Ligheder mellem Harald 2. og Kongerækken
Harald 2. og Kongerækken har 53 ting til fælles (i Unionpedia): Adam af Bremen, Christian 4., Danmark, Danmarks dronninger, Danske sagnkonger, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, England, Englands dronninger og prinsgemaler, Erik Emune, Erik Lam, Estrid Svendsdatter, Gesta Danorum, Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum, Gorm den Gamle, Gunhild af Polen, Gyldendal, Harald (forhistoriske konger), Harald Blåtand, Harald Hen, Harald Kesja, Harald Klak, Hardeknud (Knud 1.), Hedeby, Jellingdynastiet, Jomsborg, Knýtlingesaga, Knud Danaást, Knud den Store, Konge, Kongeriget England, ..., Lund (Sverige), Museum Tusculanums Forlag, Norge, Olav den Hellige, Polen, Prins Harald, Roskilde, Sønder Vissing-stenen 1, Sigrid Storråde, Sixten Otto Brenner, Skåne, Svend Tveskæg, Thomas Lyngby, Thyra Dannebod, Tove af Danmark, Ulf jarl, Viborg Landsting, York, 1180'erne, 19. århundrede, 3. februar, 8. århundrede, 9. århundrede. Expand indeks (23 mere) »
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Adam af Bremen og Harald 2. · Adam af Bremen og Kongerækken ·
Christian 4.
Christian 4. (12. april 1577 – 28. februar 1648) var konge af Danmark og Norge fra 1588 til 1648.
Christian 4. og Harald 2. · Christian 4. og Kongerækken ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Harald 2. · Danmark og Kongerækken ·
Danmarks dronninger
Sankt Knuds Kirke i Odense. Dette er en liste over Danmarks dronninger fra 800-tallet og frem til vor tid.
Danmarks dronninger og Harald 2. · Danmarks dronninger og Kongerækken ·
Danske sagnkonger
Denne artikelSom følge af det ganske righoldige sagn- og sagastof om danske sagnkonger eller efterretninger om ’førhistoriske’ konger af Danmark (og tilstødende lande) der er tilgængeligt (og som langtfra alle er nævnt i indeværende artikel), skal nærværende oversigt indtil videre (i hvert fald forsåvidt angår tiden før år 900) mest betragtes som et dristigt forsøg på at sammenstille nogle navne og slægtsforhold vurderet ud fra forskellige kildegrupper samt at præsentere forslag til mulige rækkefølger for de gengivne kongeslægter.
Danske sagnkonger og Harald 2. · Danske sagnkonger og Kongerækken ·
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot er et kulturhistorisk museum hjemmehørende på Frederiksborg Slot i Hillerød.
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot og Harald 2. · Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot og Kongerækken ·
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
England og Harald 2. · England og Kongerækken ·
Englands dronninger og prinsgemaler
Katarina af Valois De engelske dronninger og prinsgemaler var ægtefæller til de regerende monarker i Kongeriget England, der ikke selv regerede England: ægtefæller til nogle engelske monarker, der selv var engelske monarker, er ikke opført, det omfatter Maria 1. og Filip, der regerede sammen i 1500-tallet og Vilhelm 3. og Maria 2., der regerede sammen i 1600-tallet.
Englands dronninger og prinsgemaler og Harald 2. · Englands dronninger og prinsgemaler og Kongerækken ·
Erik Emune
Erik Emune (Erik 2. var konge af Danmark 1134-1137 og søn af Erik Ejegod og en ukendt frille. Han gjorde det af med kongsemnerne Magnus den Stærke og Harald Kesja. Tilnavnet Emune betyder "den altid huskede", "evigt mindet". Efter sin flugt til Skåne blev han også kaldt Erik Harefod.
Erik Emune og Harald 2. · Erik Emune og Kongerækken ·
Erik Lam
Erik Lam (Erik 3.), også kaldet Erik den Spage, (ca. 1120 – 27. august 1146 i Odense) var konge af Danmark fra 1137, til han abdicerede kort før sin død i 1146. Erik var søn af Erik Ejegods datter, Ragnhild, og høvdingen Haakon Jyde/Haakon Nordmand, søn af Sunniva Håkonsdatter, en datter af jarlen Håkon Ivarsøn og Magnus den Godes datter Ragnhild. Erik var dermed nevø til sin forgænger Erik Emune. Erik Lam var medlem af Erik Emunes hird, og var til stede, da denne blev dræbt på Ribe ting i 1137. Flere af de oplagte kongsemner var stadig mindreårige. Det drejede sig om Erik Emunes søn, Svend, kong Niels' barnebarn, Knud (søn af Magnus), og Erik Ejegods barnebarn, Valdemar (søn af Knud Lavard). Som myndigt kongsemne blev Erik Lam derfor valgt til konge. Erik Lam stod også ved Erik Emunes side under slaget ved Fodevig, og nogle mener, at det var ham personligt, der slog Magnus ihjel. Saxo fortæller, at Sorte Plov og hans støtter, der havde myrdet Erik Emune på Urnehoved ting, forsøgte at få Valdemar udleveret og at gennemtvinge en slags arvefølge, men at hans mor Ingeborg sagde nej. Erik blev valgt, fordi der faktisk ikke var andre kongsemner, der var gamle nok, eller også befandt de sig i udlandet. Det lykkedes Erik at skabe et godt samarbejde med kirken, som han skænkede rige gaver og privilegier. F.eks. fik munkene ved Sankt Peders Kloster i Næstved eneret på torvehandel, ligesom munkene ved Sankt Knuds kloster i Odense fik store pengegaver. Erik søgte at styre landet ved embedsmænd placeret rundt om i riget. Men allerede i 1139 begyndte problemerne at melde sig. Harald Kesjas eneste overlevende søn, Oluf, meldte sig på scenen. Det lykkedes Oluf at blive valgt til konge over Skånelandene, og han fordrev ærkebiskop Assers efterfølger, Eskil. Han hærgede på Sjælland, og Erik tog kampen op, men først i 1143 lykkedes det Erik Lam at få bugt med Oluf, der blev dræbt i i Skåne. I 1146 fik Erik Lam en alvorlig febersygdom, og som den hidtil eneste konge i danmarkshistorien abdicerede han frivilligt, dvs. uden ydre pres, og endte sit liv i Sankt Knuds kloster i Odense. Han var gift med markgrevdatteren Luitgard (†30. januar 1152), datter af markgreven til Nordmark, Rudolf 1. af Stade og søster til ærkebiskop Hartwig af Hamborg-Bremen. De fik ingen børn, men han efterlod sig en frillesøn, Magnus, der senere blev en af Valdemar den Stores modstandere. Om hans tilnavn, "Lam", fortæller historieskriveren Sven Aggesen i 1180'erne, at det skyldtes en "honningmild blidhed i hans væsen". I 2015 blev det foreslået, at Erik Lam muligvis kan være død af Brugadas syndrom.
Erik Lam og Harald 2. · Erik Lam og Kongerækken ·
Estrid Svendsdatter
Estrid Svendsdatter, også kendt som Margrethe (før 1005 - efter 1057) var titulær dronning af Danmark mens hendes søn, Svend Estridsen (opkaldt efter hende) var konge (1047-til hendes død).
Estrid Svendsdatter og Harald 2. · Estrid Svendsdatter og Kongerækken ·
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Gesta Danorum og Harald 2. · Gesta Danorum og Kongerækken ·
Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum
Begyndelsen på Bog 1 i Wien-manuskriptet (''Codex Vindobonensis'' 521, fol. 3r). Første side i ''descriptio insularum aquilonis'' i Wien-manuskriptet (Codex Vindobonensis 521, fol. 69v). Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum ("De Hamburgske ærkebiskoppers gerninger") eller Adam af Bremens krønike er en afhandling skrevet mellem 1073 og 1076 af Adam af Bremen, som lavede tilføjelser (scholia) til sin død (muligvis 1081; før 1085).
Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum og Harald 2. · Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum og Kongerækken ·
Gorm den Gamle
Gorms Jellingsten, forside. Gorms Jellingsten, bagside. Gorm den Gamle (ukendt fødselsår og fødested) var en dansk konge, der regerede fra før år 936 til sin død omkring 958,Kongehuset:.
Gorm den Gamle og Harald 2. · Gorm den Gamle og Kongerækken ·
Gunhild af Polen
Gunhild født Świętosława (døde efter 1014) var en dansk dronning, der efter ca.
Gunhild af Polen og Harald 2. · Gunhild af Polen og Kongerækken ·
Gyldendal
Gyldendal (1903-2010 formelt Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S) er Danmarks suverænt største forlag og det næstældste efter Schultz Forlag, som dog har været ejet af Gyldendal siden 2007.
Gyldendal og Harald 2. · Gyldendal og Kongerækken ·
Harald (forhistoriske konger)
Der er mindst to-tre Harald'er i den tidlige vikingetid og to til i den sene vikingetid (Harald Blåtand & Harald 2.).
Harald (forhistoriske konger) og Harald 2. · Harald (forhistoriske konger) og Kongerækken ·
Harald Blåtand
Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.
Harald 2. og Harald Blåtand · Harald Blåtand og Kongerækken ·
Harald Hen
Harald Hen (ses også stavet Hén eller Hejn, Harald 3., født ca. 1041 – død 17. april 1080) var søn af Svend Estridsen og konge af Danmark 1076-1080.
Harald 2. og Harald Hen · Harald Hen og Kongerækken ·
Harald Kesja
Harald Kesja eller Harald Kesje (født ca. 1080, død 1135 i nuværende Skibet Sogn i Vejle Kommune), søn af Erik Ejegod og kortvarigt også konge.
Harald 2. og Harald Kesja · Harald Kesja og Kongerækken ·
Harald Klak
Harald (i senere historieskrivning Harald Klak død ca. 842) var dansk medkonge 812- 813, 819-823 og 826–827) men levede store dele af sit liv i eksil i Rüstringen som lensmand for Frankerriget.
Harald 2. og Harald Klak · Harald Klak og Kongerækken ·
Hardeknud (Knud 1.)
Hardeknud (Knud 1.) blev muligvis konge af dele af Danmark som mindreårig i 891 med den norske Helge som "statholder" (Adams Heiligo).
Harald 2. og Hardeknud (Knud 1.) · Hardeknud (Knud 1.) og Kongerækken ·
Hedeby
Vikingetidens Danmark med Hedeby Oversigt over arealet Rekonstrueret robåd fra vikingetiden Halvkredsvolden med Haddeby Nor i baggrunden Hedeby (på norrønt: Heiðabýr, nutidens marknavn er Haddeby, på tysk bruges Haithabu) lå inderst i Slien ved Haddeby Nor på den jyske halvøs smalleste sted, og tæt op ad Slesvig by.
Harald 2. og Hedeby · Hedeby og Kongerækken ·
Jellingdynastiet
Jellingdynastiet (også kaldet Gorm den Gamles slægt eller Gormslægten eller mere sjældent Jelling-Slægten eller Det Gormske Kongehus) er betegnelsen for et regerende dansk fyrstehus, der menes at være grundlagt af Hardeknud (også kaldet Knud 1.) måske i begyndelsen af det 10. århundrede.
Harald 2. og Jellingdynastiet · Jellingdynastiet og Kongerækken ·
Jomsborg
Halfdan Egedius. Piaskisøen (''Piaski See''/''Jezioro Piaski'') udgjorde opankringshavnen for jomsvikingernes flåde, og indsejlingen mod nord var spærret med en kæde, der hvor selve Jomsborg lå. Jomsborg eller Jumne var en legendarisk borg beskrevet i Jomsvikingernes saga og Knýtlingesaga.
Harald 2. og Jomsborg · Jomsborg og Kongerækken ·
Knýtlingesaga
Knýtlingesaga fra anden halvdel af 1200-tallet er den islandske litteraturs hovedværk om de danske konger fra 900-tallet og frem til 1187.
Harald 2. og Knýtlingesaga · Knýtlingesaga og Kongerækken ·
Knud Danaást
Mindekrans i Jelling Kirke d. 17. oktober 2022 på 1060-års dagen for Knud Danaásts død, placeret ved siden af det sted, som af flere bedømmes at kunne rumme de jordiske rester af Knud Danaást (markeret med en sølvstribe i gulvet). Knud Danaást (ofte blot Knud Danaast eller lejlighedsvis Knud Dane-Ast og mere sjældent Knud Danast,Adam Oehlenschläger: "Erik og Abel. Tragoedie". I (udgivne af F. L. Liebenberg). København, 1858. (s. 265) Knud DaneaastSnorre Sturlessøn:, København, 1633 (s. 119) og (især norsk og svensk) Knut DanaåstFlatøybok bind 1, Saga Bok, Stavanger, 2014, (ss. 229-230)) eller Knud Gormsen (død 17. oktober 962 i LeinsterSven Rosborn & Tomas Sielski: Vikingekongens guldskat, Malmø, 2021 (ss. 334-335)) var ældste søn af Gorm den Gamle og Thyra Danebod og hans yngre brødre var Harald og Toke (foruden et ikke nærmere præcist kendt antal brødre, der ikke nåede voksenalderen).
Harald 2. og Knud Danaást · Knud Danaást og Kongerækken ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Harald 2. og Knud den Store · Knud den Store og Kongerækken ·
Konge
En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).
Harald 2. og Konge · Konge og Kongerækken ·
Kongeriget England
Kongeriget England var en suveræn stat i Vesteuropa, der var beliggende på den sydlige del af øen Storbritannien.
Harald 2. og Kongeriget England · Kongerækken og Kongeriget England ·
Lund (Sverige)
Lund er en by i Skåne i den sydlige del af Sverige.
Harald 2. og Lund (Sverige) · Kongerækken og Lund (Sverige) ·
Museum Tusculanums Forlag
Museum Tusculanums Forlag (på engelsk Museum Tusculanum Press) blev stiftet i 1975 som en uafhængig, non-profitinstitution (erhvervsdrivende fond).
Harald 2. og Museum Tusculanums Forlag · Kongerækken og Museum Tusculanums Forlag ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Harald 2. og Norge · Kongerækken og Norge ·
Olav den Hellige
Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.
