Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Ganymedes (måne)

Indeks Ganymedes (måne)

Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.

52 relationer: Ariel (måne), Atomnummer, Bjergkæde, Brint, Callisto, Diameter, Dværgplanet, Ekliptika, Elektrisk leder, Enceladus (måne), Europa (måne), Galileiske måner, Galileo (rumsonde), Galileo Galilei, Ganymedes (mytologi), Græsk mytologi, Højderyg, Hubble-rumteleskopet, Ilt, Io (måne), Jern, Jorden, Jupiters måner, Liv, Magnetfelt, Mars (planet), Masse (fysik), Massefylde, Månen, Merkur (planet), Mineral, Miranda (måne), NASA, Nedslagskrater, Pladetektonik, Pluto (dværgplanet), Polarlys, Romertal, Rumobservatorium, Rumsonde, Saturn, Silikat, Simon Marius, Solsystemet, Svovl, Uranus (planet), Vand, Vandverden, Venus (planet), 11. januar, ..., 1610, 20. århundrede. Expand indeks (2 mere) »

Ariel (måne)

Ariel er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 24. oktober 1851 af William Lassell.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Ariel (måne) · Se mere »

Atomnummer

Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Atomnummer · Se mere »

Bjergkæde

Andeskæden ved positionen 70° vest, 35° syd. Fotograferet fra en NASA-satellit. En bjergkæde (også kaldet cordillera, sierra eller serra) er en gruppe af bjerge (ofte aflang), der normalt er forårsaget af pladetektoniske fænomener.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Bjergkæde · Se mere »

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Brint · Se mere »

Callisto

Callisto er en måne i kredsløb om planeten Jupiter.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Callisto · Se mere »

Diameter

radius og diameter. Diameteren er tværmålet af en cirkel, en korde gennem cirklens centrum (eller længden af denne korde).

Ny!!: Ganymedes (måne) og Diameter · Se mere »

Dværgplanet

Dawn. Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre (fotomontage) En dværgplanet er en relativt ny klasse af objekter i Solsystemet, der blev indført af den Internationale Astronomiske Union (IAU) 24. august 2006.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Dværgplanet · Se mere »

Ekliptika

Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Ekliptika · Se mere »

Elektrisk leder

En elektrisk leder er et legeme af stof, som kan lede elektrisk strøm.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Elektrisk leder · Se mere »

Enceladus (måne)

Enceladus er planeten Saturns sjettestørste måne: Den blev opdaget 28. august 1789, af William Herschel, og på Herschels søn John Herschels forslag er den blevet opkaldt efter giganten Enkelados fra den græske mytologi.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Enceladus (måne) · Se mere »

Europa (måne)

Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Europa (måne) · Se mere »

Galileiske måner

Montage af de fire Galileiske måner, Io, Europa, Ganymedes og Callisto De galileiske måner er fire af planeten Jupiters måner, nemlig Io, Europa, Ganymedes og Callisto.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Galileiske måner · Se mere »

Galileo (rumsonde)

STS-34-missionen Galileo var en ubemandet rumsonde, lavet af NASA, der studerede Jupiter og dens måner.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Galileo (rumsonde) · Se mere »

Galileo Galilei

Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Galileo Galilei · Se mere »

Ganymedes (mytologi)

''Ganymedes med Jupiters ørn'' af Bertel Thorvaldsen (1817), Thorvaldsens Museum. Ganymedes er i græsk mytologi en skøn, ung kongesøn.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Ganymedes (mytologi) · Se mere »

Græsk mytologi

Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma. Græsk mytologi består af en række mytologiske historier fra Oldtidens Grækenland.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Græsk mytologi · Se mere »

Højderyg

En højderyg, bjergryg, bakkekam eller bjergkam er en geologisk landskabsform bestående af en kæde af bjerge eller bakker, som udgør en sammenhængende højtliggende kam, over en vis afstand.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Højderyg · Se mere »

Hubble-rumteleskopet

Hubble-teleskopet Hubble-rumteleskopet er en ubemandet, amerikansk astronomisatellit.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Hubble-rumteleskopet · Se mere »

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Ilt · Se mere »

Io (måne)

Io er Jupiters tredje største måne, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner, der blev opdaget.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Io (måne) · Se mere »

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Jern · Se mere »

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Jorden · Se mere »

Jupiters måner

Galilei. Planeten Jupiter har 92 kendte måner (januar 2023), hvoraf alle undtagen 17 er opdaget siden 1999.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Jupiters måner · Se mere »

Liv

Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''. eukaryot celle, der er kendetegnet ved at have en cellekerne. Organeller:(1) nucleolus(2) cellekerne(3) ribosom(4) vesikel(5) ru endoplasmatisk reticulum (ER)(6) Golgiapparat(7) Cytoskelet(8) glat endoplasmatisk reticulum(9) mitochondrie(10) vakuole(11) cytoplasma(12) lysosom(13) centrioler. DNA udgør et centralt element i begrebet "Liv". Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Liv er den egenskab som deles af alle organismer.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Liv · Se mere »

Magnetfelt

Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Magnetfelt · Se mere »

Mars (planet)

Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Mars (planet) · Se mere »

Masse (fysik)

Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Masse (fysik) · Se mere »

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 og 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Massefylde · Se mere »

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Månen · Se mere »

Merkur (planet)

Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Merkur (planet) · Se mere »

Mineral

Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Mineral · Se mere »

Miranda (måne)

Miranda er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 16. februar 1948 af Gerard P. Kuiper, og har navn efter Prosperos datter i William Shakespeares skuespil The Tempest.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Miranda (måne) · Se mere »

NASA

Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.

Ny!!: Ganymedes (måne) og NASA · Se mere »

Nedslagskrater

Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Nedslagskrater · Se mere »

Pladetektonik

Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Pladetektonik · Se mere »

Pluto (dværgplanet)

Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Pluto (dværgplanet) · Se mere »

Polarlys

Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt. Kunstig polarlys lavet i et laboratorium. (fra ''Université Paris-Sud (Orsay)'' i tidsskriftet ''Journées de la Science'' i 2005). Kort over nordpolen, som viser at nordlyset ses i et ringområde om den magnetiske sydpol (rød-sort prik) (ikke den geografiske nordpol (turkis-sort prik) hvorom jorden roterer). Jupiter Sydlys (latin aurora australis) og nordlys (latin aurora borealis) kan ses, når solvinden er kraftigere end normalt med store elektriske udladninger, der slynger elektrisk ladede partikler mod jorden.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Polarlys · Se mere »

Romertal

Lommeur (en såkaldt ''krydder'') med romertal Juergen Goetzke Romertal er et additivt talsystem, som stammer fra etruskerne, og som blev overtaget af Romerriget og har dannet grundlag for flere af de latinske bogstaver.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Romertal · Se mere »

Rumobservatorium

Rumobservatorier. Grøn betyder endnu ikke opsendt. Et rumobservatorium eller en astronomisatellit er et observatorium i rummet.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Rumobservatorium · Se mere »

Rumsonde

Juno rumsonden, der blev opsendt i 2011 En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Rumsonde · Se mere »

Saturn

Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Saturn · Se mere »

Silikat

4−, der er skelettet i silikater Silikater er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser hvori der indgår silicium og en anion (en negativ ladet ion).

Ny!!: Ganymedes (måne) og Silikat · Se mere »

Simon Marius

Simon Marius (født 10. januar 1573, død 26. december 1624) var en tysk astronom.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Simon Marius · Se mere »

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Solsystemet · Se mere »

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Svovl · Se mere »

Uranus (planet)

Uranus er den syvende planet fra Solen i Solsystemet og var den første planet der blev opdaget i historisk tid.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Uranus (planet) · Se mere »

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Vand · Se mere »

Vandverden

Enceladus Ganymedes En vandverden eller en oceanverden er et himmellegeme, der indeholder en betydelig mængde af flydende vand, enten på overfladen eller under overfladen under en skal af is.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Vandverden · Se mere »

Venus (planet)

Venus er planet nr.

Ny!!: Ganymedes (måne) og Venus (planet) · Se mere »

11. januar

11.

Ny!!: Ganymedes (måne) og 11. januar · Se mere »

1610

---- Konge i Danmark: Christian 4. – 1588-1648 ---- Se også 1610 (tal).

Ny!!: Ganymedes (måne) og 1610 · Se mere »

20. århundrede

19. århundrede – 20.

Ny!!: Ganymedes (måne) og 20. århundrede · Se mere »

Omdirigeringer her:

Ganymedes, måne.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »