Græsk mytologi og Krøsus

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Græsk mytologi og Krøsus

Græsk mytologi vs. Krøsus

Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma. Græsk mytologi består af en række mytologiske historier fra Oldtidens Grækenland. attisk amfora, Louvre (G 197). Krøsus (Kroisos) var født i 595 f.Kr og den sidste konge af Lydien 560-547 f.Kr.

Apollon

Apollon Sauroctonus (''dragedræberen''), en romersk kopi i marmor fra 1.-2.årh. e. Kr. på Louvre efter græsk original fra 4.årh.f. Kr. Apollon (Ἀπόλλων, Apollo) er lysets og sangens gud i græsk mytologi.

Apollon og Græsk mytologi · Apollon og Krøsus · Se mere »

Argos

Det moderne Argos med ruinerne af et antikt amfiteater i forgrunden. Argos var en bystat på Peloponnes i Grækenland.

Argos og Græsk mytologi · Argos og Krøsus · Se mere »

Det Gyldne Skind

Thorvaldsens Jason (1802-03), på Thorvaldsens Museum Det Gyldne Skind stammer fra den vædder, Phrixos og Helle fik af deres moder Nephele.

Det Gyldne Skind og Græsk mytologi · Det Gyldne Skind og Krøsus · Se mere »

Gud (monoteistisk)

Detalje fra Michelangelos fresko ''Skabelsen af sol og måne'' fra 1512 i Det Sixtinske Kapel. Paolo Veronese: Den evige far "Den gamle af dage" (''Ancient of days'') af William Blake. Gud er i jødedommen, kristendommen og islam himlens og jordens skaber og verdens herre.

Græsk mytologi og Gud (monoteistisk) · Gud (monoteistisk) og Krøsus · Se mere »

Heraklider

Herakles med sin søn Telefos, en af herakliderne Herakliderne er sønner og efterkommere af Herakles, der blev anset som stamfader til flere adels- og fyrsteslægter i Grækenland og Makedonien, men specielt for den gren, der vandrede ind i Peloponnes sammen med dorerne og blev herrer over de vigtigste dele af halvøen.

Græsk mytologi og Heraklider · Heraklider og Krøsus · Se mere »

Herodot

Skulptur af Herodot Herodot (Ἡρόδοτος; Hêródotos) fra Halikarnassos, der på daværende tidspunkt var underlagt Perserriget, nu: Bodrum i Tyrkiet) var en klassisk græsk historieskriver, der sandsynligvis blev født omkring år 484 f.Kr. og levede til 430-420 f.Kr. I hvert fald er der intet i hans værker, der peger mod en senere dato end 424 f.Kr. Herodots Historie handler bl.a. om de persiske invasioner af Grækenland i 490 og 480 f.Kr., som grækerne afviste. Første del af værket handler om forhistorien, og Herodot, der er beåndet af en ualmindelig fortælleglæde, kommer ud i lange udflugter om fortidige og samtidige kulturer som Lydien, Persien, Egypten, Babylon og skyterne. På den måde er Herodots Historie nærmest en verdenshistorie, og han kaldes ofte for historieskrivningens fader. Herodots Historie blev genudgivet på dansk i 1997. Der er tidligere historieskrivere end Herodot, først og fremmest Hekataios, men Herodot er den første, der er overleveret, og allerede i oldtiden blev han opfattet som grundlægger af historiegenren. Cicero kalder ham således "historiens fader" (pater historiae). På Herodots tid betød historiē ikke, hvad vi i dag forstår ved "historie", men derimod "forskning" (af (w)id- "se, erfare").

Græsk mytologi og Herodot · Herodot og Krøsus · Se mere »

Hybris

Sort-keramik (550 f.Kr.), der skildrer Prometheus, der afsoner sin straf, bundet til en søjle. Hybris er hovmod.

Græsk mytologi og Hybris · Hybris og Krøsus · Se mere »

Jason

kalyxkratér, fra ca. 340–330 f.Kr. Jason (Ἰάσων / Iásōn, Iason) var en græsk sagnhelt.

Græsk mytologi og Jason · Jason og Krøsus · Se mere »

Konge

En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).

Græsk mytologi og Konge · Konge og Krøsus · Se mere »

Louvre

''Nike fra Samothrake'' på Louvre Louvre (Musée du Louvre) er et kolossalt museum i Paris.

Græsk mytologi og Louvre · Krøsus og Louvre · Se mere »

Skæbne

De tre skæbnegudinder (moirer) fra græsk mytologi repræsenterer skæbnen, der står over dydens døde krop, flamsk gobelin, ca. 1510-1520 (Victoria and Albert Museum, London). oldtidens romerske myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af menneskers og guders skæbne Skæbnen er en betegnelse for et menneskes vilkår, bestemmelse eller tilskikkelse i livet.

Græsk mytologi og Skæbne · Krøsus og Skæbne · Se mere »