Ligheder mellem Glatbladet tidselkugle og Lægejernurt
Glatbladet tidselkugle og Lægejernurt har 14 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Blad (plantedel), Blomst, Carl von Linné, Dækfrøede planter, Lugt, Planter, Rod (plantedel), Spiring (plante), Staude, Stængel, Steppe, Tokimbladede, Vækstform.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Art og Glatbladet tidselkugle · Art og Lægejernurt ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Glatbladet tidselkugle · Blad (plantedel) og Lægejernurt ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Glatbladet tidselkugle · Blomst og Lægejernurt ·
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Carl von Linné og Glatbladet tidselkugle · Carl von Linné og Lægejernurt ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Glatbladet tidselkugle · Dækfrøede planter og Lægejernurt ·
Lugt
En lugt eller duft (alternativt stank) er en sanseoplevelse gennem lugtesansen, hvor slimhinder i næsen bliver påvirket af luftbårne stoffer.
Glatbladet tidselkugle og Lugt · Lægejernurt og Lugt ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Glatbladet tidselkugle og Planter · Lægejernurt og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Glatbladet tidselkugle og Rod (plantedel) · Lægejernurt og Rod (plantedel) ·
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Glatbladet tidselkugle og Spiring (plante) · Lægejernurt og Spiring (plante) ·
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Glatbladet tidselkugle og Staude · Lægejernurt og Staude ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Glatbladet tidselkugle og Stængel · Lægejernurt og Stængel ·
Steppe
Steppe er i almindelig tale blot et træløst landskab.
Glatbladet tidselkugle og Steppe · Lægejernurt og Steppe ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Glatbladet tidselkugle og Tokimbladede · Lægejernurt og Tokimbladede ·
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Glatbladet tidselkugle og Vækstform · Lægejernurt og Vækstform ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Glatbladet tidselkugle og Lægejernurt
- Hvad de har til fælles Glatbladet tidselkugle og Lægejernurt
- Ligheder mellem Glatbladet tidselkugle og Lægejernurt
Sammenligning mellem Glatbladet tidselkugle og Lægejernurt
Glatbladet tidselkugle har 40 relationer, mens Lægejernurt har 50. Da de har til fælles 14, den Jaccard indekset er 15.56% = 14 / (40 + 50).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Glatbladet tidselkugle og Lægejernurt. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: