Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Fuglekirsebær og Hvas randfrø

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Fuglekirsebær og Hvas randfrø

Fuglekirsebær vs. Hvas randfrø

Fuglekirsebær (Prunus avium) er et op til 20 meter højt træ, der vokser i skove og hegn. Hvas randfrø (Torilis japonica) er en én- eller toårig plante i skærmplante-familien.

Ligheder mellem Fuglekirsebær og Hvas randfrø

Fuglekirsebær og Hvas randfrø har 12 ting til fælles (i Unionpedia): Blad (plantedel), Blomst, Blomstring (botanik), Danmark, Dækfrøede planter, Europa, Frugt, Læhegn, Menneske, Planter, Skov, Tokimbladede.

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Fuglekirsebær · Blad (plantedel) og Hvas randfrø · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Fuglekirsebær · Blomst og Hvas randfrø · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Blomstring (botanik) og Fuglekirsebær · Blomstring (botanik) og Hvas randfrø · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Danmark og Fuglekirsebær · Danmark og Hvas randfrø · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Dækfrøede planter og Fuglekirsebær · Dækfrøede planter og Hvas randfrø · Se mere »

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Europa og Fuglekirsebær · Europa og Hvas randfrø · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Frugt og Fuglekirsebær · Frugt og Hvas randfrø · Se mere »

Læhegn

Blandet læhegn. Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde.

Fuglekirsebær og Læhegn · Hvas randfrø og Læhegn · Se mere »

Menneske

Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.

Fuglekirsebær og Menneske · Hvas randfrø og Menneske · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Fuglekirsebær og Planter · Hvas randfrø og Planter · Se mere »

Skov

Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.

Fuglekirsebær og Skov · Hvas randfrø og Skov · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Fuglekirsebær og Tokimbladede · Hvas randfrø og Tokimbladede · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Fuglekirsebær og Hvas randfrø

Fuglekirsebær har 48 relationer, mens Hvas randfrø har 66. Da de har til fælles 12, den Jaccard indekset er 10.53% = 12 / (48 + 66).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Fuglekirsebær og Hvas randfrø. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: