Ligheder mellem Græs-familien og Mannasødgræs
Græs-familien og Mannasødgræs har 20 ting til fælles (i Unionpedia): Aks (plante), Art, Blad (plantedel), Blomstring (botanik), Botaniske fagudtryk, Dækfrøede planter, Eng, Enkimbladede, Frø (plantedel), Frugt, Græs-ordenen, Jord, Nød, Planter, Sødgræs, Stak (plantedel), Stængel, Stivelse, Udløber, Vandløb.
Aks (plante)
''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.
Aks (plante) og Græs-familien · Aks (plante) og Mannasødgræs ·
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Art og Græs-familien · Art og Mannasødgræs ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Græs-familien · Blad (plantedel) og Mannasødgræs ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Græs-familien · Blomstring (botanik) og Mannasødgræs ·
Botaniske fagudtryk
Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter.
Botaniske fagudtryk og Græs-familien · Botaniske fagudtryk og Mannasødgræs ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Græs-familien · Dækfrøede planter og Mannasødgræs ·
Eng
Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.
Eng og Græs-familien · Eng og Mannasødgræs ·
Enkimbladede
De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.
Enkimbladede og Græs-familien · Enkimbladede og Mannasødgræs ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Frø (plantedel) og Græs-familien · Frø (plantedel) og Mannasødgræs ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Frugt og Græs-familien · Frugt og Mannasødgræs ·
Græs-ordenen
Græs-ordenen (Poales) er en orden med mange familier.
Græs-familien og Græs-ordenen · Græs-ordenen og Mannasødgræs ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Græs-familien og Jord · Jord og Mannasødgræs ·
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Græs-familien og Nød · Mannasødgræs og Nød ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Græs-familien og Planter · Mannasødgræs og Planter ·
Sødgræs
Slægten Sødgræs (Glyceria) er udbredt med ca.
Græs-familien og Sødgræs · Mannasødgræs og Sødgræs ·
Stak (plantedel)
Stakke er de lange tråde, der ligner knurhår på dækbladene. Dækbladene dækker aksenes korn. Stak som plantedel er navnet på de tynde tråde, der vokser som forlængelse i enden på græssers og græsblomsters dækblade, der dækker frugter og frø.
Græs-familien og Stak (plantedel) · Mannasødgræs og Stak (plantedel) ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Græs-familien og Stængel · Mannasødgræs og Stængel ·
Stivelse
Stivelse er et polysakkarid eller kulhydrat og omfatter to slags polymerer af glukose, hhv.
Græs-familien og Stivelse · Mannasødgræs og Stivelse ·
Udløber
En udløber (lat. stolon) er et botanisk-morfologisk fagord for et langt sideskud i eller lige under jordoverfladen.
Græs-familien og Udløber · Mannasødgræs og Udløber ·
Vandløb
Århus Ås nedre løb, set fra Vestre Ringgade. Et vandløb kan være en kilde, en bæk, en å eller en elv (flod).
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Græs-familien og Mannasødgræs
- Hvad de har til fælles Græs-familien og Mannasødgræs
- Ligheder mellem Græs-familien og Mannasødgræs
Sammenligning mellem Græs-familien og Mannasødgræs
Græs-familien har 208 relationer, mens Mannasødgræs har 49. Da de har til fælles 20, den Jaccard indekset er 7.78% = 20 / (208 + 49).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Græs-familien og Mannasødgræs. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: