Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Installer
Hurtigere adgang end browser!
 

Geologisk CO₂-lagring og Global opvarmning

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Geologisk CO₂-lagring og Global opvarmning

Geologisk CO₂-lagring vs. Global opvarmning

Skematisk mulighed for ændring af kulstofkredsløbet ved CCS Geologisk CO2-lagring (også kaldet CCS efter engelsk: Carbon Capture and Storage, carbon capture and sequestration eller carbon control and sequestration) betegner processer, hvorved CO2 lagres fysisk i underjordiske hulrum eller lagres som kemiske forbindelser, hvor molekylært CO2 indlejres i et mineral, og på denne måde ophører med at være rent CO2. Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.

Ligheder mellem Geologisk CO₂-lagring og Global opvarmning

Geologisk CO₂-lagring og Global opvarmning har 17 ting til fælles (i Unionpedia): Drivhuseffekt, Drivhusgas, FN's klimapanel, Havenes forsuring, Industriland, Kernekraft, Kuldioxid, Kulstofkredsløb, Kulstoflager, Lattergas, Metan, Solenergi, Stråling, Termodynamik, Tilbagekobling, Vanddamp, Vedvarende energi.

Drivhuseffekt

Drivhuseffekt er opvarmning af atmosfæren og jordoverfladen som følge af, at nogle af atmosfærens gasser (såkaldte drivhusgasser) absorberer en del af den infrarøde varmestråling fra jordoverfladen.

Drivhuseffekt og Geologisk CO₂-lagring · Drivhuseffekt og Global opvarmning · Se mere »

Drivhusgas

Energiomsætningen mellem Solstrålingen, Jordens overflade og atmosfæren, udtrykt som W/m2. Tendensen i drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas, freongasser 2 udledning pr indbygger En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader størstedelen af den kortbølgede varmestråling at passere.

Drivhusgas og Geologisk CO₂-lagring · Drivhusgas og Global opvarmning · Se mere »

FN's klimapanel

FN's klimapanel hedder på engelsk IPCC, som står for Intergovernmental Panel on Climate Change.

FN's klimapanel og Geologisk CO₂-lagring · FN's klimapanel og Global opvarmning · Se mere »

Havenes forsuring

Ændringen af overfladeværdien af pH siden industrialiseringen til 1990'erne Ændringen af carbonat-ionen siden industrialiseringen til 1990'erne Diagram over kulstofkredsløbet. De sorte tal fortæller hvor meget kulstof, der er lagret i de forskellige reservoirer, i milliarder af tons ("GtC" står for giga-ton af kulstof). De blå tal fortæller hvor meget kulstof, der bliver udvekslet mellem reservoirerne hvert år. Sedimenterne, som defineret i dette diagram, inkluderer ikke ca. 70 millioner giga-ton af kalksten) Forholdet mellem kuldioxid, hydrogencarbonat og carbonat som funktion af pH Havenes forsuring er et udtryk der bruges til at betegne den aftagende pH i havvand som skyldes optagelsen af kuldioxid (CO2) fra jordens atmosfæreRaven, John et al.

Geologisk CO₂-lagring og Havenes forsuring · Global opvarmning og Havenes forsuring · Se mere »

Industriland

Ingen data Et industriland (forkortet iland) er et (økonomisk) udviklet land i form af en suveræn stat, der har stærk, udviklet økonomi og avanceret infrastruktur i forhold til mindre industrialiserede stater (de såkaldte underudviklede lande eller udviklingslande (ulande)).

Geologisk CO₂-lagring og Industriland · Global opvarmning og Industriland · Se mere »

Kernekraft

Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR). Kernereaktoren, hvori fissionen foregår, ses i venstre side, og opvarmer vand til en overhedet tryksat temperatur (i primærkredsløbet). Via en varmeveksler (dampgenerator) opvarmes et efterfølgende vand-kredsløb (sekundær-kredsløbet) op og skaber overhedet damp, mens primær-kredsløbets vand vender tilbage ind i reaktoren i en primær løkke. Dampen sendes videre ind i en dampturbine, der genererer elektriciteten, og derfra videre i en termodynamisk kondensator, hvor den nu nedkølede damp kondenseres via ekstern kølevand og sendes tilbage til varmeveksleren (dampgeneratoren igen i en sekundær løkke. Det kolde vand til kondensatoren i højre side tages fra en flod eller havet, og sendes enten direkte tilbage igen eller køles via køletårne. Kernekraft (i daglig tale også kaldet atomkraft) betegner udnyttelsen af atomkernereaktioner til energiforsyning.

Geologisk CO₂-lagring og Kernekraft · Global opvarmning og Kernekraft · Se mere »

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.

Geologisk CO₂-lagring og Kuldioxid · Global opvarmning og Kuldioxid · Se mere »

Kulstofkredsløb

kalksten og (kerogen). Kalksten skal varmes meget op for at frigive kulstof (endoterm proces). Kulstofkredsløbet eller carbon-kredsløbet er det kemiske/biokemiske kredsløb, gennem hvilket kulstof bliver udvekslet.

Geologisk CO₂-lagring og Kulstofkredsløb · Global opvarmning og Kulstofkredsløb · Se mere »

Kulstoflager

Kulstofkredsløbet. Kulstoflagre er vist med sorte tal (mia tons kulstof), mens årlige vandringer mellem lagrene er vist med blå tal (mia tons kulstof pr. år). Et kulstoflager er et reservoir i naturen, hvor kulstofholdige stoffer bliver fastholdt og opbevaret gennem kortere eller længere tid.

Geologisk CO₂-lagring og Kulstoflager · Global opvarmning og Kulstoflager · Se mere »

Lattergas

Dinitrogenoxid (N2O) kendes også som lattergas eller kvælstofforilte er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs, ikke-brændbar gas med en behagelig, let sødlig lugt.

Geologisk CO₂-lagring og Lattergas · Global opvarmning og Lattergas · Se mere »

Metan

Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.

Geologisk CO₂-lagring og Metan · Global opvarmning og Metan · Se mere »

Solenergi

sende energien til den side af jorden der er i skygge.Hvis S2P,CR5-solpaneler (inkl. brændstofgenerering) har en virkningsgrad på 8%, kunne jordens brændstofbehov dækkes af overfladearealet svarende til de sorte cirker på jordoverfladen.http://www.sciencedaily.com/releases/2008/04/080407172717.htm American Chemical Society (2008, April 11). Expert Foresees 10 More Years Of Research & Development To Make Solar Energy Competitive. ScienceDaily. Retrieved April 24, 2008 Citat: "... "Solar can potentially provide all the electricity and fuel we need to power the planet," Harry Gray, Ph.D...In his talk at the ACS Presidential Symposium, Gray cited the vast potential of solar energy, noting that more energy from sunlight strikes the Earth in one hour than all of the energy consumed on the planet in one year..." S2P,CR5-solpaneler ville sagtens kunne anvendes i Danmark, men der skal så anvendes ca. dobbelt areal, i forhold til tættere ved ækvator og vi skal gemme brændstof fra sommerhalvåret til vinterhalvåret. Solindstråling målt i kWh per m2 per år vist med farvekoder i Danmark. CO2 og vanddamp. Mennesket kan se bølgelængder mellem ca. 400nm(indigo)-780nm(rød). Oversigt over energibalancen Solenergi er energien i lyset fra Solen.

Geologisk CO₂-lagring og Solenergi · Global opvarmning og Solenergi · Se mere »

Stråling

Stråling er en betegnelse for udsendelse af bølgepartikler eller stofpartikler.

Geologisk CO₂-lagring og Stråling · Global opvarmning og Stråling · Se mere »

Termodynamik

Termodynamik (termo.

Geologisk CO₂-lagring og Termodynamik · Global opvarmning og Termodynamik · Se mere »

Tilbagekobling

Simpel tilbagekobling skematisk I kybernetik og kontrolteori er tilbagekobling en proces, hvor en vis del af det udgående signal fra et system sendes tilbage (tilbageføres) som indgående signal.

Geologisk CO₂-lagring og Tilbagekobling · Global opvarmning og Tilbagekobling · Se mere »

Vanddamp

Damp er vand i gasform.

Geologisk CO₂-lagring og Vanddamp · Global opvarmning og Vanddamp · Se mere »

Vedvarende energi

strøm og fotosyntesen som får rapsen til at gro, så der kan høstes rapsfrø til biodiesel. Den vedvarende energis andel af EU-landenes samlede energiforbrug i 2019. I 2013 udgjorde vedvarende energi 19% af verdens totale energiforbrug. Den soldrevne ''PlanetSolar'' foretog i 2012 som den første af sin slags en jordomsejling. Vedvarende energi (eller alternativ energi) er energi som kommer fra vedvarende kilder, altså kilder som inden for et menneskes levetid er uudtømmelige, såsom sollys, vind, nedbør, tidevand, bølger og jordvarme, det sidste også kaldet geotermisk energi.

Geologisk CO₂-lagring og Vedvarende energi · Global opvarmning og Vedvarende energi · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Geologisk CO₂-lagring og Global opvarmning

Geologisk CO₂-lagring har 69 relationer, mens Global opvarmning har 177. Da de har til fælles 17, den Jaccard indekset er 6.91% = 17 / (69 + 177).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Geologisk CO₂-lagring og Global opvarmning. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »