Ligheder mellem Frisere og Kristendommens indførelse i Danmark
Frisere og Kristendommens indførelse i Danmark har 17 ting til fælles (i Unionpedia): Ansgar, Birka, Ebo af Rheims, Frankerriget, Harald Klak, Hedeby, Ingelheim am Rhein, Karl den Store, Knud den Store, Kristendom, Ludvig den Fromme, Ludvig den Tyske, Rüstringen, Ribe, Romerriget, Saksere, Vikingetid.
Ansgar
Ansgar (født 801 i Amiens, død 865 i Bremen) også kaldet Nordens apostel, var en frankisk benediktinermunk, som forsøgte at gøre danerne kristne, da han rejste med Harald Klak til Danmark efter dennes dåb i Frankerriget.
Ansgar og Frisere · Ansgar og Kristendommens indførelse i Danmark ·
Birka
Birkas voldsted. Birka var en bebyggelse fra vikingetiden, der blev anlagt i slutningen af 700-tallet, og som var beboet til slutningen af 900-tallet.
Birka og Frisere · Birka og Kristendommens indførelse i Danmark ·
Ebo af Rheims
thumb Ebo af Reims (ca. 775 - 851) var en frankisk biskop.
Ebo af Rheims og Frisere · Ebo af Rheims og Kristendommens indførelse i Danmark ·
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Frankerriget og Frisere · Frankerriget og Kristendommens indførelse i Danmark ·
Harald Klak
Harald (i senere historieskrivning Harald Klak død ca. 842) var dansk medkonge 812- 813, 819-823 og 826–827) men levede store dele af sit liv i eksil i Rüstringen som lensmand for Frankerriget.
Frisere og Harald Klak · Harald Klak og Kristendommens indførelse i Danmark ·
Hedeby
Vikingetidens Danmark med Hedeby Oversigt over arealet Rekonstrueret robåd fra vikingetiden Halvkredsvolden med Haddeby Nor i baggrunden Hedeby (på norrønt: Heiðabýr, nutidens marknavn er Haddeby, på tysk bruges Haithabu) lå inderst i Slien ved Haddeby Nor på den jyske halvøs smalleste sted, og tæt op ad Slesvig by.
Frisere og Hedeby · Hedeby og Kristendommens indførelse i Danmark ·
Ingelheim am Rhein
Ingelheim am Rhein er en by i den tyske delstat Rheinland-Pfalz.
Frisere og Ingelheim am Rhein · Ingelheim am Rhein og Kristendommens indførelse i Danmark ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Frisere og Karl den Store · Karl den Store og Kristendommens indførelse i Danmark ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Frisere og Knud den Store · Knud den Store og Kristendommens indførelse i Danmark ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Frisere og Kristendom · Kristendom og Kristendommens indførelse i Danmark ·
Ludvig den Fromme
Ludvig den Fromme (Louis le Pieux; Ludwig der Fromme) (778 – 20. juni 840) var konge af Frankerriget og Tysk-romersk kejser fra 814 til 840.
Frisere og Ludvig den Fromme · Kristendommens indførelse i Danmark og Ludvig den Fromme ·
Ludvig den Tyske
Ludvig den Tyske (Ludwig der Deutsche) (804 – 28. august 876 i Frankfurt am Main) var den første konge af Det Østfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Tyskland, fra 843 til 876.
Frisere og Ludvig den Tyske · Kristendommens indførelse i Danmark og Ludvig den Tyske ·
Rüstringen
Rüstringens beliggenhed vist med orange. Rüstringen var i middelalderen et frisisk landskab, som i dag svarer til Butjadingen, områder som nu er under vand og udgøres af havbugten Jadebusen samt områder i Jeverland i Østfrisland.
Frisere og Rüstringen · Kristendommens indførelse i Danmark og Rüstringen ·
Ribe
Ribe er en by i Sydvestjylland med, hører til Esbjerg Kommune og er beliggende i Region Syddanmark.
Frisere og Ribe · Kristendommens indførelse i Danmark og Ribe ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Frisere og Romerriget · Kristendommens indførelse i Danmark og Romerriget ·
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Frisere og Saksere · Kristendommens indførelse i Danmark og Saksere ·
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Frisere og Vikingetid · Kristendommens indførelse i Danmark og Vikingetid ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Frisere og Kristendommens indførelse i Danmark
- Hvad de har til fælles Frisere og Kristendommens indførelse i Danmark
- Ligheder mellem Frisere og Kristendommens indførelse i Danmark
Sammenligning mellem Frisere og Kristendommens indførelse i Danmark
Frisere har 195 relationer, mens Kristendommens indførelse i Danmark har 113. Da de har til fælles 17, den Jaccard indekset er 5.52% = 17 / (195 + 113).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Frisere og Kristendommens indførelse i Danmark. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: