Ligheder mellem Gefion og Germanske mytologiske væsner
Gefion og Germanske mytologiske væsner har 18 ting til fælles (i Unionpedia): Ægir, Beovulfkvadet, Frej, Freja, Frigg, Hilda Ellis Davidson, Jætte, Jul, Latin, Nerthus, Njord, Odin, Præfiks, Romersk mytologi, Snorri Sturluson, Thor, Ynglingesaga, Yngre Edda.
Ægir
Ægir Ægirs hjelm, et magisk symbol, kendt siden eddaernes tid. Ægir (konge over havet) var i den nordiske mytologi en af tre jætter, som bor hos aserne.
Ægir og Gefion · Ægir og Germanske mytologiske væsner ·
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Beovulfkvadet og Gefion · Beovulfkvadet og Germanske mytologiske væsner ·
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Frej og Gefion · Frej og Germanske mytologiske væsner ·
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Freja og Gefion · Freja og Germanske mytologiske væsner ·
Frigg
Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.
Frigg og Gefion · Frigg og Germanske mytologiske væsner ·
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Gefion og Hilda Ellis Davidson · Germanske mytologiske væsner og Hilda Ellis Davidson ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Gefion og Jætte · Germanske mytologiske væsner og Jætte ·
Jul
Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag. Kræmmerhuse og flettede hjerter viser julens overflod. Julenissen er et dansk fænomen fra 1800-tallet, stammer fra troen nisser, husguder af samme type som romernes ''lares''. Jul er en årlig højtid for fejringen af Kristi fødsel.
Gefion og Jul · Germanske mytologiske væsner og Jul ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Gefion og Latin · Germanske mytologiske væsner og Latin ·
Nerthus
''Nerthus'' af Emil Doepler (1905) Nerthus (sandsynligvis oldgermansk *Nerþuz, beslægtet med Njord) var en urnordisk eller oldgermansk jord- og frugtbarhedsgudinde, samt gudinde for fred og velstand.
Gefion og Nerthus · Germanske mytologiske væsner og Nerthus ·
Njord
"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.
Gefion og Njord · Germanske mytologiske væsner og Njord ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Gefion og Odin · Germanske mytologiske væsner og Odin ·
Præfiks
Et præfiks eller forled er et eller flere morfemer, der sættes foran et ord og ændrer dets betydning.
Gefion og Præfiks · Germanske mytologiske væsner og Præfiks ·
Romersk mytologi
''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske religion og myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.
Gefion og Romersk mytologi · Germanske mytologiske væsner og Romersk mytologi ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Gefion og Snorri Sturluson · Germanske mytologiske væsner og Snorri Sturluson ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Gefion og Thor · Germanske mytologiske væsner og Thor ·
Ynglingesaga
Illustration til Ynglingesaga af Gerhard Munthe Ynglingesaga er den indledende del af Heimskringla tilskrevet Snorri Sturluson (Snorre Sturlason).
Gefion og Ynglingesaga · Germanske mytologiske væsner og Ynglingesaga ·
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Gefion og Yngre Edda · Germanske mytologiske væsner og Yngre Edda ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Gefion og Germanske mytologiske væsner
- Hvad de har til fælles Gefion og Germanske mytologiske væsner
- Ligheder mellem Gefion og Germanske mytologiske væsner
Sammenligning mellem Gefion og Germanske mytologiske væsner
Gefion har 104 relationer, mens Germanske mytologiske væsner har 122. Da de har til fælles 18, den Jaccard indekset er 7.96% = 18 / (104 + 122).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Gefion og Germanske mytologiske væsner. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: