Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Fuglekirsebær og Surkirsebær

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Fuglekirsebær og Surkirsebær

Fuglekirsebær vs. Surkirsebær

Fuglekirsebær (Prunus avium) er et op til 20 meter højt træ, der vokser i skove og hegn. Surkirsebær (Prunus cerasus) er et 6-8 meter højt træ med hængende grene.

Ligheder mellem Fuglekirsebær og Surkirsebær

Fuglekirsebær og Surkirsebær har 27 ting til fælles (i Unionpedia): Bark (plantedel), Barkpore, Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Frugt, Gren (plantedel), Høstfarve, Kirsebær, Kirsebær (frugt), Knop (plantedel), Krone (plantedel), Løvfældende, Maj, Marts, Planter, Podning, Rod (plantedel), Rosen-familien, Rosen-ordenen, Stamme (plantedel), Tokimbladede, Træ (organisme).

Bark (plantedel)

Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.

Bark (plantedel) og Fuglekirsebær · Bark (plantedel) og Surkirsebær · Se mere »

Barkpore

Barkporer hos Tibetansk Kirsebær (''Prunus serrula''). En barkpore består af noget løst væv, der er opbygget af celler med store indbyrdes ("intercellulære") mellemrum i korklaget hos sekundært forstærkede organer og i barken på træagtige stængler og rødder hos de tokimbladede planter.

Barkpore og Fuglekirsebær · Barkpore og Surkirsebær · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Fuglekirsebær · Blad (plantedel) og Surkirsebær · Se mere »

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Bladrand og Fuglekirsebær · Bladrand og Surkirsebær · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Fuglekirsebær · Blomst og Surkirsebær · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Blomstring (botanik) og Fuglekirsebær · Blomstring (botanik) og Surkirsebær · Se mere »

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.

Carl von Linné og Fuglekirsebær · Carl von Linné og Surkirsebær · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Danmark og Fuglekirsebær · Danmark og Surkirsebær · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Dækfrøede planter og Fuglekirsebær · Dækfrøede planter og Surkirsebær · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Frugt og Fuglekirsebær · Frugt og Surkirsebær · Se mere »

Gren (plantedel)

Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.

Fuglekirsebær og Gren (plantedel) · Gren (plantedel) og Surkirsebær · Se mere »

Høstfarve

Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.

Fuglekirsebær og Høstfarve · Høstfarve og Surkirsebær · Se mere »

Kirsebær

Kirsebærtræets (Prunus avium, 'Stella') frugt. Kirsebær (Prunus) er en slægt af træer eller buske med ca.

Fuglekirsebær og Kirsebær · Kirsebær og Surkirsebær · Se mere »

Kirsebær (frugt)

Kirsebær Kirsebær er frugter af Sød-Kirsebær, som er den dyrkede form af Fugle-Kirsebær eller Sur-Kirsebær.

Fuglekirsebær og Kirsebær (frugt) · Kirsebær (frugt) og Surkirsebær · Se mere »

Knop (plantedel)

Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.

Fuglekirsebær og Knop (plantedel) · Knop (plantedel) og Surkirsebær · Se mere »

Krone (plantedel)

Kronen hos denne ''Malus eleyi'' er helt dækket af blomster. Træers og buskes kroner består af et skelet af grene, der danner analoge løsninger på den samme udfordring.

Fuglekirsebær og Krone (plantedel) · Krone (plantedel) og Surkirsebær · Se mere »

Løvfældende

En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.

Fuglekirsebær og Løvfældende · Løvfældende og Surkirsebær · Se mere »

Maj

Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.

Fuglekirsebær og Maj · Maj og Surkirsebær · Se mere »

Marts

Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.

Fuglekirsebær og Marts · Marts og Surkirsebær · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Fuglekirsebær og Planter · Planter og Surkirsebær · Se mere »

Podning

En kopulation med flere ædelris på en ældre gren af Sød-Kirsebær. Podning er et generelt udtryk for en vegetativ formeringsmåde.

Fuglekirsebær og Podning · Podning og Surkirsebær · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Fuglekirsebær og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Surkirsebær · Se mere »

Rosen-familien

Rosenfamilien (Rosaceae) er en stor plantefamilie, som er udbredt i arktiske og tempererede egne over hele verden med ca.

Fuglekirsebær og Rosen-familien · Rosen-familien og Surkirsebær · Se mere »

Rosen-ordenen

Rosen-ordenen (Rosales) er en stor orden med mange familier.

Fuglekirsebær og Rosen-ordenen · Rosen-ordenen og Surkirsebær · Se mere »

Stamme (plantedel)

På stammen af birk (her himalayabirk) ses bark og grenfæster tydeligt. Birkestamme med afkappede grene. En stamme er en forveddet plantedel, opbygget ganske som en gren, som findes hos træer, palmer og bambus.

Fuglekirsebær og Stamme (plantedel) · Stamme (plantedel) og Surkirsebær · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Fuglekirsebær og Tokimbladede · Surkirsebær og Tokimbladede · Se mere »

Træ (organisme)

Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.

Fuglekirsebær og Træ (organisme) · Surkirsebær og Træ (organisme) · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Fuglekirsebær og Surkirsebær

Fuglekirsebær har 48 relationer, mens Surkirsebær har 50. Da de har til fælles 27, den Jaccard indekset er 27.55% = 27 / (48 + 50).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Fuglekirsebær og Surkirsebær. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: