Ligheder mellem Geologi og Jordbundslære
Geologi og Jordbundslære har 47 ting til fælles (i Unionpedia): Aluminium, Amfibol, Basalt, Bjergart, Brint, Calcium, Feldspat, Gips, Glimmer, Granit, Græsk (sprog), Grundstof, Hedeslette, Hydrolyse, Ilt, Iltning, Istid, Jern, Jernoxid, Jordbundslære, Jordtype, Kalium, Kalk, Klima- og plantebælter, Klit, Kul (bjergart), Kuldioxid, Kvarts, Løss, Ler, ..., Lermineral, Magnesium, Mider, Mineral, Natrium, Planter, Podzol, Pyroxen, Sand, Sandsten, Silicium, Skifer, Syre, Temperatur, Tropisk, Vegetation, Vulkan. Expand indeks (17 mere) »
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Aluminium og Geologi · Aluminium og Jordbundslære ·
Amfibol
Amfibol (Hornblende) Til amfiboler (af græsk amfibolos, tvetydig) eller hornblende-mineralerne hører et stort antal mineraler, som uagtet, at de tilhører forskellige krystalsystemer, har iøjnefaldende lighed i krystalform og alle spalter let efter et firsidet prisme, med spalteretninger 56° og 124°.
Amfibol og Geologi · Amfibol og Jordbundslære ·
Basalt
Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.
Basalt og Geologi · Basalt og Jordbundslære ·
Bjergart
alkalifeldspat, grønlig plagioklas, hvidlig kvarts og sort biotit. granat, aflange spraglede krystaller er muskovit, aflange brunlige krystaller er biotit, mens de mange lys- til mørkgrå krystaller er kvarts, foruden enkelte feldspat. Indenfor geologi betegner bjergarter (sommetider også kaldet klipper eller sten) alle naturligt forekommende hærdnede materialer opbygget af mineraler.
Bjergart og Geologi · Bjergart og Jordbundslære ·
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Brint og Geologi · Brint og Jordbundslære ·
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Calcium og Geologi · Calcium og Jordbundslære ·
Feldspat
Feldspat. Plagioklas feldspat. Feldspat KAlSi3O8. Feldspat er navnet på en vigtig gruppe af bjergartsdannende mineraler, som udgør så meget som 60% af jordskorpen.
Feldspat og Geologi · Feldspat og Jordbundslære ·
Gips
Gipskrystal. Gips er et naturligt forekommende, hvidt mineral.
Geologi og Gips · Gips og Jordbundslære ·
Glimmer
Krystaller af muskovit. Glimmerlag. Glimmerflager. Glimmer, også kaldt marieglas, er et stof der består af tynde lag af (phyllo)silikatmineraler.
Geologi og Glimmer · Glimmer og Jordbundslære ·
Granit
Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.
Geologi og Granit · Granit og Jordbundslære ·
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Geologi og Græsk (sprog) · Græsk (sprog) og Jordbundslære ·
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Geologi og Grundstof · Grundstof og Jordbundslære ·
Hedeslette
De vestjyske hedesletter blev dannet af smeltevandsfloder fra det isdække, der under Weichsel-istiden omfattede hele det østlige Danmark frem til Hovedstilstandslinjen for henved 18.000 år siden.
Geologi og Hedeslette · Hedeslette og Jordbundslære ·
Hydrolyse
Eksempel på hydrolyse Hydrolyse er en proces, hvor et molekyle reagerer med vand og opløses i mindre molekyler.
Geologi og Hydrolyse · Hydrolyse og Jordbundslære ·
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Geologi og Ilt · Ilt og Jordbundslære ·
Iltning
Hegn af jern med tydelige tegn på oxidering Iltning eller oxidation er en kemisk proces, hvor et materiale eller stof går i forbindelse med ilt, typisk fra atmosfæren.
Geologi og Iltning · Iltning og Jordbundslære ·
Istid
Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.
Geologi og Istid · Istid og Jordbundslære ·
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Geologi og Jern · Jern og Jordbundslære ·
Jernoxid
Jernoxidpigment. Et stykke jern oxideret ved elektrolyse Jernoxider er kemiske stoffer sammensat af jern og oxygen (ilt).
Geologi og Jernoxid · Jernoxid og Jordbundslære ·
Jordbundslære
Profil af en hedejord, hvor det organiske materiale (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Neden under ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Jordbundslære eller pedologi (af græsk πέδον pedon.
Geologi og Jordbundslære · Jordbundslære og Jordbundslære ·
Jordtype
En jordart, jordbundstype og jordtype er en type aflejring af yngre alder, som ikke er blevet hærdnet endnu, i modsætning til ældre bjergarter.
Geologi og Jordtype · Jordbundslære og Jordtype ·
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Geologi og Kalium · Jordbundslære og Kalium ·
Kalk
Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.
Geologi og Kalk · Jordbundslære og Kalk ·
Klima- og plantebælter
Kort over klima- og plantebælter Klima- og plantebælte angiver det forhold, som længe har været kendt, at der er en sammenhæng mellem de klimatiske vilkår (temperaturer, herunder temperaturudsving, middeltemperaturer sommer og vinter, lufttryk, nedbørsmængder, solindstråling og dermed forbundet fordampning) på den ene side og forekomsten af plantesamfund (kaldet plantebælter) på den anden.
Geologi og Klima- og plantebælter · Jordbundslære og Klima- og plantebælter ·
Klit
Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.
Geologi og Klit · Jordbundslære og Klit ·
Kul (bjergart)
Kulstykke. Stenkulminedrift i Eisden, Holland. Kul er en sedimentær bjergart, der er dannet af planterester, der er kompakterede, hærdede, kemisk ændret og metamorfoseret af varme og tryk over geologisk tid.
Geologi og Kul (bjergart) · Jordbundslære og Kul (bjergart) ·
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Geologi og Kuldioxid · Jordbundslære og Kuldioxid ·
Kvarts
Billede af grønt kvartskrystal. Slebet citrin. Billede af rosakvartskrystal. Billede af ametyst-kvartskrystaller (øverst, violet, lilla). Tektosilikat af bruttoformel SiO2 (siliciumdioxid), som også kaldes kvarts.
Geologi og Kvarts · Jordbundslære og Kvarts ·
Løss
Løss er en fremragende dyrkningsjord. Billede fra Württemberg i Tyskland Løss er en jordtype bestående af fint silt, som er aflejret af vinden.
Geologi og Løss · Jordbundslære og Løss ·
Ler
Grå ler i lergrav i Estland. Klint i Dorset i UK med mørk organisk ler. Ler er en finkornet jordart opbygget af partikler med kornstørrelse mindre end 2 µm og overvejende bestående af lermineraler.
Geologi og Ler · Jordbundslære og Ler ·
Lermineral
En sten af lermineraler. Lermineral er en sammenfattende benævnelse for de mineraler, som danner partikler i kornstørrelsen ler.
Geologi og Lermineral · Jordbundslære og Lermineral ·
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Geologi og Magnesium · Jordbundslære og Magnesium ·
Mider
Mider eller (Acarina) er en underklasse af spindlere, der består af mider og flåter.
Geologi og Mider · Jordbundslære og Mider ·
Mineral
Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.
Geologi og Mineral · Jordbundslære og Mineral ·
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Geologi og Natrium · Jordbundslære og Natrium ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Geologi og Planter · Jordbundslære og Planter ·
Podzol
Podzol udbredelse i verden. Patlo@m Diagram over en podzol-jord Podzol eller podsol (af russisk: под/pod.
Geologi og Podzol · Jordbundslære og Podzol ·
Pyroxen
Disse pyroxenkrystaller af varieteten diopsid er fra Afghanistan. Grøn pyroxen set i tyndslib. Pyroxener (i ental pyroxen og udtalt, normalt forkortet Px) er betegnelsen for en vigtig gruppe af bjergartsdannende mineraler, som findes i mange magmatiske og metamorfe bjergarter.
Geologi og Pyroxen · Jordbundslære og Pyroxen ·
Sand
Sandbanke (gipssand) i ''White Sands National Monument'' Sand set med et Elektronmikroskop Almindeligt strandsand Sand er en jordtype, der består af partikler, som har en diameter mellem 0,002 og 2 mm.
Geologi og Sand · Jordbundslære og Sand ·
Sandsten
Sandsten nær Stadtroda, Tyskland. Navajo-sandsten i Zion National Park i to farver Frihedsstøtten (2005) Sand. Sandsten er aflejret (sedimentært) sand (typisk i havbund), der er sammenpresset og hærdet.
Geologi og Sandsten · Jordbundslære og Sandsten ·
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Geologi og Silicium · Jordbundslære og Silicium ·
Skifer
Skifer. Skifer (skiferplader benyttes også som betegnelse for kunstskifer tagplader) er en finkornet sedimentær eller metamorf bjergart, som bl.a. dannes af ler og mudder.
Geologi og Skifer · Jordbundslære og Skifer ·
Syre
Syrer kan opdeles i tre kategorier.
Geologi og Syre · Jordbundslære og Syre ·
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Geologi og Temperatur · Jordbundslære og Temperatur ·
Tropisk
Rød er troperne Tropisk eller troperne betegner det særligt varme klimabælte omkring ækvator - ordet har dog to lidt forskellige betydninger.
Geologi og Tropisk · Jordbundslære og Tropisk ·
Vegetation
Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.
Geologi og Vegetation · Jordbundslære og Vegetation ·
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Geologi og Jordbundslære
- Hvad de har til fælles Geologi og Jordbundslære
- Ligheder mellem Geologi og Jordbundslære
Sammenligning mellem Geologi og Jordbundslære
Geologi har 410 relationer, mens Jordbundslære har 108. Da de har til fælles 47, den Jaccard indekset er 9.07% = 47 / (410 + 108).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Geologi og Jordbundslære. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: