Gaius Valerius Catullus og Rom

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Gaius Valerius Catullus og Rom

Gaius Valerius Catullus vs. Rom

Moderne statue af Catullus i Sirmione, hvor hans familie havde en villa. Gaius Valerius Catullus eller Catullus (født omkring ca. 87 f.Kr. og død omkring 54 f.Kr.) kaldes på dansk Catul. Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.

Afrika

Afrika er den næststørste verdensdel på jorden Afrika er den næststørste verdensdel med et areal på 30,3 millioner km²; det er 20% af landmasserne på Jorden.

Afrika og Gaius Valerius Catullus · Afrika og Rom · Se mere »

Antikken

Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.

Antikken og Gaius Valerius Catullus · Antikken og Rom · Se mere »

Forum Romanum

Severusbuen, mens Templet for Vespasian og Titus ses til højre foran Saturntemplet. Kort over Forum Romanum. Curia. Forum Romanum (.

Forum Romanum og Gaius Valerius Catullus · Forum Romanum og Rom · Se mere »

Gallien

Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.

Gaius Valerius Catullus og Gallien · Gallien og Rom · Se mere »

Jupiter (gud)

Statue af Jupiter Jupiter (latinsk Iuppiter, genitiv: Iovis) er den øverste gud i den romerske mytologi.

Gaius Valerius Catullus og Jupiter (gud) · Jupiter (gud) og Rom · Se mere »

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Gaius Valerius Catullus og Latin · Latin og Rom · Se mere »

Palads

Palazzo Vecchio set fra Uffizi, Firenze. Vinterpaladset, et kongeligt palds i Sankt Petersborg, Rusland, der tjente som officiel residens for de russiske zarer. Japans kejser. Escorial (El Real Sitio de San Lorenzo de El Escorial), i Spanien, er et kongeslot tæt på Madrid. Amsterdams kongelige Palads i Amsterdam, Holland. Et palads er en storslået bopæl, der er bolig eller hjemsted for et statsoverhoved eller en anden dignitar som en biskop eller en ærkebiskop.

Gaius Valerius Catullus og Palads · Palads og Rom · Se mere »

Palatinerhøjen

Palatin fra den anden side af Circus Maximus. Ruiner på Palatinerhøjen. Kort over Roms syv høje og den serviske bymur. Palatinerhøjen (latin: Collis Palatium) er den centrale af Roms syv høje og den ældste del af byen.

Gaius Valerius Catullus og Palatinerhøjen · Palatinerhøjen og Rom · Se mere »

Pave

Pavedømmets emblem. Pave er den traditionelle titel på den romersk-katolske kirkes øverste biskop, der efter katolsk tradition er apostlen Peters efterfølger som Kirkens øverste autoritet.

Gaius Valerius Catullus og Pave · Pave og Rom · Se mere »

Romerske republik

Den Romerske republik, som var udgangspunktet for opbygningen af Romerriget, var organiseret som en slags protorepublik, hvis statsform voksede frem som en gradvis og pragmatisk løsning på de problemer, der opstod på grund af den ekspansion, der var sat i gang.

Gaius Valerius Catullus og Romerske republik · Rom og Romerske republik · Se mere »

Via Appia

Rester af Via Appia uden for Rom. Skilt i Roms udkant fra Via Appia. Via Appia var den første og vigtigste af de romerske veje, hvorfor den blev kaldt regina viarum "Vejenes Dronning"). Den gik fra Rom via den vigtige provinsby Capua til havnebyen Brundisium. Via Appia blev anlagt i 312 f.Kr. af censor og konsul Appius Claudius Caecus. Vejen er et pragteksempel på den anlægningsteknik, som romerne benyttede til de 290.000 km vej, de byggede til alle afkroge af imperiet. Et underlag af fast jord, som blev dækket af et tyndt lag sten og mørtel. Over mørtelen blev der lagt et lag grus, og øverst en masse flade, formede trædesten. Ifølge Procopius blev de mangekantede trædesten på Via Appia lagt med så stor omsorg og nøjagtighed, at "det så ud til at være lavet ikke af mennesker, men af naturen selv". Via Appia forbandt Rom med Brundisium og var hovedvejen til Grækenland, da Brundisium var udskibningsbyen mod øst. Rester af den 560 km lange vej findes i den oprindelige form. I antikken blev kriminelle korsfæstet langs vejen. Bl.a blev over 6.000 henrettet, efter at Spartacus blev besejret. Deres kors stod med 70 meters mellemrum på hver side af en 200 km lang strækning af Via Appia. Nogle af de rige antikke romeres mausolæer ligger langs vejen. Kort over Via Appia Kategori:Romerriget Kategori:Vejhistorie Kategori:Veje i Italien.

Gaius Valerius Catullus og Via Appia · Rom og Via Appia · Se mere »