Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Fuglekirsebær og Småbladet lind

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Fuglekirsebær og Småbladet lind

Fuglekirsebær vs. Småbladet lind

Fuglekirsebær (Prunus avium) er et op til 20 meter højt træ, der vokser i skove og hegn. Småbladet lind (Tilia cordata) - også kaldt skovlind - er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark vokser i skove og som plantes i parker og alléer.

Ligheder mellem Fuglekirsebær og Småbladet lind

Fuglekirsebær og Småbladet lind har 26 ting til fælles (i Unionpedia): Bark (plantedel), Beskæring af planter, Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Blomstring (botanik), Danmark, Dækfrøede planter, Frø (plantedel), Frugt, Gren (plantedel), Høstfarve, Jord, Kegle (geometri), Knop (plantedel), Løvfældende, Løvspring, Menneske, Planter, Rod (plantedel), Skov, Spiring (plante), Stamme (plantedel), Tokimbladede, Træ (organisme), Vækstform.

Bark (plantedel)

Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.

Bark (plantedel) og Fuglekirsebær · Bark (plantedel) og Småbladet lind · Se mere »

Beskæring af planter

Beskæring vil sige at fjerne dele af planter.

Beskæring af planter og Fuglekirsebær · Beskæring af planter og Småbladet lind · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Fuglekirsebær · Blad (plantedel) og Småbladet lind · Se mere »

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Bladrand og Fuglekirsebær · Bladrand og Småbladet lind · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Fuglekirsebær · Blomst og Småbladet lind · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Blomstring (botanik) og Fuglekirsebær · Blomstring (botanik) og Småbladet lind · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Danmark og Fuglekirsebær · Danmark og Småbladet lind · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Dækfrøede planter og Fuglekirsebær · Dækfrøede planter og Småbladet lind · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Frø (plantedel) og Fuglekirsebær · Frø (plantedel) og Småbladet lind · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Frugt og Fuglekirsebær · Frugt og Småbladet lind · Se mere »

Gren (plantedel)

Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.

Fuglekirsebær og Gren (plantedel) · Gren (plantedel) og Småbladet lind · Se mere »

Høstfarve

Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.

Fuglekirsebær og Høstfarve · Høstfarve og Småbladet lind · Se mere »

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Fuglekirsebær og Jord · Jord og Småbladet lind · Se mere »

Kegle (geometri)

En kegle eller konus er en geometrisk figur og er illustreret på tegningen til højre side.

Fuglekirsebær og Kegle (geometri) · Kegle (geometri) og Småbladet lind · Se mere »

Knop (plantedel)

Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.

Fuglekirsebær og Knop (plantedel) · Knop (plantedel) og Småbladet lind · Se mere »

Løvfældende

En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.

Fuglekirsebær og Løvfældende · Løvfældende og Småbladet lind · Se mere »

Løvspring

Spids-Løn (''Acer platanoides''), som blomstrer i april. Løvspringet er den proces, som dækker de løvfældende planter med nye blade i løbet af nogle få uger af foråret.

Fuglekirsebær og Løvspring · Løvspring og Småbladet lind · Se mere »

Menneske

Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.

Fuglekirsebær og Menneske · Menneske og Småbladet lind · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Fuglekirsebær og Planter · Planter og Småbladet lind · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Fuglekirsebær og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Småbladet lind · Se mere »

Skov

Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.

Fuglekirsebær og Skov · Skov og Småbladet lind · Se mere »

Spiring (plante)

Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.

Fuglekirsebær og Spiring (plante) · Småbladet lind og Spiring (plante) · Se mere »

Stamme (plantedel)

På stammen af birk (her himalayabirk) ses bark og grenfæster tydeligt. Birkestamme med afkappede grene. En stamme er en forveddet plantedel, opbygget ganske som en gren, som findes hos træer, palmer og bambus.

Fuglekirsebær og Stamme (plantedel) · Småbladet lind og Stamme (plantedel) · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Fuglekirsebær og Tokimbladede · Småbladet lind og Tokimbladede · Se mere »

Træ (organisme)

Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.

Fuglekirsebær og Træ (organisme) · Småbladet lind og Træ (organisme) · Se mere »

Vækstform

Planters vækstform er den silhuet, de danner.

Fuglekirsebær og Vækstform · Småbladet lind og Vækstform · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Fuglekirsebær og Småbladet lind

Fuglekirsebær har 48 relationer, mens Småbladet lind har 65. Da de har til fælles 26, den Jaccard indekset er 23.01% = 26 / (48 + 65).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Fuglekirsebær og Småbladet lind. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: