Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Første Mosebog og Menneskesøn

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Første Mosebog og Menneskesøn

Første Mosebog vs. Menneskesøn

Første Mosebog (eller Genesis (בראשית, tr. Bereshit. Begrebet eller udtrykket menneskesøn (menneskeskikkelse, menneskebarn, denne menneskesøn, menneskesønnen – hebraisk ben adam, aramæisk bar enascha eller bar nascha) stammer fra Bibelen og betegner dér først og fremmest i almindelighed et menneske som enkeltindivid i betydningen "enhver" eller "en eller anden", og dernæst en bestemt transcendent frelsesformidler tilhørende de sidste tider.

Ligheder mellem Første Mosebog og Menneskesøn

Første Mosebog og Menneskesøn har 20 ting til fælles (i Unionpedia): Adam (bibelsk person), Bibelen, Det Gamle Testamente, Dommedag, Ezra, Første Mosebog, Frelse, Historisk-kritisk metode, Jødedom, Jesus, Johannesevangeliet, Julius Wellhausen, Kanaan, Kong David, Logos, Mytologi, Oplysningstiden, Skabelsesberetningen i Bibelen, Tanakh, Tora.

Adam (bibelsk person)

Detalje fra ''Adams skabelse'', Michelangelo (1510), Det Sixtinske Kapel. Adam er en person, der nævnes i Første Mosebog, De Deuterokanoniske Bøger og Koranen.

Adam (bibelsk person) og Første Mosebog · Adam (bibelsk person) og Menneskesøn · Se mere »

Bibelen

En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.

Bibelen og Første Mosebog · Bibelen og Menneskesøn · Se mere »

Det Gamle Testamente

Det Gamle Testamente (GT) er den første hoveddel af den kristne bibel – den anden hoveddel er Det Ny Testamente (NT).

Det Gamle Testamente og Første Mosebog · Det Gamle Testamente og Menneskesøn · Se mere »

Dommedag

''Dommedag tilskrevet Hieronymus Bosch. Dommedag betegner i flere religioner og livsanskuelser den dag i fremtiden ved verdens undergang, da menneskene skal stilles for en himmelsk domstol og dømmes.

Dommedag og Første Mosebog · Dommedag og Menneskesøn · Se mere »

Ezra

Stedet traditionelt anset for at være stedet for Ezras gravsted i Basra i Irak. Ezra (Hebraisk. עֶזְרָא "Ezrâ") var en jødisk præstelig skriver.

Ezra og Første Mosebog · Ezra og Menneskesøn · Se mere »

Første Mosebog

Første Mosebog (eller Genesis (בראשית, tr. Bereshit.

Første Mosebog og Første Mosebog · Første Mosebog og Menneskesøn · Se mere »

Frelse

Betegnelsen Frelse kendes fra de mange frelsesreligioner, hvor frelsen består i, at den troende udfries fra den fortabelse, der følger med synd.

Første Mosebog og Frelse · Frelse og Menneskesøn · Se mere »

Historisk-kritisk metode

Historisk-kritisk metode er betegnelsen på et sæt af metoder til undersøgelse af historiske tekster.

Første Mosebog og Historisk-kritisk metode · Historisk-kritisk metode og Menneskesøn · Se mere »

Jødedom

Jødedommen er jøders traditionelle religion og den ældste af de tre store monoteistiske verdensreligioner.

Første Mosebog og Jødedom · Jødedom og Menneskesøn · Se mere »

Jesus

Jesus (יֵשׁוּעַ‬; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.

Første Mosebog og Jesus · Jesus og Menneskesøn · Se mere »

Johannesevangeliet

Johannesevangeliet er den fjerde bog i Det Nye Testamente.

Første Mosebog og Johannesevangeliet · Johannesevangeliet og Menneskesøn · Se mere »

Julius Wellhausen

Julius Wellhausen (født 17. maj 1844 i Hameln i Niedersachsen, død 7. januar 1918 i Göttingen) var en tysk protestantisk teolog og orientalist, professor blandt andet i Marburg og Göttingen.

Første Mosebog og Julius Wellhausen · Julius Wellhausen og Menneskesøn · Se mere »

Kanaan

Jordan-floden Kanaan (I den danske Bibel anvendes formen Kana'an) var det førisraelitiske navn på landet mellem Jordan-floden og Middelhavet,, besøgt 26.

Første Mosebog og Kanaan · Kanaan og Menneskesøn · Se mere »

Kong David

Kong David var i de gammeltestamentlige beretninger den anden konge i Israel efter Saul.

Første Mosebog og Kong David · Kong David og Menneskesøn · Se mere »

Logos

Græsk stavemåde af ''logos'' Logos er appellen til fornuften.

Første Mosebog og Logos · Logos og Menneskesøn · Se mere »

Mytologi

''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.

Første Mosebog og Mytologi · Menneskesøn og Mytologi · Se mere »

Oplysningstiden

Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.

Første Mosebog og Oplysningstiden · Menneskesøn og Oplysningstiden · Se mere »

Skabelsesberetningen i Bibelen

Gud skaber Solen og stjernerne, Detalje fra det Sixtinske Kapel Med Skabelsesberetningen i Bibelen eller Skabelsesberetningerne i Bibelen menes i almindelighed teksten i Første Mosebog, kapitel 1 og 2.

Første Mosebog og Skabelsesberetningen i Bibelen · Menneskesøn og Skabelsesberetningen i Bibelen · Se mere »

Tanakh

Tanakh, TaNaK (Hebraisk: תָּנָ״ךְ, transskription: Tānāḵ), også kendt på hebraisk som Miqra (Hebraisk: מִקְרָא‎, transskription: Mīqrāʾ) eller undertiden blot omtalt som den Hebraiske Bibel, er den er den kanoniske samling af hebraiske skrifter, herunder Toraen (loven/belæringen), Nevi'im (profeterne) og Ketuvim (skrifterne).

Første Mosebog og Tanakh · Menneskesøn og Tanakh · Se mere »

Tora

Artikel på engelsk Wikipedia om ''Jad'' – udstillet i Den Store Synagoges Museum i Wlodawa, Polen. Tora eller Torah (תּוֹרָה) er et hebræisk ord med betydningen "belæring" eller "lov".

Første Mosebog og Tora · Menneskesøn og Tora · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Første Mosebog og Menneskesøn

Første Mosebog har 158 relationer, mens Menneskesøn har 81. Da de har til fælles 20, den Jaccard indekset er 8.37% = 20 / (158 + 81).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Første Mosebog og Menneskesøn. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: