Gul hestesko og Soløje

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Gul hestesko og Soløje

Gul hestesko vs. Soløje

Gul hestesko (Hippocrepis comosa) er en flerårig, urteagtig plante med en krybende til opstigende vækst. Blomsterne dufter behageligt og bestøves af forskellige biarter. Soløje (Helianthemum nummularium), eller almindelig soløje, er en flerårig, urteagtig plante eller halvbusk med en nedliggende til opstigende vækst.

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Gul hestesko · Blad (plantedel) og Soløje · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Gul hestesko · Blomst og Soløje · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Dækfrøede planter og Gul hestesko · Dækfrøede planter og Soløje · Se mere »

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Europa og Gul hestesko · Europa og Soløje · Se mere »

Knoldet mjødurt

Knoldet mjødurt (Filipendula vulgaris) er en 50-70 cm høj, rosetdannende, vintergrøn, flerårig urt med en flad, fingrenet vækstform og store toppe af hvide blomster fra Rosen-familien.

Gul hestesko og Knoldet mjødurt · Knoldet mjødurt og Soløje · Se mere »

Kronblad

Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.

Gul hestesko og Kronblad · Kronblad og Soløje · Se mere »

Næringsstof (plantenæring)

Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.

Gul hestesko og Næringsstof (plantenæring) · Næringsstof (plantenæring) og Soløje · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Gul hestesko og Planter · Planter og Soløje · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Gul hestesko og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Soløje · Se mere »

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Gul hestesko og Stængel · Soløje og Stængel · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Gul hestesko og Tokimbladede · Soløje og Tokimbladede · Se mere »