Gen og Proteindomæne

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Gen og Proteindomæne

Gen vs. Proteindomæne

Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle. Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle. Et proteindomæne er en funktionel og strukturel del af et proteinmolekyle, der kan fungere, eksistere og udvikles uafhængigt af resten af proteinkæden.

Antistof (biologi)

Illustration af hvordan '''antistoffer''' og antigener passer sammen. Molekylstrukturen af et molekyle IgG: 1. Fab-delen. 2. Fc-delen. 3. To tunge kæder. 4. To lette kæder. 5. Sæde for antigenbinding (paratop). 6. Hængselregionen Domænestrukturen af et molekyle IgG: to variable domæner og otte konstante domæner Den overordnede molekylstruktur af de fem immunglobulinklasser A shark (left) and a camelid (middle) heavy-chain antibody in comparison to a common antibody (right). Heavy chains are shown in a darker shade, light chains in a lighter shade. VH and VL are the variable domains. Nedbrydning af et molekyle IgG med papain giver to 50-kDa-Fab-Fragmenter og et 50-kDa-Fc-Fragment kvantitativ immunelektroforese (eng). Udført omkring 1975 på Proteinlaboratoriet. Antistoffer eller immunglobuliner er en vigtig del af kroppens immunforsvar mod fremmede organismer, primært bakterier, svampe, virus og parasitter.

Antistof (biologi) og Gen · Antistof (biologi) og Proteindomæne · Se mere »

DNA

Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.

DNA og Gen · DNA og Proteindomæne · Se mere »

Enzym

date.

Enzym og Gen · Enzym og Proteindomæne · Se mere »

Mikroprotein

Et mikroprotein (også omtalt som microprotein, micropeptid, miniprotein, mikroProtein eller miP (med stort P) er et lille protein eller peptid i størrelse fra ca. 10 til 50-100 aminosyrer. Det er en klasse af proteiner med et enkelt proteindomæne, der kan binde sig til andre proteindomæner. Disse mikroproteiner griber ind i dannelsen af heterodimere, homodimere eller multimere molekylære komplekser. Ved binding til et større proteinmolekyle reguleres dette proteins aktivitet med en dominerende positiv eller negativ effekt. Hos dyr, planter og mikroorganismer har mikroproteiner vist sig at have stor indflydelse på biologiske processer. Et af de primære mål for mikroProteiner er transkriptionsfaktorer, der binder til DNA som dimerer. Ved blokering af dimeriseringen hindres den normale funktion af transkriptionsfaktoren. Til forskel fra andre små proteiner og peptider, der afspaltes fra større forstadier, dannes mikroproteiner direkte ud fra små åbne læserammer, smORF, se:en:open reading frame. Da der generelt er mange små åbne læserammer i et genom, er der teoretisk mulighed for i hundrevis eller tusindvis af mikroproteiner i en organisme. Mikroproteiner er analoge med mikroRNA, miRNA. På grund af mikroproteiners dominerende virkning på de molekyler, som de binder til, undersøges mikroproteiner for potentielle anvendelser som farmaka og inden for bioteknologi. Danske forskere har været medvirkende til at udvikle forskningsfeltet mikroproteiner.

Gen og Mikroprotein · Mikroprotein og Proteindomæne · Se mere »

Protein

Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Gen og Protein · Protein og Proteindomæne · Se mere »