Ligheder mellem Grå-el og Rødel
Grå-el og Rødel har 23 ting til fælles (i Unionpedia): Aktinobakterier, Aktinorrhiza, Bark (plantedel), Bøge-ordenen, Birke-familien, Blad (plantedel), Bladrand, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Dækfrøede planter, Elleslægten, Frankia, Frø (plantedel), Gren (plantedel), Knop (plantedel), Kvælstof, Løvfældende, Planter, Rod (plantedel), Spiring (plante), Stamme (plantedel), Tokimbladede, Træ (organisme).
Aktinobakterier
Aktinobakterierne er en gruppe Gram-positive bakterier, der længe var anbragt sammen med svampene under det forældede navn aktinomyceter.
Aktinobakterier og Grå-el · Aktinobakterier og Rødel ·
Aktinorrhiza
Aktinorrhiza er betegnelsen for de rodknolde, der opstår hos bestemte dækfrøede planter.
Aktinorrhiza og Grå-el · Aktinorrhiza og Rødel ·
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Bark (plantedel) og Grå-el · Bark (plantedel) og Rødel ·
Bøge-ordenen
Bøge-ordenen (Fagales) er en orden af dækfrøede planter, som omfatter følgende familier.
Bøge-ordenen og Grå-el · Bøge-ordenen og Rødel ·
Birke-familien
Birke-familien (Betulaceae) består af løvfældende træer og buske, som er fordelt på 6 slægter og 120 arter.
Birke-familien og Grå-el · Birke-familien og Rødel ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Grå-el · Blad (plantedel) og Rødel ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladrand og Grå-el · Bladrand og Rødel ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Grå-el · Blomstring (botanik) og Rødel ·
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Carl von Linné og Grå-el · Carl von Linné og Rødel ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Grå-el · Dækfrøede planter og Rødel ·
Elleslægten
El (Alnus) er en slægt med omkring 25 arter af træer og buske udbredt i Europa, Asien, Nord- og Sydamerika.
Elleslægten og Grå-el · Elleslægten og Rødel ·
Frankia
Frankia er en slægt af kvælstoffikserende, filamentdannende bakterier, som lever i symbiose med aktinorrhizaplanter, svarende til Rhizobia bakterierne, som findes i rodknolde hos bælgplanterne.
Frankia og Grå-el · Frankia og Rødel ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Frø (plantedel) og Grå-el · Frø (plantedel) og Rødel ·
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Grå-el og Gren (plantedel) · Gren (plantedel) og Rødel ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Grå-el og Knop (plantedel) · Knop (plantedel) og Rødel ·
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Grå-el og Kvælstof · Kvælstof og Rødel ·
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Grå-el og Løvfældende · Løvfældende og Rødel ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Grå-el og Planter · Planter og Rødel ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Grå-el og Rod (plantedel) · Rødel og Rod (plantedel) ·
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Grå-el og Spiring (plante) · Rødel og Spiring (plante) ·
Stamme (plantedel)
På stammen af birk (her himalayabirk) ses bark og grenfæster tydeligt. Birkestamme med afkappede grene. En stamme er en forveddet plantedel, opbygget ganske som en gren, som findes hos træer, palmer og bambus.
Grå-el og Stamme (plantedel) · Rødel og Stamme (plantedel) ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Grå-el og Tokimbladede · Rødel og Tokimbladede ·
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Grå-el og Rødel
- Hvad de har til fælles Grå-el og Rødel
- Ligheder mellem Grå-el og Rødel
Sammenligning mellem Grå-el og Rødel
Grå-el har 37 relationer, mens Rødel har 41. Da de har til fælles 23, den Jaccard indekset er 29.49% = 23 / (37 + 41).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Grå-el og Rødel. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: