Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Færøerne og Suðuroys historie
Færøerne og Suðuroys historie har 31 ting til fælles (i Unionpedia): Dansk (sprog), Den sorte død, Hebriderne, Hvalba, Irland (ø), Island, Kul (bjergart), Lagtinget, Lítla Dímun, Munk, Myte, Orkneyøerne, Pest, Rotter, Sagn, Sandoy, Shetlandsøerne, Sigmundur Brestisson, Skúvoy, Skotland, Smyril M/F, Stóra Dímun, Streymoy, Suðuroy, Sumba, Thorshavn, Tvøroyri, Vágar, Vágur, Vikinger, ..., 2. verdenskrig på Færøerne. Expand indeks (1 mere) »
Dansk (sprog)
Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Dansk (sprog) og Færøerne · Dansk (sprog) og Suðuroys historie ·
Den sorte død
Folk begraver ofre for den sorte død. "Gilles le Muisits krønike" (1272-1352). Bibliothèque royale de Belgique, MS 13076-77, f. 24v. Den sorte død var en pandemi af historisk pest i midten af 1300-tallet.
Den sorte død og Færøerne · Den sorte død og Suðuroys historie ·
Hebriderne
Kort over de Indre Hebrider (røde) og de Ydre Hebrider (gule) ved Skotlands nordvestkyst. Hebriderne (skotsk/engelsk: The Hebrides, skotsk gælisk: Innse Gall) er en skotsk øgruppe med omkring 60.000 indbyggere i Atlanterhavet ud for Skotlands nordvestkyst.
Færøerne og Hebriderne · Hebriderne og Suðuroys historie ·
Hvalba
Hvalba Hvalba (eller på gammel dansk Kvalbø) er en færøsk bygd på det nordlige Suðuroy.
Færøerne og Hvalba · Hvalba og Suðuroys historie ·
Irland (ø)
Irlands placering Kort over Irland Satellitfoto af Irland Irland er den tredjestørste ø i Europa med et areal på 84.000 km².
Færøerne og Irland (ø) · Irland (ø) og Suðuroys historie ·
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Færøerne og Island · Island og Suðuroys historie ·
Kul (bjergart)
Kulstykke. Stenkulminedrift i Eisden, Holland. Kul er en sedimentær bjergart, der er dannet af planterester, der er kompakterede, hærdede, kemisk ændret og metamorfoseret af varme og tryk over geologisk tid.
Færøerne og Kul (bjergart) · Kul (bjergart) og Suðuroys historie ·
Lagtinget
Færøsk frimærke udgivet 2002 i anledning 150-årsjubilæet Lagtinget (færøsk Løgtingið eller Føroya løgting) er parlamentet på Færøerne.
Færøerne og Lagtinget · Lagtinget og Suðuroys historie ·
Lítla Dímun
Lítla Dímuns placering på Færøerne. Lítla Dímun, læs luitla duimun er den eneste ubeboede ø på Færøerne og ligger mellem Stóra Dímun og Suðuroy og tilhører Hvalba kommune.
Færøerne og Lítla Dímun · Lítla Dímun og Suðuroys historie ·
Munk
Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.
Færøerne og Munk · Munk og Suðuroys historie ·
Myte
Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.
Færøerne og Myte · Myte og Suðuroys historie ·
Orkneyøerne
Orkneyøernes flag (indført i 2007). Orkneyøerne /årkni-/ (engelsk: Orkney, på (især lidt ældre) dansk også kaldet Ørkenøerne) (‑ey‑ betyder ø, og Orkneyøerne er en tautologi, Orknøøerne) er en skotsk øgruppe beliggende 16 km nord for det skotske fastland med 21.000 indbyggere.
Færøerne og Orkneyøerne · Orkneyøerne og Suðuroys historie ·
Pest
Folk begraver ofre for den sorte død. "The Chronicles of Gilles Li Muisis" (1272-1352). Bibliothèque royale de Belgique, MS 13076-77, f. 24v. Pest er en infektionssygdom forårsaget af en bakterie ved navn Yersinia pestis, men ordet har dog også været brugt mere generelt om epidemier med stor dødelighed.
Færøerne og Pest · Pest og Suðuroys historie ·
Rotter
Rotter (Rattus) er en slægt af gnavere i musefamilien.
Færøerne og Rotter · Rotter og Suðuroys historie ·
Sagn
Sagn er fortællinger, der udgør en genre med udgangspunkt i mundtlig tradition.
Færøerne og Sagn · Sagn og Suðuroys historie ·
Sandoy
Færgebyen Skopun Sandoy (dansk: Sandø) er den femte største færøske ø med et areal på 112,1 km².
Færøerne og Sandoy · Sandoy og Suðuroys historie ·
Shetlandsøerne
Shetlandsøernes flag (indført i 2005). Shetlandsøerne, tidligere Zetland og Hjaltland, er en skotsk øgruppe på 32 øer placeret nord for det skotske fastland mellem øgruppen Orkneyøerne og Færøerne.
Færøerne og Shetlandsøerne · Shetlandsøerne og Suðuroys historie ·
Sigmundur Brestisson
Mindesmærke for Sigmundur Brestisson i Sandvík. Sigmundur Brestisson (født 961, død 1005) var en vikingehøvding, som på kongebud forkyndte læren om Hvíta Krist (kristendommen) på tinget i Tinganes omkring år 1000.
Færøerne og Sigmundur Brestisson · Sigmundur Brestisson og Suðuroys historie ·
Skúvoy
Kort over Skúvoy Skúvoy (dansk Skuø) er en ø på Færøerne på ca.
Færøerne og Skúvoy · Skúvoy og Suðuroys historie ·
Skotland
Skotland (skotsk/engelsk: Scotland, skotsk gælisk: Alba) er en selvstyrende nation i det nordvestlige Europa og en af de fire nationer, der udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Færøerne og Skotland · Skotland og Suðuroys historie ·
Smyril M/F
M/F Smyril er en færge som sejler to til tre gange dagligt mellem Tórshavn og Suðuroy, ejet af det færøske offentlige trafikselskab Strandfaraskip Landsins.
Færøerne og Smyril M/F · Smyril M/F og Suðuroys historie ·
Stóra Dímun
Stóra Dímun er en ø på Færøerne, der ligger midt mellem Sandoy og Suðuroy.
Færøerne og Stóra Dímun · Stóra Dímun og Suðuroys historie ·
Streymoy
Magnuskatedralen i Kirkjubøur Den gamle bydel Tinganes i Tórshavn Streymoy (dansk: Strømø), der er 48 kilometer lang og 14 kilometer bred, er den største og folkerigeste ø på Færøerne. Øen er inddelt i en nord- og sydregion. Hovedstaden Tórshavn ligger på den sydøstlige side beskyttet af Nolsoy. Byen er med sin store havn, sin industri og kultur, blevet Færøernes administrative centrum. Bygder på Streymoy: Argir, Haldarsvík, Hvalvík, Hoyvík, Hósvík, Hvítanes, Kaldbak, Kirkjubøur, Kollafjørður, Kvívík, Langasandur, Leynar, Nesvík, Norðradalur, Saksun, Signabøur, Skælingur, Stykkið, Syðradalur, Tjørnuvík, Tórshavn, Velbastaður, Vestmanna, Við Áir. Vestmanna på Streymoys vestkyst er kendt for fiskerihavnen og vandkraftværket. Til den sydlige Stremoy-region hører også øerne Nólsoy i øst og Hestur og Koltur i vest. Den 1. januar 2005 kom øerne under Tórshavn Kommune.
Færøerne og Streymoy · Streymoy og Suðuroys historie ·
Suðuroy
Suðuroy Suðuroy (dansk Suderø) er den sydligste ø på Færøerne og ligger forholdsvis afskåret fra det centrale Færøerne, som efterhånden for størstedelens vedkommende er bundet sammen med broer og undersøiske tunneler.
Færøerne og Suðuroy · Suðuroy og Suðuroys historie ·
Sumba
Kort over Sumbiar kommuna Sumba er en bygd og kommune på sydvestsiden af den sydligste færøske ø Suðuroy.
Færøerne og Sumba · Suðuroys historie og Sumba ·
Thorshavn
Thorshavn (færøsk: Tórshavn), blandt færinger som regel blot kaldet Havn, er hovedstaden på Færøerne og ligger på østkysten af øgruppens største ø, Streymoy, i læ af øen Nólsoy.
Færøerne og Thorshavn · Suðuroys historie og Thorshavn ·
Tvøroyri
Tvøroyri Tvøroyrar kirkja Tvøroyri er en færøsk bygd på den nordlige side af Trongisvágsfjørður og Suðuroys næststørste bygd, der er center for Tvøroyrar kommuna, der også omfatter Froðba i øst, Trongisvágur i vest og Ørðavík i syd.
Færøerne og Tvøroyri · Suðuroys historie og Tvøroyri ·
Vágar
Vágar (dansk Vågø) er en færøsk ø, vest for Streymoy, der bl.a. huser Færøernes eneste lufthavn, der blev anlagt af briterne under 2. verdenskrig.
Færøerne og Vágar · Suðuroys historie og Vágar ·
Vágur
Vágur, dansk: Våg, er med sine 1360 indbyggere i 2010 den næststørste bygd på Suðuroy på Færøerne og administrationscenter for Vágs kommuna.
Færøerne og Vágur · Suðuroys historie og Vágur ·
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
Færøerne og Vikinger · Suðuroys historie og Vikinger ·
2. verdenskrig på Færøerne
Da Danmark blev besat d. 9.
2. verdenskrig på Færøerne og Færøerne · 2. verdenskrig på Færøerne og Suðuroys historie ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Færøerne og Suðuroys historie
- Hvad de har til fælles Færøerne og Suðuroys historie
- Ligheder mellem Færøerne og Suðuroys historie
Sammenligning mellem Færøerne og Suðuroys historie
Færøerne har 557 relationer, mens Suðuroys historie har 109. Da de har til fælles 31, den Jaccard indekset er 4.65% = 31 / (557 + 109).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Færøerne og Suðuroys historie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
