinsk titel: De Origine et situ Germanorum), skrevet af Gaius Cornelius Tacitus omkring år 98, er et etnografisk arbejde om germanske stammer udenfor det romerske rige.
Frej og Germania (Tacitus) · Germania (Tacitus) og Germanske mytologiske væsner ·
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Frej og Germansk religion · Germansk religion og Germanske mytologiske væsner ·
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Frej og Gesta Danorum · Germanske mytologiske væsner og Gesta Danorum ·
Helgen
Georgisk ikon: Skt. Jørgen og dragen. En helgen er en person, som er nær ved Gud og derfor hellig.
Frej og Helgen · Germanske mytologiske væsner og Helgen ·
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Frej og Hilda Ellis Davidson · Germanske mytologiske væsner og Hilda Ellis Davidson ·
Ingævonere
Kysterne omkring "Codanus sinus" farvet i rødt, med dets mange øer farvet i grønt. Ingævonerne (også ingaevonerne) som beskrevet af Tacitus i Germania (ca. 98 e.Kr.), var en vestgermansk folkegruppe der levede langs Nordsøkysten, i Jylland, Holstein, Frisland og de danske øer, hvor de i det første århundrede f.Kr. var blevet differentieret i frisere, saksere, jyder og angler.
Frej og Ingævonere · Germanske mytologiske væsner og Ingævonere ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Frej og Jætte · Germanske mytologiske væsner og Jætte ·
Jul
Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag. Kræmmerhuse og flettede hjerter viser julens overflod. Julenissen er et dansk fænomen fra 1800-tallet, stammer fra troen nisser, husguder af samme type som romernes ''lares''. Jul er en årlig højtid for fejringen af Kristi fødsel.
Frej og Jul · Germanske mytologiske væsner og Jul ·
Katolicisme
Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.
Frej og Katolicisme · Germanske mytologiske væsner og Katolicisme ·
Kong Frode
Frode eller Frode Fredegod er navnet på en hel stribe konger, der omtales af Saxo i Danmarks Riges Krønike.
Frej og Kong Frode · Germanske mytologiske væsner og Kong Frode ·
Mytologi
''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.
Frej og Mytologi · Germanske mytologiske væsner og Mytologi ·
Nerthus
''Nerthus'' af Emil Doepler (1905) Nerthus (sandsynligvis oldgermansk *Nerþuz, beslægtet med Njord) var en urnordisk eller oldgermansk jord- og frugtbarhedsgudinde, samt gudinde for fred og velstand.
Frej og Nerthus · Germanske mytologiske væsner og Nerthus ·
Njord
"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.
Frej og Njord · Germanske mytologiske væsner og Njord ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Frej og Nordisk religion · Germanske mytologiske væsner og Nordisk religion ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Frej og Odin · Germanske mytologiske væsner og Odin ·
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Frej og Saxo Grammaticus · Germanske mytologiske væsner og Saxo Grammaticus ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Frej og Snorri Sturluson · Germanske mytologiske væsner og Snorri Sturluson ·
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Frej og Stednavn · Germanske mytologiske væsner og Stednavn ·
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Frej og Tacitus · Germanske mytologiske væsner og Tacitus ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Frej og Thor · Germanske mytologiske væsner og Thor ·
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Frej og Tyr (gud) · Germanske mytologiske væsner og Tyr (gud) ·
Urgermansk
Urgermansk eller protogermansk, undertiden også fællesgermansk er sprogstadiet i de germanske sprog i tiden mellem før 1000 f.Kr.
Frej og Urgermansk · Germanske mytologiske væsner og Urgermansk ·
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Frej og Vaner · Germanske mytologiske væsner og Vaner ·
Ynglingesaga
Illustration til Ynglingesaga af Gerhard Munthe Ynglingesaga er den indledende del af Heimskringla tilskrevet Snorri Sturluson (Snorre Sturlason).
Frej og Ynglingesaga · Germanske mytologiske væsner og Ynglingesaga ·
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Frej og Yngre Edda · Germanske mytologiske væsner og Yngre Edda ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Frej og Germanske mytologiske væsner
- Hvad de har til fælles Frej og Germanske mytologiske væsner
- Ligheder mellem Frej og Germanske mytologiske væsner
Sammenligning mellem Frej og Germanske mytologiske væsner
Frej har 134 relationer, mens Germanske mytologiske væsner har 122. Da de har til fælles 35, den Jaccard indekset er 13.67% = 35 / (134 + 122).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Frej og Germanske mytologiske væsner. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
