Ligheder mellem Freja og Germanske mytologiske væsner
Freja og Germanske mytologiske væsner har 33 ting til fælles (i Unionpedia): Alf (nordisk mytologi), Aser, Ægir, Ældre Edda, Dværg (mytologi), Frej, Frigg, Germanske sprog, Gesta Danorum, Hilda Ellis Davidson, Indoeuropæiske sprog, Jacob Grimm, Jætte, Jomfru Maria, Latin, Nerthus, Njord, Nordisk religion, Odin, Oldhøjtysk, Origo Gentis Langobardorum, Paulus Diaconus, Saxo Grammaticus, Sejd, Skáldskaparmál, Snorri Sturluson, Sprogvidenskab, Tacitus, Thor, Ugedage, ..., Vaner, Ynglingesaga, Yngre Edda. Expand indeks (3 mere) »
Alf (nordisk mytologi)
''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.
Alf (nordisk mytologi) og Freja · Alf (nordisk mytologi) og Germanske mytologiske væsner ·
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Aser og Freja · Aser og Germanske mytologiske væsner ·
Ægir
Ægir Ægirs hjelm, et magisk symbol, kendt siden eddaernes tid. Ægir (konge over havet) var i den nordiske mytologi en af tre jætter, som bor hos aserne.
Ægir og Freja · Ægir og Germanske mytologiske væsner ·
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Ældre Edda og Freja · Ældre Edda og Germanske mytologiske væsner ·
Dværg (mytologi)
Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.
Dværg (mytologi) og Freja · Dværg (mytologi) og Germanske mytologiske væsner ·
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Frej og Freja · Frej og Germanske mytologiske væsner ·
Frigg
Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.
Freja og Frigg · Frigg og Germanske mytologiske væsner ·
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Freja og Germanske sprog · Germanske mytologiske væsner og Germanske sprog ·
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Freja og Gesta Danorum · Germanske mytologiske væsner og Gesta Danorum ·
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Freja og Hilda Ellis Davidson · Germanske mytologiske væsner og Hilda Ellis Davidson ·
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Freja og Indoeuropæiske sprog · Germanske mytologiske væsner og Indoeuropæiske sprog ·
Jacob Grimm
Jacob Ludwig Carl Grimm (født 4. januar 1785, død 20. september 1863) var en tysk sprog- og litteraturforsker, samler af eventyr og sagn og den ældste af Brødrene Grimm.
Freja og Jacob Grimm · Germanske mytologiske væsner og Jacob Grimm ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Freja og Jætte · Germanske mytologiske væsner og Jætte ·
Jomfru Maria
Jomfru Maria er ifølge Det Nye Testamente og Koranen mor til Jesus.
Freja og Jomfru Maria · Germanske mytologiske væsner og Jomfru Maria ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Freja og Latin · Germanske mytologiske væsner og Latin ·
Nerthus
''Nerthus'' af Emil Doepler (1905) Nerthus (sandsynligvis oldgermansk *Nerþuz, beslægtet med Njord) var en urnordisk eller oldgermansk jord- og frugtbarhedsgudinde, samt gudinde for fred og velstand.
Freja og Nerthus · Germanske mytologiske væsner og Nerthus ·
Njord
"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.
Freja og Njord · Germanske mytologiske væsner og Njord ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Freja og Nordisk religion · Germanske mytologiske væsner og Nordisk religion ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Freja og Odin · Germanske mytologiske væsner og Odin ·
Oldhøjtysk
Udbredelsen af oldhøjtyske dialekter i Tysk-romerske rige omkring 950 e.v.t. Oldhøjtysk (Althochdeutsch, Ahd.) er den ældste kendte skriftlige form af højtysk. Oldhøjtysk blev sandsynligvis benyttet mellem 500 og 1050 e.v.t. De ældste længere tekster stammer fra tiden omkring 750, men kortere runeindskrifter kendes fra 6. århundrede. Det var ikke et enhedssprog sprog i moderne betydning, men omfattede en større gruppe af beslægtede vestgermanske dialekter, som alle blev talt syd for den såkaldte Benrath-linje. Disse dialekter adskilte sig fra de øvrige vestgermanske sprog gennem den højtyske lydforskydning. I det nordtyske lavland og Nederlandene fandt denne lydforskydning ikke sted. Sproget i de egne kaldes i stedet oldsaksisk. Ordet ”tysk” optræder første gang i den middellatinske form ”theodisce” i 786. Herfra stammer en forordning om at beslutningerne i en kirkelig forsamling skal læses op ”tam latine quam theodisce”, dvs. ”både på latin og folkesproget” (tysk). Oldhøjtysk blev efterfulgt af middelhøjtysk (fra år 1050) og nyhøjtysk (siden 1500).
Freja og Oldhøjtysk · Germanske mytologiske væsner og Oldhøjtysk ·
Origo Gentis Langobardorum
''Origo gentis Langobardorum'', manuskript fra det 10. århundrede (Berlin) ''Origo gentis Langobardorum'', illustreret manuskript fra det 11. århundrede (Salerno) Origo Gentis Langobardorum (af lat.:langobardernes oprindelse) er et kort manuskript af en anonym forfatter fra det 7. århundrede der beskriver en legende om langobardernes oprindelse samt deres historie op til kong Perctarit (672–688).
Freja og Origo Gentis Langobardorum · Germanske mytologiske væsner og Origo Gentis Langobardorum ·
Paulus Diaconus
Tegning af Paulus Diaconus i et tidligt manuskript. Paulus Diaconus (ca. 720 i Cividale del Friuli – 13. april sandsynligvis 799 i Monte Cassino) er kendt som Warnefred og Cassinensis (dvs. "fra Monte Cassino").
Freja og Paulus Diaconus · Germanske mytologiske væsner og Paulus Diaconus ·
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Freja og Saxo Grammaticus · Germanske mytologiske væsner og Saxo Grammaticus ·
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker. Fundet er i dag udstillet på det svenske nationalmuseum i Stockholm. Sejd (af norrønt: seiðr) var en type magi i norrøn tid.
Freja og Sejd · Germanske mytologiske væsner og Sejd ·
Skáldskaparmál
Skáldskaparmál – "omtale af skjaldekunsten" – er det midterste og største afsnit af den yngre Edda.
Freja og Skáldskaparmál · Germanske mytologiske væsner og Skáldskaparmál ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Freja og Snorri Sturluson · Germanske mytologiske væsner og Snorri Sturluson ·
Sprogvidenskab
Ferdinand de Saussure, faderen til moderne lingvistik. Sprogvidenskab eller lingvistik er det videnskabelige studium af menneskelige sprog, herunder sprogets struktur, funktion, oprindelse, diversitet og udvikling.
Freja og Sprogvidenskab · Germanske mytologiske væsner og Sprogvidenskab ·
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Freja og Tacitus · Germanske mytologiske væsner og Tacitus ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Freja og Thor · Germanske mytologiske væsner og Thor ·
Ugedage
En uge er inddelt i syv dage, der på dansk hedder.
Freja og Ugedage · Germanske mytologiske væsner og Ugedage ·
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Freja og Vaner · Germanske mytologiske væsner og Vaner ·
Ynglingesaga
Illustration til Ynglingesaga af Gerhard Munthe Ynglingesaga er den indledende del af Heimskringla tilskrevet Snorri Sturluson (Snorre Sturlason).
Freja og Ynglingesaga · Germanske mytologiske væsner og Ynglingesaga ·
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Freja og Yngre Edda · Germanske mytologiske væsner og Yngre Edda ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Freja og Germanske mytologiske væsner
- Hvad de har til fælles Freja og Germanske mytologiske væsner
- Ligheder mellem Freja og Germanske mytologiske væsner
Sammenligning mellem Freja og Germanske mytologiske væsner
Freja har 155 relationer, mens Germanske mytologiske væsner har 122. Da de har til fælles 33, den Jaccard indekset er 11.91% = 33 / (155 + 122).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Freja og Germanske mytologiske væsner. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: