Ligheder mellem Fruebær og Nyserøllike
Fruebær og Nyserøllike har 21 ting til fælles (i Unionpedia): Almindelig mjødurt, Art, Biotop, Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Engnellikerod, Fjerbregne, Frugt, Jord, Jordstængel, Juli, Planter, Rod (plantedel), Skovstorkenæb, Stængel, Tokimbladede.
Almindelig mjødurt
Almindelig mjødurt (Filipendula ulmaria) er en 50-100 cm høj urt i Rosenfamilien, der vokser almindeligt i enge og moser i Danmark.
Almindelig mjødurt og Fruebær · Almindelig mjødurt og Nyserøllike ·
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Art og Fruebær · Art og Nyserøllike ·
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Biotop og Fruebær · Biotop og Nyserøllike ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Fruebær · Blad (plantedel) og Nyserøllike ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladrand og Fruebær · Bladrand og Nyserøllike ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Fruebær · Blomst og Nyserøllike ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Fruebær · Blomstring (botanik) og Nyserøllike ·
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Carl von Linné og Fruebær · Carl von Linné og Nyserøllike ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Fruebær · Danmark og Nyserøllike ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Fruebær · Dækfrøede planter og Nyserøllike ·
Engnellikerod
Engnellikerod (Geum rivale), ofte skrevet eng-nellikerod, er en 20-40 cm høj, flerårig urt med kortstilkede blade.
Engnellikerod og Fruebær · Engnellikerod og Nyserøllike ·
Fjerbregne
Fjerbregne (Athyrium filix-femina) er en 30-100 cm høj bregne, der er ret almindelig i Danmark, hvor den vokser på fugtig og våd muldbund, bl.a. sø- og åbredder, skovmoser, grøfter o.a.
Fjerbregne og Fruebær · Fjerbregne og Nyserøllike ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Fruebær og Frugt · Frugt og Nyserøllike ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Fruebær og Jord · Jord og Nyserøllike ·
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Fruebær og Jordstængel · Jordstængel og Nyserøllike ·
Juli
Juli er årets syvende måned.
Fruebær og Juli · Juli og Nyserøllike ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Fruebær og Planter · Nyserøllike og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Fruebær og Rod (plantedel) · Nyserøllike og Rod (plantedel) ·
Skovstorkenæb
Skovstorkenæb (Geranium sylvaticum), ofte skrevet skov-storkenæb, er en 30-50 cm høj urt, der vokser i skov og krat.
Fruebær og Skovstorkenæb · Nyserøllike og Skovstorkenæb ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Fruebær og Stængel · Nyserøllike og Stængel ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Fruebær og Nyserøllike
- Hvad de har til fælles Fruebær og Nyserøllike
- Ligheder mellem Fruebær og Nyserøllike
Sammenligning mellem Fruebær og Nyserøllike
Fruebær har 63 relationer, mens Nyserøllike har 76. Da de har til fælles 21, den Jaccard indekset er 15.11% = 21 / (63 + 76).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Fruebær og Nyserøllike. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: