Ligheder mellem Gunhild af Polen og Svend Tveskæg
Gunhild af Polen og Svend Tveskæg har 9 ting til fælles (i Unionpedia): Boleslav 1. af Polen, Erik Sejrsæl, Estrid Svendsdatter, Harald 2., Knud den Store, Olav Tryggvason, Olav Tryggvasons saga, Sigrid Storråde, Slaget ved Svold.
Boleslav 1. af Polen
Boleslav 1.
Boleslav 1. af Polen og Gunhild af Polen · Boleslav 1. af Polen og Svend Tveskæg ·
Erik Sejrsæl
Erik Sejrsæl (eller Erik Sejrssæl, østnordisk Eiríkr Sigrsæll; død cirka 995) var konge af Sverige mellem 970 og 995.
Erik Sejrsæl og Gunhild af Polen · Erik Sejrsæl og Svend Tveskæg ·
Estrid Svendsdatter
Estrid Svendsdatter, også kendt som Margrethe (før 1005 - efter 1057) var titulær dronning af Danmark mens hendes søn, Svend Estridsen (opkaldt efter hende) var konge (1047-til hendes død).
Estrid Svendsdatter og Gunhild af Polen · Estrid Svendsdatter og Svend Tveskæg ·
Harald 2.
Danmark. Harald 2. eller Harald Svendsen (alternativt Harald Svenssøn, Harald Svensen, Harald Svendssøn eller Harald 4.;Bent Østergaard:; ''Historie/Jyske Samlinger, Bind 1994'', 1994. (s. 248) død senest 1018) var konge af Danmark fra 1014 til ca.
Gunhild af Polen og Harald 2. · Harald 2. og Svend Tveskæg ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Gunhild af Polen og Knud den Store · Knud den Store og Svend Tveskæg ·
Olav Tryggvason
Olav Trygvasson (ca 968 – 9. september 1000 ved slaget ved Svold) var Norges konge fra 995 til 1000.
Gunhild af Polen og Olav Tryggvason · Olav Tryggvason og Svend Tveskæg ·
Olav Tryggvasons saga
Gerhard Munthes indledningsvignet til ''Olav Tryggvasons saga'' i ''Heimskringla'', J.M. Stenersen & Co, 1899. Olav Tryggvasons saga af Snorre Sturlason er fortællingen om kong Olav Tryggvason (ca. 968 – 1000), som var konge af Norge fra 995 efter et bondeoprør, der førte til, at ladejarlen Håkon Sigurdsson blev dræbt, og knap fem år senere til at Olav døde i et søslag i nærheden af Danmark.
Gunhild af Polen og Olav Tryggvasons saga · Olav Tryggvasons saga og Svend Tveskæg ·
Sigrid Storråde
Sigrid Storråde (islandsk: Sigríðr stórráða) var en nordisk dronning, hvis historie, der hersker stor usikkerhed om.
Gunhild af Polen og Sigrid Storråde · Sigrid Storråde og Svend Tveskæg ·
Slaget ved Svold
Slaget ved Svold (norrønt: Svöldr) var et søslag, hvor Erik Jarl af Norge med hjælp fra Svend Tveskæg og Olof Skotkonung af Sverige besejrede Olav Tryggvason af Norge i september år 999 eller 1000.
Gunhild af Polen og Slaget ved Svold · Slaget ved Svold og Svend Tveskæg ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Gunhild af Polen og Svend Tveskæg
- Hvad de har til fælles Gunhild af Polen og Svend Tveskæg
- Ligheder mellem Gunhild af Polen og Svend Tveskæg
Sammenligning mellem Gunhild af Polen og Svend Tveskæg
Gunhild af Polen har 16 relationer, mens Svend Tveskæg har 117. Da de har til fælles 9, den Jaccard indekset er 6.77% = 9 / (16 + 117).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Gunhild af Polen og Svend Tveskæg. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: