Grålyng og Høstlyng

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Grålyng og Høstlyng

Grålyng vs. Høstlyng

Grålyng (Erica cinerea), også skrevet Grå-Lyng, er en dværgbusk med en opstigende, åben vækst. Høst-Lyng (Erica vagans) er en stedsegrøn dværgbusk med pudeformet vækst og nedliggende eller helt oprette skud.

Bark (plantedel)

Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.

Bark (plantedel) og Grålyng · Bark (plantedel) og Høstlyng · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Grålyng · Blad (plantedel) og Høstlyng · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Grålyng · Blomst og Høstlyng · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Blomstring (botanik) og Grålyng · Blomstring (botanik) og Høstlyng · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Dækfrøede planter og Grålyng · Dækfrøede planter og Høstlyng · Se mere »

Etårsskud

På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.

Etårsskud og Grålyng · Etårsskud og Høstlyng · Se mere »

Februar

Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.

Februar og Grålyng · Februar og Høstlyng · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Frø (plantedel) og Grålyng · Frø (plantedel) og Høstlyng · Se mere »

Halvbusk

Blomstrende garrigue med bl.a. halbusken Sommerfugle-Lavendel. En halvbusk eller en kamæfyt er en flerårig plante, som forvedder på de nederste dele af grenene, men som kun har urteagtige étårsskud.

Grålyng og Halvbusk · Høstlyng og Halvbusk · Se mere »

Hedelyng

Hedelyng (Calluna vulgaris) er en 15-75 cm høj dværgbusk, der vokser på heder og overdrev og i skove og højmoser.

Grålyng og Hedelyng · Høstlyng og Hedelyng · Se mere »

Juli

Juli er årets syvende måned.

Grålyng og Juli · Høstlyng og Juli · Se mere »

Knop (plantedel)

Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.

Grålyng og Knop (plantedel) · Høstlyng og Knop (plantedel) · Se mere »

Lyng

Lyng (Erica) er en stor slægt med henved 700 arter.

Grålyng og Lyng · Høstlyng og Lyng · Se mere »

Lyng-familien

Lyng-familien (Ericaceae) er en familie, som er rig på slægter og arter.

Grålyng og Lyng-familien · Høstlyng og Lyng-familien · Se mere »

Lyng-ordenen

Lyng-ordenen (Ericales) rummer mange familier og slægter.

Grålyng og Lyng-ordenen · Høstlyng og Lyng-ordenen · Se mere »

Mykorrhiza

Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.

Grålyng og Mykorrhiza · Høstlyng og Mykorrhiza · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Grålyng og Planter · Høstlyng og Planter · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Grålyng og Rod (plantedel) · Høstlyng og Rod (plantedel) · Se mere »

Symbiose

Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.

Grålyng og Symbiose · Høstlyng og Symbiose · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Grålyng og Tokimbladede · Høstlyng og Tokimbladede · Se mere »