Ligheder mellem Germanisering og Hertugdømmet Slesvig
Germanisering og Hertugdømmet Slesvig har 24 ting til fælles (i Unionpedia): Angeldansk, Dannevirke (avis), Den slesvigske stænderforsamling, Domænegård, Ed (løfte), Edsstriden, Ernst Matthias von Köller, Fjoldemål, Flensborg Avis, Hejmdal (avis), Hjemmeundervisning, Jernved (Slesvig), Köllerpolitikken, Krongods, Omgangslærer, Plattysk, Preussen, Sønderjylland, Slien, Sprogreskripterne, Sprogskifte, Svans (Slesvig), Vælgerforening for Nordslesvig, 2. Slesvigske Krig.
Angeldansk
Landskaberne Angel og Svans i det østlige Sydslesvig (med tyske og danske stednavne) Sprogskifte i 1800-tallet i Sydslesvig Angeldansk eller Angelbomål var en variant af sønderjysk, der blev talt i Angel og Svans i det østlige Sydslesvig.
Angeldansk og Germanisering · Angeldansk og Hertugdømmet Slesvig ·
Dannevirke (avis)
Dannevirke - Ugeblad for Hertugdømmet Slesvig. Nr. 34, 7. februar 1839. Dannevirke var navnet på flere aviser, der blev udgivet i Haderslev fra 1838 til 1975.
Dannevirke (avis) og Germanisering · Dannevirke (avis) og Hertugdømmet Slesvig ·
Den slesvigske stænderforsamling
Rådhuset i Slesvig by - mødested indtil 1846 Stændersalen i Slesvig i 1952 Stænderhuset i Flensborg Den slesvigske eller sønderjyske stænderforsamling var en af de rådgivende provinsialstænderforsamlinger i den danske monarki, som blev oprettet ved en kongelig anordning af 28. maj 1831.
Den slesvigske stænderforsamling og Germanisering · Den slesvigske stænderforsamling og Hertugdømmet Slesvig ·
Domænegård
Domænegård er navnet på 36 gårde i Sønderjylland, som det preussiske styre erhvervede i årene 1896 til 1916 som led i fortyskningen i grænseområderne.
Domænegård og Germanisering · Domænegård og Hertugdømmet Slesvig ·
Ed (løfte)
Traditionelt er en ed enten en ytring af kendsgerninger eller et løfte, hvis ordlyd har relation til noget helligt som et tegn på sandhed.
Ed (løfte) og Germanisering · Ed (løfte) og Hertugdømmet Slesvig ·
Edsstriden
Edsstriden (også Edskampen) er navnet på en mangeårig konflikt mellem danske sønderjyder efter den 2. slesvigske krig.
Edsstriden og Germanisering · Edsstriden og Hertugdømmet Slesvig ·
Ernst Matthias von Köller
Ernst Matthias von Köller Ernst Matthias von Köller (8. juli 1841 på Kantreck gods i Pommern - 11. december 1928 i Stettin) var en tysk politiker.
Ernst Matthias von Köller og Germanisering · Ernst Matthias von Köller og Hertugdømmet Slesvig ·
Fjoldemål
Sprogskifte i Sydslesvig omkring 1840, med beliggenhed af Fjolde Fjoldemål eller Fjoldedansk var en sønderjysk dialekt, der blev talt i området omkring landsbyen Fjolde i det sydlige Slesvig / Sønderjylland.
Fjoldemål og Germanisering · Fjoldemål og Hertugdømmet Slesvig ·
Flensborg Avis
Flensborg Avis - et lille men moderne mediehus på alle platforme. Her et valginterview 2017 med SSWs Lars Harms. (Foto: Lars Salomonsen) Flensborg Avis er en primært dansk- men også tildels tysksproget avis, der udgives i Sydslesvig, og har hjemsted i Flensborg.
Flensborg Avis og Germanisering · Flensborg Avis og Hertugdømmet Slesvig ·
Hejmdal (avis)
Heimdal eller Hejmdal var en dansksproget avis, som udkom første gang i 1879 i Aabenraa.
Germanisering og Hejmdal (avis) · Hejmdal (avis) og Hertugdømmet Slesvig ·
Hjemmeundervisning
Hjemmeundervisning i 1889Hjemmeundervisning (undertiden tillige kaldet privatundervisning) er undervisning af børn i hjemmet svarende til den obligatoriske grundskole (i Danmark 0.-9. klassetrin).
Germanisering og Hjemmeundervisning · Hertugdømmet Slesvig og Hjemmeundervisning ·
Jernved (Slesvig)
Kort over Jernved fra 1652 Jernved (Danske Skov) i den sydlige del af middelalderens Danmark Herregården Nør Jernved er et landskab i det nordlige Tyskland mellem Egernførde og Kielerfjorden.
Germanisering og Jernved (Slesvig) · Hertugdømmet Slesvig og Jernved (Slesvig) ·
Köllerpolitikken
Köllerpolitikken betegner den preussiske chikanepolitik overfor de dansksindede i Slesvig / Sønderjylland under overpræsidenten Ernst Matthias von Köller i perioden fra 1898 til 1903.
Germanisering og Köllerpolitikken · Hertugdømmet Slesvig og Köllerpolitikken ·
Krongods
Krongods var det gods, bona regalia, som kongen som rigets overhoved siden middelalderens begyndelse rådede over, på dansk under navn af kongelev og alminding (herunder mindre øer og ubeboede skovområder), og som var tænkt som grundlag for kongens almindelige finanser sammen med danefæ, vragret og strandret (modsat patrimonium eller fædrenearv, som var kongens private gods, og som han kunne råde frit over).
Germanisering og Krongods · Hertugdømmet Slesvig og Krongods ·
Omgangslærer
En omgangslærer eller vandrelærer var en lærer, der drog fra sted til sted i tyndt befolkede områder for at meddele nødtørftig undervisning.
Germanisering og Omgangslærer · Hertugdømmet Slesvig og Omgangslærer ·
Plattysk
Plattysk / nedertysk sprogområde Plattysk, nedertysk eller nedersaksisk (ISO 639-3) er et germansk sprog.
Germanisering og Plattysk · Hertugdømmet Slesvig og Plattysk ·
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Germanisering og Preussen · Hertugdømmet Slesvig og Preussen ·
Sønderjylland
Det nuværende Sønderjylland (lyserødt) og Sydslesvig (lyseblåt) Det historiske Sønderjylland Ved Sønderjylland forstås i dag de landsdele, der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at have været under tysk styre siden 1864.
Germanisering og Sønderjylland · Hertugdømmet Slesvig og Sønderjylland ·
Slien
Kort over Angel (øst for Flensborg og Slesvig) og Svans (syd for Slien). Naturpark Sli Slien (delvis også Slesvig Fjord) er en indfjord i Sydslesvig i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten ved Østersøens vestlige ende mellem landskaberne Angel (tysk Angeln) og Svans (tysk Schwansen).
Germanisering og Slien · Hertugdømmet Slesvig og Slien ·
Sprogreskripterne
Den første sprogfest på Skamlingsbanken 18. maj 1843, som blev et symbol på det danske sprogs status i Slesvig I vikingetiden og middelalderen blev der talt dansk ned til Egernførde-Husum, senere rykkede sproggrænsen mod nord og der opstod blandede sprogområder Sprogreskripterne er navnet på forskellige kongelige forordninger med regelsæt for sprogforholdene i Slesvig.
Germanisering og Sprogreskripterne · Hertugdømmet Slesvig og Sprogreskripterne ·
Sprogskifte
Sprogskifte i 1800-tallet i det sydlige Slesvig Dansk og tysk kort viser sprogskiftet i det sydlige Slesvig i 1800-tallet Sprogskifte (language shift) er processen, hvor sprogsamfundet skifter fra et til et andet sprog.
Germanisering og Sprogskifte · Hertugdømmet Slesvig og Sprogskifte ·
Svans (Slesvig)
Kort over Angel (øst for Flensborg og Slesvig) og Svans (syd for Slien). Den fredede landsby Siseby Kort over Svans (med tyske og danske stednavne). Svans eller Svansø (tysk: Schwansen) er halvøen mellem Slien og Egernfjord i det øtlige Sydslesvig.
Germanisering og Svans (Slesvig) · Hertugdømmet Slesvig og Svans (Slesvig) ·
Vælgerforening for Nordslesvig
Vælgerforening for Nordslesvig (også: Nordslesvigsk Vælgerforening) var et politisk parti i det nordlige Slesvig.
Germanisering og Vælgerforening for Nordslesvig · Hertugdømmet Slesvig og Vælgerforening for Nordslesvig ·
2. Slesvigske Krig
2.
2. Slesvigske Krig og Germanisering · 2. Slesvigske Krig og Hertugdømmet Slesvig ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Germanisering og Hertugdømmet Slesvig
- Hvad de har til fælles Germanisering og Hertugdømmet Slesvig
- Ligheder mellem Germanisering og Hertugdømmet Slesvig
Sammenligning mellem Germanisering og Hertugdømmet Slesvig
Germanisering har 44 relationer, mens Hertugdømmet Slesvig har 353. Da de har til fælles 24, den Jaccard indekset er 6.05% = 24 / (44 + 353).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Germanisering og Hertugdømmet Slesvig. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: