Hurtigere adgang end browser!
53 relationer: Art, Ærteblomst-familien, Ærteblomst-ordenen, Base (kemi), Bælgfrugt, Bestøvning, Bier (Apiformes), Biotop, Bjergkløver, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blågrøn star, Blomst, Blomstring (botanik), Cypresvortemælk, Dækfrøede planter, Dunet vejbred, Engsalvie, Europa, Februar, Frugt, Hør, Hestesko (Hippocrepis), Hjertegræs (art), Istrien, Juli, Kalk, Knoldet mjødurt, Kroatien, Kronblad, Lugt, Maj, Næringsstof (plantenæring), Nellike, Pælerod, PH, Pionerplante, Planter, Plantesamfund, Rod (plantedel), Rodhals (plantedel), Ruderat, Skovbryn, Soløje, Stængel, Stenbrud, Steppe, Tandbælg, Tokimbladede, ..., Uligefinnet, Urt, Vedplanter. Expand indeks (3 mere) »
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Ny!!: Gul hestesko og Art · Se mere »
Ærteblomst-familien
Albiziablomster Ærteblomstfamilien (Fabaceae) er urter, buske eller træer.
Ny!!: Gul hestesko og Ærteblomst-familien · Se mere »
Ærteblomst-ordenen
Ærteblomst-ordenen (Fabales) er en orden, der består af træer, buske eller urter.
Ny!!: Gul hestesko og Ærteblomst-ordenen · Se mere »
Base (kemi)
Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.
Ny!!: Gul hestesko og Base (kemi) · Se mere »
Bælgfrugt
Et udvalg af forskellige bælgfrugter Ærtebælg. En bælgfrugt er en frugt af planter i ærteblomstfamilien Fabaceae (eller Leguminosae).
Ny!!: Gul hestesko og Bælgfrugt · Se mere »
Bestøvning
En bi (Panurgus pyropygus) i færd med at bestøve. Humlebi bestøver solsikke Bestøvning er overførsel af pollen fra en støvdrager på én plante til støvfanget på en anden – altså fra han til hun.
Ny!!: Gul hestesko og Bestøvning · Se mere »
Bier (Apiformes)
Bier (Apiformes, også kaldet Anthophila) er en gruppe af årevingede insekter, der lever af blomsterstøv (pollen) og nektar.
Ny!!: Gul hestesko og Bier (Apiformes) · Se mere »
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Ny!!: Gul hestesko og Biotop · Se mere »
Bjergkløver
Bjergkløver (Trifolium montanum), ofte skrevet bjerg-kløver, er en urteagtig plante med en opret vækst og hvide blomster.
Ny!!: Gul hestesko og Bjergkløver · Se mere »
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Ny!!: Gul hestesko og Blad (plantedel) · Se mere »
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Ny!!: Gul hestesko og Bladrand · Se mere »
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Ny!!: Gul hestesko og Bladstilling · Se mere »
Blågrøn star
Blågrøn star (Carex flacca) er et 10-60 cm højt halvgræs, der gror på tør bund i enge, skove og på bakker.
Ny!!: Gul hestesko og Blågrøn star · Se mere »
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Ny!!: Gul hestesko og Blomst · Se mere »
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Ny!!: Gul hestesko og Blomstring (botanik) · Se mere »
Cypresvortemælk
Cypresvortemælk (Euphorbia cyparissias), ofte skrevet cypres-vortemælk, er en 10-30 cm høj urt, der i Danmark vokser langs veje og nær bebyggelse.
Ny!!: Gul hestesko og Cypresvortemælk · Se mere »
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Ny!!: Gul hestesko og Dækfrøede planter · Se mere »
Dunet vejbred
Dunet vejbred (Plantago media) er en op til 40 cm høj urt med tæt hvidhårede, rosetstillede blade.
Ny!!: Gul hestesko og Dunet vejbred · Se mere »
Engsalvie
Engsalvie (Salvia pratensis), ofte skrevet eng-salvie, er en 30-80 cm høj urt, der i Danmark er meget sjælden langs vejkanter og på skrænter.
Ny!!: Gul hestesko og Engsalvie · Se mere »
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Ny!!: Gul hestesko og Europa · Se mere »
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Ny!!: Gul hestesko og Februar · Se mere »
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Ny!!: Gul hestesko og Frugt · Se mere »
Hør
Hør (Linum) er en slægt med ca.
Ny!!: Gul hestesko og Hør · Se mere »
Hestesko (Hippocrepis)
Hestesko (Hippocrepis) er en slægt med ca. 15 arter, der er udbredt i Nordafrika, Mellemøsten og Pakistan samt i Europa. Det er enårige eller flerårige, urteagtige planter, eller buske. De uligefinnede blade har akselblade og består af 3 til adskillige, helrandede småblade. Blomsterne er samlet i skærmagtige småstande. De enkelte blomster er uregelmæssige og 5-tallige. Frugterne er flade bælge, der ofte har hesteskoformede kerner.
Ny!!: Gul hestesko og Hestesko (Hippocrepis) · Se mere »
Hjertegræs (art)
Hjertegræs (Briza media) er en græsart med en tæt, tueformet vækst.
Ny!!: Gul hestesko og Hjertegræs (art) · Se mere »
Istrien
Kort over Istrien Istrien (kroatisk og slovensk: Istra, italiensk: Istria) er den største halvø i Adriaterhavet.
Ny!!: Gul hestesko og Istrien · Se mere »
Juli
Juli er årets syvende måned.
Ny!!: Gul hestesko og Juli · Se mere »
Kalk
Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.
Ny!!: Gul hestesko og Kalk · Se mere »
Knoldet mjødurt
Knoldet mjødurt (Filipendula vulgaris) er en 50-70 cm høj, rosetdannende, vintergrøn, flerårig urt med en flad, fingrenet vækstform og store toppe af hvide blomster fra Rosen-familien.
Ny!!: Gul hestesko og Knoldet mjødurt · Se mere »
Kroatien
Kroatien (Hrvatska) er et land i Centraleuropa og tidligere republik i Jugoslavien.
Ny!!: Gul hestesko og Kroatien · Se mere »
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Ny!!: Gul hestesko og Kronblad · Se mere »
Lugt
En lugt eller duft (alternativt stank) er en sanseoplevelse gennem lugtesansen, hvor slimhinder i næsen bliver påvirket af luftbårne stoffer.
Ny!!: Gul hestesko og Lugt · Se mere »
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Ny!!: Gul hestesko og Maj · Se mere »
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Ny!!: Gul hestesko og Næringsstof (plantenæring) · Se mere »
Nellike
Nellike (Dianthus) er en stor slægt med over 300 arter, der er stauder med modsatte og voksdækkede blade.
Ny!!: Gul hestesko og Nellike · Se mere »
Pælerod
Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.
Ny!!: Gul hestesko og Pælerod · Se mere »
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad. Begrebet blev introduceret af den danske kemiker S.P.L. Sørensen og videreudviklet af bl.a. Johannes Nicolaus Brønsted. Et beslægtet begreb er pOH, der angiver en opløsnings alkalitet. Ved stuetemperatur betyder en pH på 7 neutral vandig opløsning, mens højere og lavere pH indikerer hhv. basisk og sur. Ud fra definitionen kan pH altså betragtes som et mål for en opløsnings koncentration af hydroniumioner, H3O+, hvor lav pH angiver høj hydroniumionkoncentration, mens høj pH angiver lave koncentrationer af hydroniumionen.
Ny!!: Gul hestesko og PH · Se mere »
Pionerplante
Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') som pionerplante på en hvid klit. Pionerplanter er de planter, som etablerer sig efter katastrofer, som har udryddet den hidtidige vegetation.
Ny!!: Gul hestesko og Pionerplante · Se mere »
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Ny!!: Gul hestesko og Planter · Se mere »
Plantesamfund
Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".
Ny!!: Gul hestesko og Plantesamfund · Se mere »
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Ny!!: Gul hestesko og Rod (plantedel) · Se mere »
Rodhals (plantedel)
Rodhalsen er her det korte stykke mellem det lodrette stamme forløb og det vandrette rodforløb. Det er i øvrigt usædvanligt, at rødderne er blottet som her, og her skyldes det erosion som følge af trafik omkring stammen. Rodhalsen på en plante er det opsvulmede stykke, som danner overgangen mellem stammen og rødderne.
Ny!!: Gul hestesko og Rodhals (plantedel) · Se mere »
Ruderat
Ruderatets planter er ofte kendt som ukrudt. Bemærk den lave, jordstrygende vækstform, som udnytter det mere gunstige mikroklima umiddelbart ved jordoverfladen. Ruderatmark ved industriområde i Ystad. Et ruderat (af rudera.
Ny!!: Gul hestesko og Ruderat · Se mere »
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Ny!!: Gul hestesko og Skovbryn · Se mere »
Soløje
Soløje (Helianthemum nummularium), eller almindelig soløje, er en flerårig, urteagtig plante eller halvbusk med en nedliggende til opstigende vækst.
Ny!!: Gul hestesko og Soløje · Se mere »
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Ny!!: Gul hestesko og Stængel · Se mere »
Stenbrud
Marmorbrud i de franske Alper Et stenbrud er en mine hvor der brydes sten af undergrundens klippeformationer.
Ny!!: Gul hestesko og Stenbrud · Se mere »
Steppe
Steppe er i almindelig tale blot et træløst landskab.
Ny!!: Gul hestesko og Steppe · Se mere »
Tandbælg
Tandbælg (Danthonia) er en slægt i Græs-familien (Poaceae).
Ny!!: Gul hestesko og Tandbælg · Se mere »
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Ny!!: Gul hestesko og Tokimbladede · Se mere »
Uligefinnet
Ask har uligefinnede blade. Et blad er uligefinnet, når det er sammensat af et ulige antal småblade.
Ny!!: Gul hestesko og Uligefinnet · Se mere »
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Ny!!: Gul hestesko og Urt · Se mere »
Vedplanter
En vedplante er en plante, som vokser i tykkelsen ved at den har et vækstlag, inderbarken eller kambiet, som danner ved indad og bark udad.
Ny!!: Gul hestesko og Vedplanter · Se mere »
Omdirigeringer her:
Gul Hestesko, Hippocrepis comosa.
