Ligheder mellem Færøerne og Færøsk kirkehistorie
Færøerne og Færøsk kirkehistorie har 55 ting til fælles (i Unionpedia): Ólavsøka, Brøðrasamkoman, Christianskirkjan, Danmark-Norge, Dansk (sprog), Det Nye Testamente, Eneboer, Engelsk (sprog), Europa, Eysturoy, Fårebrevet, Færøernes folkekirke, Færøsk (sprog), Færøsk kædedans, Færøske kvæder, Folkekirken, Gamle færøske trækirker, Gásadalur, Hans Jacob Debes, Homoseksualitet, Hoyvík, Hvaler, Irland, Island, Javnaðarflokkurin, Jákup Dahl (provst), Kalsoy, Kirkjubøur, Kristian Osvald Viderø, Kunoy, ..., Lagmand, Lagtinget, Miðflokkurin, Norðragøta, Norge, Pinsebevægelsen, Reformationen, Romerskkatolske kirke, Roning, Sigmundur Brestisson, Skúvoy, Stóra Dímun, Streymoy, Suðuroy, Syvende Dags Adventistkirken, Tórshavn Domkirke, Tórshavn Kommune, Thorshavn, Toftir, Vágar, Venceslaus Ulricus Hammershaimb, Viðoy, Victor Danielsen, William Gibson Sloan, 1. januar. Expand indeks (25 mere) »
Ólavsøka
Olaifesten Færøske lagtingsmedlemmer, medlemmer af Landsstyret, præster, rigsombudsmanden, et stort kor og andre foran Lagtingshuset den 29. juli 2012 Kaproning olajaften den 28. juli 2010 Ólavsøka (på dansk: Olaifesten, Olai eller Olaj) er festdage på Færøerne og falder den 28. og 29. juli.
Ólavsøka og Færøerne · Ólavsøka og Færøsk kirkehistorie ·
Brøðrasamkoman
Brøðrasamkoman (Brødremenigheden) er det næststørste trossamfund på Færøerne efter Fólkakirkjan.
Brøðrasamkoman og Færøerne · Brøðrasamkoman og Færøsk kirkehistorie ·
Christianskirkjan
Færøsk frimærke fra 1996. Christianskirkjan er en kirke i byen Klaksvík på Færøerne.
Christianskirkjan og Færøerne · Christianskirkjan og Færøsk kirkehistorie ·
Danmark-Norge
Danmark-Norge er den moderne betegnelse for rigsfællesskabet mellem de to kongeriger Danmark og Norge fra 1536 til 1814.
Danmark-Norge og Færøerne · Danmark-Norge og Færøsk kirkehistorie ·
Dansk (sprog)
Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Dansk (sprog) og Færøerne · Dansk (sprog) og Færøsk kirkehistorie ·
Det Nye Testamente
Det Nye Testamente i udgave fra 1543. Det Nye Testamente (NT) er den kristne bibels anden hoveddel og omfatter 27 skrifter af forskellige forfattere fra den tidligste kristne litteratur.
Det Nye Testamente og Færøerne · Det Nye Testamente og Færøsk kirkehistorie ·
Eneboer
En eneboer eller eremit (fra græsk: ἔρημος erēmos.
Eneboer og Færøerne · Eneboer og Færøsk kirkehistorie ·
Engelsk (sprog)
Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.
Engelsk (sprog) og Færøerne · Engelsk (sprog) og Færøsk kirkehistorie ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Europa og Færøerne · Europa og Færøsk kirkehistorie ·
Eysturoy
Eysturoy (dansk Østerø) er Færøernes næststørste ø.
Eysturoy og Færøerne · Eysturoy og Færøsk kirkehistorie ·
Fårebrevet
Færøsk frimærke udgivet 19. oktober 1981 med illustration af Fårebrevet fra 1298 Fårebrevet (på færøsk Seyðabrævið) fra 24. juni 1298 er Færøernes ældste dokument.
Færøerne og Fårebrevet · Færøsk kirkehistorie og Fårebrevet ·
Færøernes folkekirke
Bøur Kirke Saksun Kirke Færøernes folkekirke, Fólkakirkjan í Føroyum, blev grundlagt den 29.
Færøerne og Færøernes folkekirke · Færøernes folkekirke og Færøsk kirkehistorie ·
Færøsk (sprog)
Færøsk (føroyskt (mál)) er et vestnordisk sprog, som har udviklet sig fra det oldnordiske sprog som landnamsmændene talte da de bosatte sig på Færøerne i det 9.
Færøerne og Færøsk (sprog) · Færøsk (sprog) og Færøsk kirkehistorie ·
Færøsk kædedans
Erik Christensen Kædedans er også for børn. Engang om året mødes børn fra de forskellige danseforeninger for at danse sammen, som her i Eiði i 2010. Færøsk kædedans i Sjónleikarhúsið til Ólavsøk, 2011 Færøsk kædedans er en tradition fra middelalderen, der på Færøerne som et af få steder i Europa stadig praktiseres som en vigtig del af folkekulturen.
Færøerne og Færøsk kædedans · Færøsk kædedans og Færøsk kirkehistorie ·
Færøske kvæder
Færøsk frimærke viser balladen ''Harra Pætur & Elinborg'' Færøske kvæder eller Færøske kvæði (at kvøða: at kvæde eller synge kvad eller kvæði til dans): de gamle ballader på Færøerne akkompagneret af færøsk kædedans.
Færøerne og Færøske kvæder · Færøsk kirkehistorie og Færøske kvæder ·
Folkekirken
Folkekirken eller den danske folkekirke er en evangelisk-luthersk kirke.
Færøerne og Folkekirken · Færøsk kirkehistorie og Folkekirken ·
Gamle færøske trækirker
Sands kirkja. Man mener der har været kirker på dette sted i op mod 1000 år De gamle færøske trækirker (færøsk: trækirkja, flertal trækirkjur) fra 1800-tallet hører til Færøernes vigtigste bygningsmindesmærker.
Færøerne og Gamle færøske trækirker · Færøsk kirkehistorie og Gamle færøske trækirker ·
Gásadalur
Gásadalur er en bygd, der ligger på vestsiden af øen Vágar på Færøerne og støder ud til Mykinesfjørður.
Færøerne og Gásadalur · Færøsk kirkehistorie og Gásadalur ·
Hans Jacob Debes
Hans Jacob Debes (17. juli 1940 – 26. januar 2003) var en færøsk forfatter, politiker og lektor ved Færøernes Universitet.
Færøerne og Hans Jacob Debes · Færøsk kirkehistorie og Hans Jacob Debes ·
Homoseksualitet
Kort over lovgivningen vedrørende homoseksualitet i de forskellige lande. Blå farver anerkender homoseksuel samliv, hvor gul/orange/rød er lande, hvor homoseksualitet straffes. To kvinder som kysser. To mænd som kysser. Homoseksualitet (af oldgræsk ὁμός homos "samme") er en seksualitet karakteriseret ved romantisk og/eller fysisk tiltrækning af personer af samme køn.
Færøerne og Homoseksualitet · Færøsk kirkehistorie og Homoseksualitet ·
Hoyvík
Hoyvík er en by på Streymoy på Færøerne.
Færøerne og Hoyvík · Færøsk kirkehistorie og Hoyvík ·
Hvaler
Hvalspæk Hvalerne (latin: Cetacea) er en orden af havlevende pattedyr.
Færøerne og Hvaler · Færøsk kirkehistorie og Hvaler ·
Irland
Irland (Éire; Ireland), eller Republikken Irland (Poblacht na hÉireann; Republic of Ireland) er et land i det nordvestlige Europa.
Færøerne og Irland · Færøsk kirkehistorie og Irland ·
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Færøerne og Island · Færøsk kirkehistorie og Island ·
Javnaðarflokkurin
Javnaðarflokkurin (dansk: officielt Det Socialdemokratiske Parti, direkte oversat Lighedspartiet) er det færøske Socialdemokrati.
Færøerne og Javnaðarflokkurin · Færøsk kirkehistorie og Javnaðarflokkurin ·
Jákup Dahl (provst)
Færøske frimærker fra 2007. Jákup Dahl, egentlig Jacob Dahl (5. juni 1878 – 5. juni 1944) var provst på Færøerne og bibeloversætter.
Færøerne og Jákup Dahl (provst) · Færøsk kirkehistorie og Jákup Dahl (provst) ·
Kalsoy
Kort Kalsoys sydlige øst-side set fra Borðoy Kalsoys sydlige vest-side set fra Elduvík Kalsoy (dansk Kalsø) er en færøsk ø i regionen Norderøerne.
Færøerne og Kalsoy · Færøsk kirkehistorie og Kalsoy ·
Kirkjubøur
Kirkjubøur er Færøernes vigtigste historiske sted.
Færøerne og Kirkjubøur · Færøsk kirkehistorie og Kirkjubøur ·
Kristian Osvald Viderø
Færøske frimærker fra 2007. Kristian Osvald Viderø (27. maj 1906, Skálavík – 8. april 1991, København) var en færøsk forfatter, digter, præst og bibeloversætter.
Færøerne og Kristian Osvald Viderø · Færøsk kirkehistorie og Kristian Osvald Viderø ·
Kunoy
* Areal: 35,5 km² (rang 8).
Færøerne og Kunoy · Færøsk kirkehistorie og Kunoy ·
Lagmand
Lagmanden (færøsk: løgmaður) er formand for Færøernes landsstyre, altså regeringsleder på Færøerne.
Færøerne og Lagmand · Færøsk kirkehistorie og Lagmand ·
Lagtinget
Færøsk frimærke udgivet 2002 i anledning 150-årsjubilæet Lagtinget (færøsk Løgtingið eller Føroya løgting) er parlamentet på Færøerne.
Færøerne og Lagtinget · Færøsk kirkehistorie og Lagtinget ·
Miðflokkurin
Miðflokkurin (dansk: Midterpartiet) er et kristendemokratisk, socialkonservativt parti på Færøerne og baserer sin politik på et traditionelt og bibeltro kristent grundsyn, herunder modstand mod fri abort og LGBT-rettigheder.
Færøerne og Miðflokkurin · Færøsk kirkehistorie og Miðflokkurin ·
Norðragøta
Norðragøta er en bygd på Færøerne beliggende på østkysten af Eysturoy.
Færøerne og Norðragøta · Færøsk kirkehistorie og Norðragøta ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Færøerne og Norge · Færøsk kirkehistorie og Norge ·
Pinsebevægelsen
Pinsekirke, Lublin Pinsebevægelsen er en global kirkebevægelse, der opstod først i 1900-tallet.
Færøerne og Pinsebevægelsen · Færøsk kirkehistorie og Pinsebevægelsen ·
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Færøerne og Reformationen · Færøsk kirkehistorie og Reformationen ·
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Færøerne og Romerskkatolske kirke · Færøsk kirkehistorie og Romerskkatolske kirke ·
Roning
Firer med styrmand på vandet i Nederlandene Robåd fra Hasslö i Blekinge. Slesvig Roklub ved Kongeengen, Slesvig by Roning er en idrætsgren, hvor en båd fremføres med årer til forskel for en sejlbåd, hvor fremdriften sikres med sejl/vind eller en kajak, som fremføres en pagaj.
Færøerne og Roning · Færøsk kirkehistorie og Roning ·
Sigmundur Brestisson
Mindesmærke for Sigmundur Brestisson i Sandvík. Sigmundur Brestisson (født 961, død 1005) var en vikingehøvding, som på kongebud forkyndte læren om Hvíta Krist (kristendommen) på tinget i Tinganes omkring år 1000.
Færøerne og Sigmundur Brestisson · Færøsk kirkehistorie og Sigmundur Brestisson ·
Skúvoy
Kort over Skúvoy Skúvoy (dansk Skuø) er en ø på Færøerne på ca.
Færøerne og Skúvoy · Færøsk kirkehistorie og Skúvoy ·
Stóra Dímun
Stóra Dímun er en ø på Færøerne, der ligger midt mellem Sandoy og Suðuroy.
Færøerne og Stóra Dímun · Færøsk kirkehistorie og Stóra Dímun ·
Streymoy
Magnuskatedralen i Kirkjubøur Den gamle bydel Tinganes i Tórshavn Streymoy (dansk: Strømø), der er 48 kilometer lang og 14 kilometer bred, er den største og folkerigeste ø på Færøerne. Øen er inddelt i en nord- og sydregion. Hovedstaden Tórshavn ligger på den sydøstlige side beskyttet af Nolsoy. Byen er med sin store havn, sin industri og kultur, blevet Færøernes administrative centrum. Bygder på Streymoy: Argir, Haldarsvík, Hvalvík, Hoyvík, Hósvík, Hvítanes, Kaldbak, Kirkjubøur, Kollafjørður, Kvívík, Langasandur, Leynar, Nesvík, Norðradalur, Saksun, Signabøur, Skælingur, Stykkið, Syðradalur, Tjørnuvík, Tórshavn, Velbastaður, Vestmanna, Við Áir. Vestmanna på Streymoys vestkyst er kendt for fiskerihavnen og vandkraftværket. Til den sydlige Stremoy-region hører også øerne Nólsoy i øst og Hestur og Koltur i vest. Den 1. januar 2005 kom øerne under Tórshavn Kommune.
Færøerne og Streymoy · Færøsk kirkehistorie og Streymoy ·
Suðuroy
Suðuroy Suðuroy (dansk Suderø) er den sydligste ø på Færøerne og ligger forholdsvis afskåret fra det centrale Færøerne, som efterhånden for størstedelens vedkommende er bundet sammen med broer og undersøiske tunneler.
Færøerne og Suðuroy · Færøsk kirkehistorie og Suðuroy ·
Syvende Dags Adventistkirken
Adventistkirkens symbol Syvende Dags Adventistkirken er et kristent trossamfund med rødder i de store vækkelser i USA og Europa i første halvdel af 1800-tallet og bekender sig til adventismen.
Færøerne og Syvende Dags Adventistkirken · Færøsk kirkehistorie og Syvende Dags Adventistkirken ·
Tórshavn Domkirke
Tórshavn Domkirke 2014 Altertavlen på nordvæggen er en votivgave fra 1647. Hotel Hafnia med domkirken, 2023 Tórshavn Domkirke (Dómkirkjan í Havn eller Havnar Kirkja) er den næstældste bevarede kirke på Færøerne.
Færøerne og Tórshavn Domkirke · Færøsk kirkehistorie og Tórshavn Domkirke ·
Tórshavn Kommune
Tórshavn kommune (færøsk: Tórshavnar kommuna) er en kommune på Færøerne, der består af landets hovedstad Tórshavn og omegn.
Færøerne og Tórshavn Kommune · Færøsk kirkehistorie og Tórshavn Kommune ·
Thorshavn
Thorshavn (færøsk: Tórshavn), blandt færinger som regel blot kaldet Havn, er hovedstaden på Færøerne og ligger på østkysten af øgruppens største ø, Streymoy, i læ af øen Nólsoy.
Færøerne og Thorshavn · Færøsk kirkehistorie og Thorshavn ·
Toftir
Toftir er en bygd på Færøerne beliggende i den sydlige ende af Eysturoy, på østsiden af Skálafjørðurs munding, hvor den er én af en række bygder, som efterhånden danner en bebyggelse over en strækning på 10 km.
Færøerne og Toftir · Færøsk kirkehistorie og Toftir ·
Vágar
Vágar (dansk Vågø) er en færøsk ø, vest for Streymoy, der bl.a. huser Færøernes eneste lufthavn, der blev anlagt af briterne under 2. verdenskrig.
Færøerne og Vágar · Færøsk kirkehistorie og Vágar ·
Venceslaus Ulricus Hammershaimb
V.U. Hammershaimb Venceslaus Ulricus Hammershaimb, almindeligvis forkortet til V.U. Hammershaimb eller Venzel Hammershaimb (født 25. marts 1819 på gården Steig (á Steig i Sandavági) på Vágar, Færøerne, død 8. april 1909 i København) var en færøsk præst og filolog.
Færøerne og Venceslaus Ulricus Hammershaimb · Færøsk kirkehistorie og Venceslaus Ulricus Hammershaimb ·
Viðoy
Viðoy Fra Viðoys østkyst med fjeldet Talvborð Viðoy (dansk Viderø) er Færøernes nordligste ø, og er med sine 41 km² den næststørste af de seks øer i regionen Norðoyar.
Færøerne og Viðoy · Færøsk kirkehistorie og Viðoy ·
Victor Danielsen
Færøske frimærker fra 2007. Victor Danielsen (28. marts 1894 i Søldarfjørður – 2. februar 1961 i Fuglafjørður) var en færøsk missionær og bibeloversætter.
Færøerne og Victor Danielsen · Færøsk kirkehistorie og Victor Danielsen ·
William Gibson Sloan
William Gibson Sloan (4. september 1838 – 4. september 1914) var skotsk evangelist, der i flere omgange tog til Færøerne som missionær.
Færøerne og William Gibson Sloan · Færøsk kirkehistorie og William Gibson Sloan ·
1. januar
1.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Færøerne og Færøsk kirkehistorie
- Hvad de har til fælles Færøerne og Færøsk kirkehistorie
- Ligheder mellem Færøerne og Færøsk kirkehistorie
Sammenligning mellem Færøerne og Færøsk kirkehistorie
Færøerne har 557 relationer, mens Færøsk kirkehistorie har 248. Da de har til fælles 55, den Jaccard indekset er 6.83% = 55 / (557 + 248).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Færøerne og Færøsk kirkehistorie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: