Ligheder mellem Færøerne og Færøernes historie
Færøerne og Færøernes historie har 118 ting til fælles (i Unionpedia): Ambassade, Anfinn Kallsberg, Ólavsøka, Bakkafrost, Boykot, Byg, Danmark-Norge, Danmarks Riges Grundlov, Dansk (sprog), Den Europæiske Union, Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret, Det Europæiske Fællesskab, Dicuil, England, Eysturoy, Eysturoyartunnilin, Fámjin, Fámjinserklæringen, Får, Fårebrevet, Færøernes økonomi, Færøernes folkekirke, Færøernes Nationalbibliotek, Færøernes Universitet, Færøsk (sprog), Fólkaflokkurin, FIFA, Fjord, Folketinget, Forlaget Multivers, ..., Freden i Kiel, Fuglafjørður, Glyvrar, Grønland, Grindefangst, Hans Andrias Djurhuus, Hans Jacob Debes, Havre, Høgni Hoydal, Højesteret, Hjemmestyre, Irland, Island, Island Games, Island Games 2009, Javnaðarflokkurin, Jákup Dahl (provst), Jóannes Eidesgaard, Jørgen-Frantz Jacobsen, Julemødet 1888, Kaj Leo Johannesen, Katrin Olsen, Keltere, Kirkjubøur, Klaksvík, Klaksvíkstriden, Korn, Kringvarp Føroya, Kvívík, Lagmand, Lagtinget, Leirvík, Miðflokkurin, Middelalderen, Naturalier, Norðoyar, Nordens Hus på Færøerne, Norderøtunnelen, Nordisk Råd, Norge, Orkneyøerne, Pál Joensen, Per Stig Møller, Posta, Præstegæld, Reformationen, Regeringen Kaj Leo Johannesen II, Retskrivning, Ridning, Rigsombuddet på Færøerne, Rusland, Sambandsflokkurin, Sandoy, Sørvágur, Shetlandsøerne, Sigmundur Brestisson, Sjálvstýri, Skálafjørður, Skúvoy, Skotland, Storbritannien, Strandskade, Streymoy, Suðuroy, Sverige, Thorshavn, Trawler, Trondheim, Tvøroyri, UEFA, Ukraine, Vágar, Vágar Lufthavn, Vágur, Venceslaus Ulricus Hammershaimb, Vestmanna, Vestnordiske sprog, Viðarlundin, 1. januar, 1. verdenskrig, 15. april, 18. maj, 19. århundrede, 1990'erne, 2. verdenskrig på Færøerne, 26. marts, 29. marts, 6. juli. Expand indeks (88 mere) »
Ambassade
En ambassade er en stats diplomatiske repræsentation i en fremmed stat.
Ambassade og Færøerne · Ambassade og Færøernes historie ·
Anfinn Kallsberg
Anfinn Kallsberg (født 19. november 1947) er en tidligere færøsk politiker.
Anfinn Kallsberg og Færøerne · Anfinn Kallsberg og Færøernes historie ·
Ólavsøka
Olaifesten Færøske lagtingsmedlemmer, medlemmer af Landsstyret, præster, rigsombudsmanden, et stort kor og andre foran Lagtingshuset den 29. juli 2012 Kaproning olajaften den 28. juli 2010 Ólavsøka (på dansk: Olaifesten, Olai eller Olaj) er festdage på Færøerne og falder den 28. og 29. juli.
Ólavsøka og Færøerne · Ólavsøka og Færøernes historie ·
Bakkafrost
Bakkafrost er hovedsponsor for Færøernes fodboldlandshold. Her ses rekordspiller og anfører, Fróði Benjaminsen, med Bakkafrost-logo. Bakkafrost (OSE) er Færøernes største lakseopdrætsvirksomhed og den ottendestørste fiskeopdrætsvirksomhed i verden.
Bakkafrost og Færøerne · Bakkafrost og Færøernes historie ·
Boykot
En boykot (efter kaptajn Charles Boycott (1832-1897, Irland) er et fravalg af handel med en bestemt person, virksomhed eller et helt land. Deltagerne i boykotten mener, at den pågældende person eller virksomhed opfører sig umoralsk eller uhæderligt. Ordet boykot bruges også om at indstille et samarbejde eller ikke tillade adgang f.eks. i politik eller kommunikation.
Boykot og Færøerne · Boykot og Færøernes historie ·
Byg
Byg (Hordeum) er en slægt med 32 arter, som findes i Europa, Mellemøsten, Centralasien, Nord- og Sydamerika.
Byg og Færøerne · Byg og Færøernes historie ·
Danmark-Norge
Danmark-Norge er den moderne betegnelse for rigsfællesskabet mellem de to kongeriger Danmark og Norge fra 1536 til 1814.
Danmark-Norge og Færøerne · Danmark-Norge og Færøernes historie ·
Danmarks Riges Grundlov
Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.
Danmarks Riges Grundlov og Færøerne · Danmarks Riges Grundlov og Færøernes historie ·
Dansk (sprog)
Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Dansk (sprog) og Færøerne · Dansk (sprog) og Færøernes historie ·
Den Europæiske Union
Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske stater med et areal på 4.233.255,3 millioner kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km2), i 2010 genererede de daværende EU-medlemslande, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.
Den Europæiske Union og Færøerne · Den Europæiske Union og Færøernes historie ·
Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret
Forsiden af den originale forordning fra 15. juni 1771, som indførte Hof- og Stadsretten i København. Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret for Østifterne blev oprettet af Johann Friedrich Struensee i 1771 som en domstol for København.
Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret og Færøerne · Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret og Færøernes historie ·
Det Europæiske Fællesskab
Det Europæiske Fællesskab (EF) var en europæisk overnational organisation, der var forløberen for Den Europæiske Union (EU).
Det Europæiske Fællesskab og Færøerne · Det Europæiske Fællesskab og Færøernes historie ·
Dicuil
Dicuil eller Dicuilus var en irsk munk og geograf, som blev født omkring år 760.
Dicuil og Færøerne · Dicuil og Færøernes historie ·
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
England og Færøerne · England og Færøernes historie ·
Eysturoy
Eysturoy (dansk Østerø) er Færøernes næststørste ø.
Eysturoy og Færøerne · Eysturoy og Færøernes historie ·
Eysturoyartunnilin
Eysturoyartunnilin er en undersøisk tunnel på Færøerne med en undersøisk rundkørsel med tre tilkørsler, der åbnede for trafik den 19.
Eysturoyartunnilin og Færøerne · Eysturoyartunnilin og Færøernes historie ·
Fámjin
Fámjin set fra syd Fámjin er en færøsk bygd omgivet af høje fjelde på vestsiden af Suðuroy.
Fámjin og Færøerne · Fámjin og Færøernes historie ·
Fámjinserklæringen
Fámjinerklæringen er en fælles principerklæring mellem Danmarks regering og Færøernes Landsstyre om Færøernes medvirken og inddragelse i udenrigs- og sikkerhedspolitikken.
Fámjinserklæringen og Færøerne · Fámjinserklæringen og Færøernes historie ·
Får
Fåret (Ovis aries), også kaldt tamfår, er et drøvtyggende pattedyr, der typisk holdes som husdyr.
Færøerne og Får · Færøernes historie og Får ·
Fårebrevet
Færøsk frimærke udgivet 19. oktober 1981 med illustration af Fårebrevet fra 1298 Fårebrevet (på færøsk Seyðabrævið) fra 24. juni 1298 er Færøernes ældste dokument.
Færøerne og Fårebrevet · Færøernes historie og Fårebrevet ·
Færøernes økonomi
Fiskeriet er den færøske økonomiens fundament. Færøernes økonomi var den 166.
Færøerne og Færøernes økonomi · Færøernes økonomi og Færøernes historie ·
Færøernes folkekirke
Bøur Kirke Saksun Kirke Færøernes folkekirke, Fólkakirkjan í Føroyum, blev grundlagt den 29.
Færøerne og Færøernes folkekirke · Færøernes folkekirke og Færøernes historie ·
Færøernes Nationalbibliotek
Færøernes Nationalbibliotek (færøsk: Føroya Landsbókasavn) er beliggende i Thorshavn og er Færøernes nationalbibliotek, hvis hovedopgave er at samle, registrere, bevare og udbrede viden om litteratur vedrørende Færøerne.
Færøerne og Færøernes Nationalbibliotek · Færøernes Nationalbibliotek og Færøernes historie ·
Færøernes Universitet
Færøernes Universitet (færøsk: Fróðskaparsetur Føroya, "Færøernes videnskabssæde") i Thorshavn blev grundlagt den 20. maj 1965 som Academia Færoensis og fik officiel universitetsstatus i 1990.
Færøerne og Færøernes Universitet · Færøernes Universitet og Færøernes historie ·
Færøsk (sprog)
Færøsk (føroyskt (mál)) er et vestnordisk sprog, som har udviklet sig fra det oldnordiske sprog som landnamsmændene talte da de bosatte sig på Færøerne i det 9.
Færøerne og Færøsk (sprog) · Færøernes historie og Færøsk (sprog) ·
Fólkaflokkurin
Hin Føroyski Fólkaflokkurin (radikalt sjálvstýri) i daglig tale Fólkaflokkurin (dansk: trad. Folkeflokken, nu også Folkepartiet) er et liberalkonservativt, politisk parti på Færøerne, som ønsker løsrivelse fra Danmark, og at Færøerne skal være en selvstændig stat.
Færøerne og Fólkaflokkurin · Færøernes historie og Fólkaflokkurin ·
FIFA
Ved hovedkontoret i Zürich. Fédération Internationale de Football Association, forkortet FIFA, er fodboldforbundenes verdensorganisation.
Færøerne og FIFA · Færøernes historie og FIFA ·
Fjord
Mariager Fjord Den fraktale kystlinie i det østlige Grønland med dens mange fjorde. Nederst ses Scoresby Sund, verdens længste fjord. En fjord er et havområde med land på tre sider.
Færøerne og Fjord · Færøernes historie og Fjord ·
Folketinget
Folketinget er Kongeriget Danmarks parlamentariske kammer.
Færøerne og Folketinget · Færøernes historie og Folketinget ·
Forlaget Multivers
Forlaget Multivers er et mindre dansk forlag stiftet i 1998 af forlægger Henrik Borberg.
Færøerne og Forlaget Multivers · Færøernes historie og Forlaget Multivers ·
Freden i Kiel
Mindesmærke for underskrivelsen af Freden i Kiel. Freden i Kiel afslutter i 1814 Napoleonskrigene for Danmarks del.
Færøerne og Freden i Kiel · Færøernes historie og Freden i Kiel ·
Fuglafjørður
Fuglafjørður er med omkring 1.500 indbyggere en bygd på østkysten af Eysturoy på Færøerne, der er administrativt center for Fuglafjarðar kommuna.
Færøerne og Fuglafjørður · Færøernes historie og Fuglafjørður ·
Glyvrar
Glyvrar Kirkja Glyvrar er en færøsk bygd på øen Eysturoy, og ligger på østsiden af Skálafjørður.
Færøerne og Glyvrar · Færøernes historie og Glyvrar ·
Grønland
Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.
Færøerne og Grønland · Færøernes historie og Grønland ·
Grindefangst
Grindefangst i Vestmanna den 17 juni 1854 Døde grindehvaler på stranden ved bygden Hvalba, 2004 Billede fra en bog, som udkom i 1855, som beskriver en ekspedition til Færøerne. På billedet ses robåde og flere af mændene stikker hvalerne med spyd. Det er ikke længere tilladt at stikke hvalerne fra bådene. Desuden bruges motorbåde nu. Grindefangst (færøsk grindadráp) er fangst af grindehvaler og er på Færøerne en fangsttradition som menes at gå helt tilbage til vikingetiden.
Færøerne og Grindefangst · Færøernes historie og Grindefangst ·
Hans Andrias Djurhuus
Hans Andrias Djurhuus, egentlig Hans Andreas Djurhuus, almindeligvis forkortet til Hans A. Djurhuus (født 20. oktober 1883, død 6. maj 1951) var en færøsk lærer og digter.
Færøerne og Hans Andrias Djurhuus · Færøernes historie og Hans Andrias Djurhuus ·
Hans Jacob Debes
Hans Jacob Debes (17. juli 1940 – 26. januar 2003) var en færøsk forfatter, politiker og lektor ved Færøernes Universitet.
Færøerne og Hans Jacob Debes · Færøernes historie og Hans Jacob Debes ·
Havre
Havre (Avena) er en planteslægt af græsser, der er udbredt i Mellemøsten og Nordafrika.
Færøerne og Havre · Færøernes historie og Havre ·
Høgni Hoydal
Høgni Karsten Hoydal (født 28. marts 1966 i København) er færøsk politiker, formand for Tjóðveldi (Republikanerne).
Færøerne og Høgni Hoydal · Færøernes historie og Høgni Hoydal ·
Højesteret
| Appelmuligheder ved de danske domstole Højesteret er Kongeriget Danmarks højeste domstol og sidste appelinstans.
Færøerne og Højesteret · Færøernes historie og Højesteret ·
Hjemmestyre
Hjemmestyre giver borgere i en administrativ del af et rige mulighed for at udøve regerende magt på administrative delområder som er overdraget til den af den centrale regering.
Færøerne og Hjemmestyre · Færøernes historie og Hjemmestyre ·
Irland
Irland (Éire; Ireland), eller Republikken Irland (Poblacht na hÉireann; Republic of Ireland) er et land i det nordvestlige Europa.
Færøerne og Irland · Færøernes historie og Irland ·
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Færøerne og Island · Færøernes historie og Island ·
Island Games
Island Games (Ø-legene) er de olympiske lege for ø-samfund (af sponsorårsager også kaldt NatWest Island Games) of er en multisportsbegivenhed med mellem 12 og 14 sportsgrene som afholdes hvert andet år.
Færøerne og Island Games · Færøernes historie og Island Games ·
Island Games 2009
De XIII Island Games blev holdt i Åland, Finland fra 27.
Færøerne og Island Games 2009 · Færøernes historie og Island Games 2009 ·
Javnaðarflokkurin
Javnaðarflokkurin (dansk: officielt Det Socialdemokratiske Parti, direkte oversat Lighedspartiet) er det færøske Socialdemokrati.
Færøerne og Javnaðarflokkurin · Færøernes historie og Javnaðarflokkurin ·
Jákup Dahl (provst)
Færøske frimærker fra 2007. Jákup Dahl, egentlig Jacob Dahl (5. juni 1878 – 5. juni 1944) var provst på Færøerne og bibeloversætter.
Færøerne og Jákup Dahl (provst) · Færøernes historie og Jákup Dahl (provst) ·
Jóannes Eidesgaard
Jóannes Dan Eidesgaard (født 19. april 1951 i Tvøroyri på Suðuroy) er en færøsk politiker.
Færøerne og Jóannes Eidesgaard · Færøernes historie og Jóannes Eidesgaard ·
Jørgen-Frantz Jacobsen
Jørgen-Frantz Jacobsen på et færøsk frimærke fra 1988. To generationer af de første færøske forfattere: J.H.O. Djurhuus, Jørgen-Frantz Jacobsen, William Heinesen og Hans Andrias Djurhuus 1924. Jørgen-Frantz Jacobsen (29. november 1900 i Tórshavn – 24. marts 1938) var en færøsk forfatter, der skrev på dansk.
Færøerne og Jørgen-Frantz Jacobsen · Færøernes historie og Jørgen-Frantz Jacobsen ·
Julemødet 1888
3.00 kr. frimærke 3.20 kr. frimærke 12.00 kr. frimærke Den 22. december 1888 stod der i Færøernes dengang eneste avis, Dimmalætting, denne korte notits: Invitationen, der var underskrevet af 9 fremstående færinger, var indledningen til en ny æra i det færøske folks historie – med den starter den nationale bevægelse.
Færøerne og Julemødet 1888 · Færøernes historie og Julemødet 1888 ·
Kaj Leo Johannesen
Kaj Leo Holm Johannesen (født 28. august 1964 i Tórshavn, Færøerne) er politiker i partiet Sambandsflokkurin som han er formand for.
Færøerne og Kaj Leo Johannesen · Færøernes historie og Kaj Leo Johannesen ·
Katrin Olsen
Katrin Olsen (født 5. januar 1978 i Tórshavn) er en færøsk roer som internationalt repræsenterer Danmark.
Færøerne og Katrin Olsen · Færøernes historie og Katrin Olsen ·
Keltere
Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.
Færøerne og Keltere · Færøernes historie og Keltere ·
Kirkjubøur
Kirkjubøur er Færøernes vigtigste historiske sted.
Færøerne og Kirkjubøur · Færøernes historie og Kirkjubøur ·
Klaksvík
Klaksvík Klaksvík (dansk: Klaksvig) er den næststørste by på Færøerne; den er Norðoyars hovedby og det vigtigste center for fiskeindustrien på Færøerne.
Færøerne og Klaksvík · Færøernes historie og Klaksvík ·
Klaksvíkstriden
Klaksvík De to konstituerede læger Kell Jordal og Stig Jarnum med Olaf Halvorsen til højre. Klaksvíkstriden (færøsk: Klaksvíksstríðið) var en indenrigspolitisk strid og et folkeoprør i 1955 i Klaksvík på Færøerne mod den danske overmyndighed.
Færøerne og Klaksvíkstriden · Færøernes historie og Klaksvíkstriden ·
Korn
Fra venstre: havre, rug, hvede og byg. Kornmark med enkelte valmuer i forgrunden, juni 2005 Kornarter eller kornsorter er en gruppe af forædlede græsser.
Færøerne og Korn · Færøernes historie og Korn ·
Kringvarp Føroya
Kringvarp Føroya er Færøernes nationale radio og fjernsyn.
Færøerne og Kringvarp Føroya · Færøernes historie og Kringvarp Føroya ·
Kvívík
Kvívík (dansk: Kvivig) er en bygd med 379 indbyggere (2016) og en kommune med ca 582 indb.
Færøerne og Kvívík · Færøernes historie og Kvívík ·
Lagmand
Lagmanden (færøsk: løgmaður) er formand for Færøernes landsstyre, altså regeringsleder på Færøerne.
Færøerne og Lagmand · Færøernes historie og Lagmand ·
Lagtinget
Færøsk frimærke udgivet 2002 i anledning 150-årsjubilæet Lagtinget (færøsk Løgtingið eller Føroya løgting) er parlamentet på Færøerne.
Færøerne og Lagtinget · Færøernes historie og Lagtinget ·
Leirvík
Leirvík er en by med 898 indb.
Færøerne og Leirvík · Færøernes historie og Leirvík ·
Miðflokkurin
Miðflokkurin (dansk: Midterpartiet) er et kristendemokratisk, socialkonservativt parti på Færøerne og baserer sin politik på et traditionelt og bibeltro kristent grundsyn, herunder modstand mod fri abort og LGBT-rettigheder.
Færøerne og Miðflokkurin · Færøernes historie og Miðflokkurin ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Færøerne og Middelalderen · Færøernes historie og Middelalderen ·
Naturalier
Naturalier bruges som samlebetegnelse for ydelser, som leveres i form af produkter.
Færøerne og Naturalier · Færøernes historie og Naturalier ·
Norðoyar
Norderøerne Norðoyar eller Norðoyggjar (dansk Norderøerne) med et samlet areal på 241 km² er en region på Færøerne.
Færøerne og Norðoyar · Færøernes historie og Norðoyar ·
Nordens Hus på Færøerne
Nordens Hus. Nordens Hus på Færøerne (færøsk: Norðurlandahúsið í Føroyum) er et nordisk kulturhus i Tórshavn og er Færøernes betydeligste kulturcenter.
Færøerne og Nordens Hus på Færøerne · Færøernes historie og Nordens Hus på Færøerne ·
Norderøtunnelen
Norderøtunnelen (færøsk: Norðoyatunnilin) er en lang tunnel, der forbinder de to nordlige øer på Færøerne.
Færøerne og Norderøtunnelen · Færøernes historie og Norderøtunnelen ·
Nordisk Råd
Nordisk Råd er et samarbejdsorgan for parlamenterne i de nordiske lande, og dermed et central element i den formelle del af det nordiske samarbejde.
Færøerne og Nordisk Råd · Færøernes historie og Nordisk Råd ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Færøerne og Norge · Færøernes historie og Norge ·
Orkneyøerne
Orkneyøernes flag (indført i 2007). Orkneyøerne /årkni-/ (engelsk: Orkney, på (især lidt ældre) dansk også kaldet Ørkenøerne) (‑ey‑ betyder ø, og Orkneyøerne er en tautologi, Orknøøerne) er en skotsk øgruppe beliggende 16 km nord for det skotske fastland med 21.000 indbyggere.
Færøerne og Orkneyøerne · Færøernes historie og Orkneyøerne ·
Pál Joensen
Pál Vitalis Joensen (født 10. december 1990 i Vágur, Suðuroy som Pál Joensen) er en færøsk elitesvømmer.
Færøerne og Pál Joensen · Færøernes historie og Pál Joensen ·
Per Stig Møller
Per Stig Møller (født 27. august 1942 på Frederiksberg) er en dansk politiker, litterat, og dr.phil., der var miljøminister fra 1990 til 1993, udenrigsminister fra 2001 til 2010 samt kultur- og kirkeminister fra 2010 til 2011.
Færøerne og Per Stig Møller · Færøernes historie og Per Stig Møller ·
Posta
Frimærke, udgivet i anledning af grundlæggelsen af Postverk Føroya 1976 Posta (før Postverk Føroya) er Færøernes postvæsen.
Færøerne og Posta · Færøernes historie og Posta ·
Præstegæld
Præstegæld (Prestegjeld, Prestagjald, Palaseqarfik) var et geografisk, administrativt område på landet i Den norske kirke og den danske folkekirke i Grønland og Færøerne og betegner en sognepræsts embedsdistrikt.
Færøerne og Præstegæld · Færøernes historie og Præstegæld ·
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Færøerne og Reformationen · Færøernes historie og Reformationen ·
Regeringen Kaj Leo Johannesen II
Kaj Leo Johannesens anden regering var regering fra den 14. november 2011 til 15.
Færøerne og Regeringen Kaj Leo Johannesen II · Færøernes historie og Regeringen Kaj Leo Johannesen II ·
Retskrivning
Retskrivning eller ortografi er regler for rigtig skrivning af et sprog og omfatter bl.a. stavning, orddeling, tegnsætning og brug af majuskler.
Færøerne og Retskrivning · Færøernes historie og Retskrivning ·
Ridning
En rytter fører sin egen og en ekstra hest. Ridning er menneskets bevægelse på ryggen af dyr.
Færøerne og Ridning · Færøernes historie og Ridning ·
Rigsombuddet på Færøerne
Rigsombuddet på Færøerne (Ríkisumboðið) i Tórshavn er en institution under Statsministeriet, hvor Rigsombudsmanden er Danmarks øverste repræsentant på Færøerne.
Færøerne og Rigsombuddet på Færøerne · Færøernes historie og Rigsombuddet på Færøerne ·
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Færøerne og Rusland · Færøernes historie og Rusland ·
Sambandsflokkurin
Sambandsflokkurin (dansk: Sambandspartiet, navnet betyder Forbundspartiet) er et liberalt færøsk parti med fokus på erhvervsudvikling og kulturelle spørgsmål.
Færøerne og Sambandsflokkurin · Færøernes historie og Sambandsflokkurin ·
Sandoy
Færgebyen Skopun Sandoy (dansk: Sandø) er den femte største færøske ø med et areal på 112,1 km².
Færøerne og Sandoy · Færøernes historie og Sandoy ·
Sørvágur
Sørvágur er en bygd, der ligger på vestsiden af Vágar på Færøerne i bunden af fjorden Sørvágsfjørður.
Færøerne og Sørvágur · Færøernes historie og Sørvágur ·
Shetlandsøerne
Shetlandsøernes flag (indført i 2005). Shetlandsøerne, tidligere Zetland og Hjaltland, er en skotsk øgruppe på 32 øer placeret nord for det skotske fastland mellem øgruppen Orkneyøerne og Færøerne.
Færøerne og Shetlandsøerne · Færøernes historie og Shetlandsøerne ·
Sigmundur Brestisson
Mindesmærke for Sigmundur Brestisson i Sandvík. Sigmundur Brestisson (født 961, død 1005) var en vikingehøvding, som på kongebud forkyndte læren om Hvíta Krist (kristendommen) på tinget i Tinganes omkring år 1000.
Færøerne og Sigmundur Brestisson · Færøernes historie og Sigmundur Brestisson ·
Sjálvstýri
Sjálvstýri (Selvstyre) – tidligere Sjálvstýrisflokkurin (dansk: Selvstyrepartiet) – er et socialliberalt midterparti på Færøerne.
Færøerne og Sjálvstýri · Færøernes historie og Sjálvstýri ·
Skálafjørður
Skipanes ved Skálafjørður Skálafjørður (dansk: Skålefjord) er Færøernes længste fjord beliggende på sydsiden af Eysturoy.
Færøerne og Skálafjørður · Færøernes historie og Skálafjørður ·
Skúvoy
Kort over Skúvoy Skúvoy (dansk Skuø) er en ø på Færøerne på ca.
Færøerne og Skúvoy · Færøernes historie og Skúvoy ·
Skotland
Skotland (skotsk/engelsk: Scotland, skotsk gælisk: Alba) er en selvstyrende nation i det nordvestlige Europa og en af de fire nationer, der udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Færøerne og Skotland · Færøernes historie og Skotland ·
Storbritannien
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.
Færøerne og Storbritannien · Færøernes historie og Storbritannien ·
Strandskade
Strandskaden (Haematopus ostralegus) er en vadefugl med en karakteristisk sort og hvid fjerdragt og røde ben og næb.
Færøerne og Strandskade · Færøernes historie og Strandskade ·
Streymoy
Magnuskatedralen i Kirkjubøur Den gamle bydel Tinganes i Tórshavn Streymoy (dansk: Strømø), der er 48 kilometer lang og 14 kilometer bred, er den største og folkerigeste ø på Færøerne. Øen er inddelt i en nord- og sydregion. Hovedstaden Tórshavn ligger på den sydøstlige side beskyttet af Nolsoy. Byen er med sin store havn, sin industri og kultur, blevet Færøernes administrative centrum. Bygder på Streymoy: Argir, Haldarsvík, Hvalvík, Hoyvík, Hósvík, Hvítanes, Kaldbak, Kirkjubøur, Kollafjørður, Kvívík, Langasandur, Leynar, Nesvík, Norðradalur, Saksun, Signabøur, Skælingur, Stykkið, Syðradalur, Tjørnuvík, Tórshavn, Velbastaður, Vestmanna, Við Áir. Vestmanna på Streymoys vestkyst er kendt for fiskerihavnen og vandkraftværket. Til den sydlige Stremoy-region hører også øerne Nólsoy i øst og Hestur og Koltur i vest. Den 1. januar 2005 kom øerne under Tórshavn Kommune.
Færøerne og Streymoy · Færøernes historie og Streymoy ·
Suðuroy
Suðuroy Suðuroy (dansk Suderø) er den sydligste ø på Færøerne og ligger forholdsvis afskåret fra det centrale Færøerne, som efterhånden for størstedelens vedkommende er bundet sammen med broer og undersøiske tunneler.
Færøerne og Suðuroy · Færøernes historie og Suðuroy ·
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Færøerne og Sverige · Færøernes historie og Sverige ·
Thorshavn
Thorshavn (færøsk: Tórshavn), blandt færinger som regel blot kaldet Havn, er hovedstaden på Færøerne og ligger på østkysten af øgruppens største ø, Streymoy, i læ af øen Nólsoy.
Færøerne og Thorshavn · Færøernes historie og Thorshavn ·
Trawler
Trawler, som er ved hale trawlet ind Skagen havn. En trawler er et fiskefartøj.
Færøerne og Trawler · Færøernes historie og Trawler ·
Trondheim
Trondheim (tidligere Nidaros og Trondhjem) er en bykommune i Trøndelag.
Færøerne og Trondheim · Færøernes historie og Trondheim ·
Tvøroyri
Tvøroyri Tvøroyrar kirkja Tvøroyri er en færøsk bygd på den nordlige side af Trongisvágsfjørður og Suðuroys næststørste bygd, der er center for Tvøroyrar kommuna, der også omfatter Froðba i øst, Trongisvágur i vest og Ørðavík i syd.
Færøerne og Tvøroyri · Færøernes historie og Tvøroyri ·
UEFA
UEFA (Union of European Football Associations) er en sammenslutning af de europæiske nationale fodboldforbund.
Færøerne og UEFA · Færøernes historie og UEFA ·
Ukraine
Kort over Ukraine Udsigt over nationalpark i Karpaterne i det vestlige Ukraine Kinburn-halvøen i Mykolaiv oblast Ukraine er et land i Østeuropa.
Færøerne og Ukraine · Færøernes historie og Ukraine ·
Vágar
Vágar (dansk Vågø) er en færøsk ø, vest for Streymoy, der bl.a. huser Færøernes eneste lufthavn, der blev anlagt af briterne under 2. verdenskrig.
Færøerne og Vágar · Færøernes historie og Vágar ·
Vágar Lufthavn
Vágar Lufthavn markeret med et rødt fly Vágar lufthavn (Vága Floghavn, Flogvøllinum í Vágum) er Færøernes eneste lufthavn.
Færøerne og Vágar Lufthavn · Færøernes historie og Vágar Lufthavn ·
Vágur
Vágur, dansk: Våg, er med sine 1360 indbyggere i 2010 den næststørste bygd på Suðuroy på Færøerne og administrationscenter for Vágs kommuna.
Færøerne og Vágur · Færøernes historie og Vágur ·
Venceslaus Ulricus Hammershaimb
V.U. Hammershaimb Venceslaus Ulricus Hammershaimb, almindeligvis forkortet til V.U. Hammershaimb eller Venzel Hammershaimb (født 25. marts 1819 på gården Steig (á Steig i Sandavági) på Vágar, Færøerne, død 8. april 1909 i København) var en færøsk præst og filolog.
Færøerne og Venceslaus Ulricus Hammershaimb · Færøernes historie og Venceslaus Ulricus Hammershaimb ·
Vestmanna
Vestmanna eller Vestmannahavn er en bygd på det nordvestlige Streymoy på Færøerne.
Færøerne og Vestmanna · Færøernes historie og Vestmanna ·
Vestnordiske sprog
Vestnordiske sprog er de sprog, som har udviklet sig fra urnordisk, som i begyndelsen af vikingetiden adskilte sig fra de østnordiske sprog og blev til norrønt.
Færøerne og Vestnordiske sprog · Færøernes historie og Vestnordiske sprog ·
Viðarlundin
Viðarlundin (dansk: den lille skov eller plantagen) er Tórshavns bypark og Færøernes største plantage.
Færøerne og Viðarlundin · Færøernes historie og Viðarlundin ·
1. januar
1.
1. januar og Færøerne · 1. januar og Færøernes historie ·
1. verdenskrig
1.
1. verdenskrig og Færøerne · 1. verdenskrig og Færøernes historie ·
15. april
15.
15. april og Færøerne · 15. april og Færøernes historie ·
18. maj
18.
18. maj og Færøerne · 18. maj og Færøernes historie ·
19. århundrede
18. århundrede – 19.
19. århundrede og Færøerne · 19. århundrede og Færøernes historie ·
1990'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne – 1990'erne – 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne 2040'erne År: 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 ----.
1990'erne og Færøerne · 1990'erne og Færøernes historie ·
2. verdenskrig på Færøerne
Da Danmark blev besat d. 9.
2. verdenskrig på Færøerne og Færøerne · 2. verdenskrig på Færøerne og Færøernes historie ·
26. marts
26.
26. marts og Færøerne · 26. marts og Færøernes historie ·
29. marts
29.
29. marts og Færøerne · 29. marts og Færøernes historie ·
6. juli
6.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Færøerne og Færøernes historie
- Hvad de har til fælles Færøerne og Færøernes historie
- Ligheder mellem Færøerne og Færøernes historie
Sammenligning mellem Færøerne og Færøernes historie
Færøerne har 557 relationer, mens Færøernes historie har 374. Da de har til fælles 118, den Jaccard indekset er 12.67% = 118 / (557 + 374).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Færøerne og Færøernes historie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: