Fyrstendømmet Galicien-Volhynien og Rurikslægten

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Fyrstendømmet Galicien-Volhynien og Rurikslægten

Fyrstendømmet Galicien-Volhynien vs. Rurikslægten

Våbenskjold 12-1300-tallet Fyrstendømmet Galicien-Volhynien eller Kongeriget Rutenien (gammel rutensk Галицко-Волинскоє князство, Королѣвство Русь; Галицько-Волинське князівство, Королівство Русі; Regnum Galiciae et Lodomeriae, Regnum Russiae) var et fyrstedømme i middelalderens Østeuropa i området Galicien og Volhynien i nutidens Ukraine, der blev dannet efter Prinsen af Volhynien Roman den Stores erobring af Galicien med hjælp fra Leszek den Hvide af Polen. Fyrstendømmer i tilknytning til Rutenien/Kijevriget (1054-1132) Rurik-dynastiet eller Rurikiderne (Рюриковичи) var det herskende dynasti i Kijevriget (efter 862), senere i fyrstendømmet Galicien-Volhynien (efter 1199), i fyrstendømmet Tjernigov, i fyrstendømmet Vladimir-Suzdal og i storfyrstendømmet Moskva, samt i det russiske kejserrige frem til 1598.

Den Gyldne Horde

Den gyldne horde (mongolsk: Зүчийн улс,; Алтын Урда,; Золотая Орда) var et mongolsk khanat opstået i dele af nutidens Rusland, Ukraine og Kasakhstan efter det mongolske kejserdømmes deling i 1240'erne.

Den Gyldne Horde og Fyrstendømmet Galicien-Volhynien · Den Gyldne Horde og Rurikslægten · Se mere »

Galicien (Centraleuropa)

Galiciens beliggenhed i Europa. Byen Stanisławów (nu Ivano-Frankivsk) i det østlige Galicien. Galiciens administrative opdeling omkring 1914. Galicien (Galicja; Galizien; Gácsország) er en historisk region i det østlige Centraleuropa, i dag delt mellem Polen og Ukraine.

Fyrstendømmet Galicien-Volhynien og Galicien (Centraleuropa) · Galicien (Centraleuropa) og Rurikslægten · Se mere »

Kijevriget

Kijevriget eller Kijevrus var fra 880 e.Kr.

Fyrstendømmet Galicien-Volhynien og Kijevriget · Kijevriget og Rurikslægten · Se mere »

Republikken Novgorod

Republikken Novgorod (Новгородская республика,; Новъгородьская земля,; (~ Novgorod-landet)) var en stor og indflydelsesrig stat i middelalderens Rusland.

Fyrstendømmet Galicien-Volhynien og Republikken Novgorod · Republikken Novgorod og Rurikslægten · Se mere »

Storfyrstendømmet Litauen

Storfyrstendømmet Litauen (rutensk Великое князство Литовъское,,, Wielkie Księstwo Litewskie) var en østeuropæisk stat fra 1200-talletT.

Fyrstendømmet Galicien-Volhynien og Storfyrstendømmet Litauen · Rurikslægten og Storfyrstendømmet Litauen · Se mere »

Storfyrstendømmet Vladimir-Suzdal

Fyrstendømmet Vladimir-Suzdal 1237 (lyserødt). Fyrstendømmet Vladimir-Suzdal (Влади́миро-Су́здальское кня́жество), var et stort russisk fyrstendømme (1157–1331), der efterfulgte Kijevriget som den mest magtfulde østslaviske stat i slutningen af 1100-tallet og eksisterede indtil slutningen af 1331.

Fyrstendømmet Galicien-Volhynien og Storfyrstendømmet Vladimir-Suzdal · Rurikslægten og Storfyrstendømmet Vladimir-Suzdal · Se mere »

Vasal

Vasal er et ord af keltisk oprindelse, som sandsynligvis betyder tjener.

Fyrstendømmet Galicien-Volhynien og Vasal · Rurikslægten og Vasal · Se mere »

Volhynien

Volhynien. Ljubart slot i Lutsk var sæde for Volhyniens fyrster i middelalderen. Polske ofre for en massakre begået af OUN's militære gren UPA i Volynien i det daværende Polen (nu Ukraine), 1943 Volhynien, Volhynia, Volynia, eller Volyn (Волинь,, Волынь,, Voluinė, Wołyń, װאָהלין, er en historisk region i det vestlige Ukraine mellem floderne Pripjat og Sydlige Bug, nord for Galicien og Podolien. Området har nogle af det ældste slaviske bosættelser i Europa. En del af det historiske Volhynien danner nu Volyn, Rivne, og dele af Zjytomyr, Ternopil og Khmelnytskyj oblaster i Ukraine, samt dele af det polske voivodskab Województwo lubelskie).

Fyrstendømmet Galicien-Volhynien og Volhynien · Rurikslægten og Volhynien · Se mere »