Ligheder mellem Frihed og Værdikamp
Frihed og Værdikamp har 11 ting til fælles (i Unionpedia): Borger, Borgerlige rettigheder, Demokrati, Den kolde krig, Frihed, Ideologi, Oplysningstiden, Rettighed, Stat, Totalitarisme, Ytringsfrihed.
Borger
En borger kan enten betegne en statsborger, altså en indbygger med borgerrettigheder i et land, eller mere snævert et medlem af borgerskabet, altså en bestemt stand eller samfundsgruppe som modsætning til andre samfundsgrupper.
Borger og Frihed · Borger og Værdikamp ·
Borgerlige rettigheder
Borgerlige rettigheder eller blot borgerrettigheder er de rettigheder en person har i kraft af, at vedkommende er borger i et samfund.
Borgerlige rettigheder og Frihed · Borgerlige rettigheder og Værdikamp ·
Demokrati
Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Demokrati og Frihed · Demokrati og Værdikamp ·
Den kolde krig
Under den kolde krig stod NATO-landene (eller Vestblokken, vist med blå) over for Warszawapagt-landene (eller Østblokken, vist med rød). Berlinmuren var et af den kolde krigs mest ikoniske symboler. Den kolde krig er betegnelsen for de konflikter i international politik, der opstod mellem landene i de to militæralliancer NATO og Warszawapagten (anført af hhv. USA og Sovjetunionen) i perioden fra 2. verdenskrigs afslutning til Sovjetunionens opløsning i 1991.
Den kolde krig og Frihed · Den kolde krig og Værdikamp ·
Frihed
Frihed opfattes generelt som et koncept inden for politisk filosofi, og betegner den tilstand i hvilken et individ nyder immunitet fra vilkårlig magtudøvelse.
Frihed og Frihed · Frihed og Værdikamp ·
Ideologi
En ideologi er et sammenhængende system af politiske og eller filosofiske ideer.
Frihed og Ideologi · Ideologi og Værdikamp ·
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.
Frihed og Oplysningstiden · Oplysningstiden og Værdikamp ·
Rettighed
Rettighed er et begreb indenfor retsvidenskaben.
Frihed og Rettighed · Rettighed og Værdikamp ·
Stat
En stat er et geografisk omgrænset område, der udgør en selvstændig politisk enhed og har et et fælles overhoved for områdets befolkning.
Frihed og Stat · Stat og Værdikamp ·
Totalitarisme
Repræsentanter for to totalitære regimer mødes, Josef Stalin og Joachim von Ribbentrop, under undertegnelsen af Molotov-Ribbentrop-pagten, Kreml, 23. august 1939 Billede af to totalitære ledere Benito Mussolini og Adolf Hitler. Totalitarisme (eller totalitært styre) er et politisk system, hvor statens ledere ikke anerkender nogen grænser for sin myndighed og forsøger at regulere alle aspekter af det offentlige og private liv, hvor det er muligt.
Frihed og Totalitarisme · Totalitarisme og Værdikamp ·
Ytringsfrihed
Émile Zola, fransk forfatter, der skrev det verdensberømte åbne brev: ''J'accuse'' (Jeg anklager) om Dreyfus-affæren, der drejede sig om en domfældelse af en uskyldig. Brevet var stilet til den franske præsident og blev offentliggjort i avisen ''L'Aurore'' den 13. januar 1898. Zola indser i brevet, at hans ytring er en lovovertrædelse (injurie), men skriver det alligevel som en samvittighedshandling. Han blev da også idømt fængselsstraf for det. Ytringsfrihed er retten til frit at udtrykke sin mening i skrift og tale uden andres forudgående godkendelse, og står dermed i modsætning til censur.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Frihed og Værdikamp
- Hvad de har til fælles Frihed og Værdikamp
- Ligheder mellem Frihed og Værdikamp
Sammenligning mellem Frihed og Værdikamp
Frihed har 100 relationer, mens Værdikamp har 103. Da de har til fælles 11, den Jaccard indekset er 5.42% = 11 / (100 + 103).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Frihed og Værdikamp. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: