Hurtigere adgang end browser!
49 relationer: Albedo, Astronom, Astronomi, Baneresonans, Brint, Bunden rotation, Callisto, Diameter, Ekliptika, Europa (måne), Filosofi, Forhistorisk tid, Fysiker, Galileo Galilei, Ganymedes (måne), Grad (vinkelmål), Græsk mytologi, Ilt, Internationale Astronomiske Union, Io (måne), Jern, Jorden, Jupiter (planet), Kikkert, Kilogram, Magma, Masse (fysik), Massefylde, Måne, Merkur (planet), Meter, Pladetektonik, Planet, Romertal, Sekund, Siderisk tid, Simon Marius, Solsystemet, Sten, Tidevandskraft, Tyngdeacceleration, Van Allen-bælterne, Verdensdel, Vulkan, Zeus, 11. januar, 1610, 20. århundrede, 7. januar.
Albedo
Baffin øen, nord for Canada. De snedækkede flader og gletsjeren i midten har en høj albedograd. Derfor er de svære at få varmet op. Albedo er et udtryk for intensiteten i tilbagekastet lys.
Ny!!: Galileiske måner og Albedo · Se mere »
Astronom
En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.
Ny!!: Galileiske måner og Astronom · Se mere »
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Ny!!: Galileiske måner og Astronomi · Se mere »
Baneresonans
Baneresonans forekommer, når to legemer i kredsløb påvirker hinandens kredsløb regelmæssigt, som regel ved at deres omløbstider udviser et heltalligt forhold.
Ny!!: Galileiske måner og Baneresonans · Se mere »
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Galileiske måner og Brint · Se mere »
Bunden rotation
Inden for astronomien er en bunden rotation eller synkron rotation det fænomen, at et himmellegeme altid vender den samme side til det objekt, det kredser om.
Ny!!: Galileiske måner og Bunden rotation · Se mere »
Callisto
Callisto er en måne i kredsløb om planeten Jupiter.
Ny!!: Galileiske måner og Callisto · Se mere »
Diameter
radius og diameter. Diameteren er tværmålet af en cirkel, en korde gennem cirklens centrum (eller længden af denne korde).
Ny!!: Galileiske måner og Diameter · Se mere »
Ekliptika
Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.
Ny!!: Galileiske måner og Ekliptika · Se mere »
Europa (måne)
Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.
Ny!!: Galileiske måner og Europa (måne) · Se mere »
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Ny!!: Galileiske måner og Filosofi · Se mere »
Forhistorisk tid
link.
Ny!!: Galileiske måner og Forhistorisk tid · Se mere »
Fysiker
Albert Einstein anses for at være én af de største fysikere, der har levet En fysiker beskæftiger sig med fysik i såvel videnskab som uddannelse og anvendelse.
Ny!!: Galileiske måner og Fysiker · Se mere »
Galileo Galilei
Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.
Ny!!: Galileiske måner og Galileo Galilei · Se mere »
Ganymedes (måne)
Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.
Ny!!: Galileiske måner og Ganymedes (måne) · Se mere »
Grad (vinkelmål)
Grader er et mål for størrelsen af en vinkel.
Ny!!: Galileiske måner og Grad (vinkelmål) · Se mere »
Græsk mytologi
Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma. Græsk mytologi består af en række mytologiske historier fra Oldtidens Grækenland.
Ny!!: Galileiske måner og Græsk mytologi · Se mere »
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Galileiske måner og Ilt · Se mere »
Internationale Astronomiske Union
Fra den 26. generalforsamling i IAU Den Internationale Astronomiske Union (IAU) forener de nationale astronomiske foreninger fra hele verden.
Ny!!: Galileiske måner og Internationale Astronomiske Union · Se mere »
Io (måne)
Io er Jupiters tredje største måne, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner, der blev opdaget.
Ny!!: Galileiske måner og Io (måne) · Se mere »
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Ny!!: Galileiske måner og Jern · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Galileiske måner og Jorden · Se mere »
Jupiter (planet)
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Galileiske måner og Jupiter (planet) · Se mere »
Kikkert
Astronomiske observationer i Tien Shan-bjergene i 1912 En kikkert eller et teleskop er et instrument til at se genstande på stor afstand.
Ny!!: Galileiske måner og Kikkert · Se mere »
Kilogram
Computergenereret model af det internationale kilogramlod, der består af 90 % platin og 10 % iridium (ift. vægten). Linealen anvender tommer som måleskala. Den grundlæggende SI-enhed for masse er kilogram (symbol kg).
Ny!!: Galileiske måner og Kilogram · Se mere »
Magma
Hawaii. Lava er magma kommet op på jordoverfladen. Magma (~ grød); smeltet eller delvis smeltet klippemateriale i jordens indre.
Ny!!: Galileiske måner og Magma · Se mere »
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Ny!!: Galileiske måner og Masse (fysik) · Se mere »
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 og 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.
Ny!!: Galileiske måner og Massefylde · Se mere »
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Ny!!: Galileiske måner og Måne · Se mere »
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Ny!!: Galileiske måner og Merkur (planet) · Se mere »
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Ny!!: Galileiske måner og Meter · Se mere »
Pladetektonik
Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.
Ny!!: Galileiske måner og Pladetektonik · Se mere »
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Ny!!: Galileiske måner og Planet · Se mere »
Romertal
Lommeur (en såkaldt ''krydder'') med romertal Juergen Goetzke Romertal er et additivt talsystem, som stammer fra etruskerne, og som blev overtaget af Romerriget og har dannet grundlag for flere af de latinske bogstaver.
Ny!!: Galileiske måner og Romertal · Se mere »
Sekund
ur. Sekund er en måleenhed for tid med symbolet s, og er en af de syv grundlæggende SI-enheder.
Ny!!: Galileiske måner og Sekund · Se mere »
Siderisk tid
Siderisk tid betegner enten den tid et himmellegeme er om at rotere én gang om sin egen akse (siderisk døgn) eller én gang omkring et andet himmellegeme (siderisk år).
Ny!!: Galileiske måner og Siderisk tid · Se mere »
Simon Marius
Simon Marius (født 10. januar 1573, død 26. december 1624) var en tysk astronom.
Ny!!: Galileiske måner og Simon Marius · Se mere »
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Ny!!: Galileiske måner og Solsystemet · Se mere »
Sten
Større sten anlagt som bølgebryder. Kirke fra det 13. århundrede bygget af groft tilhuggede sten. En sten er et større eller mindre, løst stykke fast geologisk materiale af bjergart - eller kunstigt fremstillet.
Ny!!: Galileiske måner og Sten · Se mere »
Tidevandskraft
Månens påvirkning med tidevandskraft på Jorden En tidevandskraft beskriver den kraft, hvormed et objekt bliver strakt pga.
Ny!!: Galileiske måner og Tidevandskraft · Se mere »
Tyngdeacceleration
Tyngdeaccelerationen er den acceleration et legeme undergår, når det påvirkes af gravitation.
Ny!!: Galileiske måner og Tyngdeacceleration · Se mere »
Van Allen-bælterne
syd-poler hvorom jorden roterer og de magnetiske nord/syd-poler. spiralerer op og ned mellem den magnetiske nordpol og sydpol inden i bælterne.http://www.nasa.gov/home/hqnews/2005/mar/HQ_05070_radiation_belt.html March 8, 2005, NASA: NASA Finds Lightning Clears Safe Zone in Earth's Radiation Belt Citat: "...Because the radiation belt particles are electrically charged, they respond to magnetic forces. The particles spiral around the Earth's magnetic field lines, bouncing from pole to pole where the planet's magnetic field is concentrated..."'''Øverst''': Proton koncentrationer på op til 0,4*10^6 partikler/cm²/s med E>10MeV.'''Nederst''': Elektron koncentrationer på op til 10^6 partikler/cm²/s med E>0.5MeV. Van Allen-bælterne er navnet på to bælter med ioniserende stråling, der ligger omkring Jorden.
Ny!!: Galileiske måner og Van Allen-bælterne · Se mere »
Verdensdel
Verdensdelene har ikke altid ligget hvor de gør - se Pladetektonik. Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele.
Ny!!: Galileiske måner og Verdensdel · Se mere »
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Ny!!: Galileiske måner og Vulkan · Se mere »
Zeus
Zeus (græsk: Ζεύς) er gudernes konge i den græske mytologi, og gud over himmel og torden.
Ny!!: Galileiske måner og Zeus · Se mere »
11. januar
11.
Ny!!: Galileiske måner og 11. januar · Se mere »
1610
---- Konge i Danmark: Christian 4. – 1588-1648 ---- Se også 1610 (tal).
Ny!!: Galileiske måner og 1610 · Se mere »
20. århundrede
19. århundrede – 20.
Ny!!: Galileiske måner og 20. århundrede · Se mere »
7. januar
7.
Ny!!: Galileiske måner og 7. januar · Se mere »