Harald 2. og Olav den Hellige · Kongerækken og Olav den Hellige ·
Polen
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.
Harald 2. og Polen · Kongerækken og Polen ·
Prins Harald
Prins Harald til Danmark (Harald Christian Frederik; 8. oktober 1876 – 30. marts 1949) var en dansk prins.
Harald 2. og Prins Harald · Kongerækken og Prins Harald ·
Roskilde
Roskilde er en dansk by på Østsjælland ud til den sydøstlige del af Roskilde Fjord.
Harald 2. og Roskilde · Kongerækken og Roskilde ·
Sønder Vissing-stenen 1
Sønder Vissing-stenen 1 er en dansk runesten fra den anden halvdel af 900-tallet.
Harald 2. og Sønder Vissing-stenen 1 · Kongerækken og Sønder Vissing-stenen 1 ·
Sigrid Storråde
Sigrid Storråde (islandsk: Sigríðr stórráða) var en nordisk dronning, hvis historie, der hersker stor usikkerhed om.
Harald 2. og Sigrid Storråde · Kongerækken og Sigrid Storråde ·
Sixten Otto Brenner
Sixten Otto Brenners underskrift samt Personalhistorisk Instituts segl på en anetavle udarbejdet i 1940'erne Sixten Otto Brenner (3. august 1899, København – 7. maj 1971, Malmø) var en dansk professionel slægtsforsker.
Harald 2. og Sixten Otto Brenner · Kongerækken og Sixten Otto Brenner ·
Skåne
Skånes regionale flag er rødt med gult kors. Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydligste spids af Fennoskandinavien.
Harald 2. og Skåne · Kongerækken og Skåne ·
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Harald 2. og Svend Tveskæg · Kongerækken og Svend Tveskæg ·
Thomas Lyngby
Thomas Lyngby (født 1971) er en dansk historiker, museumsmand og forfatter.
Harald 2. og Thomas Lyngby · Kongerækken og Thomas Lyngby ·
Thyra Dannebod
Bagsiden af den lille runesten i Jelling - rejst for Thyra. Dronning Thyra Dannebod eller Thyra Danebod (dronning fra ca. 935 til sin død i ca. 950/958) er kendt fra Den Lille Jellingsten rejst til hendes ære af hendes mand, kong Gorm den Gamle, og Den Store Jellingsten rejst af sønnen Harald Blåtand til minde om hans forældre.
Harald 2. og Thyra Dannebod · Kongerækken og Thyra Dannebod ·
Tove af Danmark
Tove af Danmark (Tove fra Venden (Tófa) ca. 970) var dronning af Danmark ved sit giftermål med Harald Blåtand i 960'erne.
Harald 2. og Tove af Danmark · Kongerækken og Tove af Danmark ·
Ulf jarl
Ulf jarl (født omkring 988, myrdet den 31. december 1026 i Trefoldighedskirken i Roskilde) var en dansk jarl, vikingehøvding, statholder og rigsforstander af Danmark under Knud den Store.
Harald 2. og Ulf jarl · Kongerækken og Ulf jarl ·
Viborg Landsting
Viborg Landsting var i middelalderen et af Danmarks tre hovedting.
Harald 2. og Viborg Landsting · Kongerækken og Viborg Landsting ·
York
York (Eboracum; Jorvík) eller City of York er en nordengelsk by med jern-, tekstil- og læderindustri.
Harald 2. og York · Kongerækken og York ·
1180'erne
Århundreder: 11. århundrede – 12. århundrede – 13. århundrede Årtier: 1130'erne 1140'erne 1150'erne 1160'erne 1170'erne – 1180'erne – 1190'erne 1200'erne 1210'erne 1220'erne 1230'erne År: 1180 1181 1182 1183 1184 1185 1186 1187 1188 1189 ----.
1180'erne og Harald 2. · 1180'erne og Kongerækken ·
19. århundrede
18. århundrede – 19.
19. århundrede og Harald 2. · 19. århundrede og Kongerækken ·
3. februar
3.
3. februar og Harald 2. · 3. februar og Kongerækken ·
8. århundrede
Århundreder: 7. århundrede – 8.
8. århundrede og Harald 2. · 8. århundrede og Kongerækken ·
9. århundrede
Århundreder: 8. århundrede – 9.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Harald 2. og Kongerækken
- Hvad de har til fælles Harald 2. og Kongerækken
- Ligheder mellem Harald 2. og Kongerækken
Sammenligning mellem Harald 2. og Kongerækken
Harald 2. har 124 relationer, mens Kongerækken har 760. Da de har til fælles 53, den Jaccard indekset er 6.00% = 53 / (124 + 760).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Harald 2. og Kongerækken. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: