Ligheder mellem Harald 2. og Sigrid Storråde
Harald 2. og Sigrid Storråde har 10 ting til fælles (i Unionpedia): Adam af Bremen, Danmarks dronninger, Estrid Svendsdatter, Gunhild af Polen, Knud den Store, Mieszko 1. af Polen, Olav den Hellige, Saxo Grammaticus, Svend Tveskæg, Thietmar af Merseburg.
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Adam af Bremen og Harald 2. · Adam af Bremen og Sigrid Storråde ·
Danmarks dronninger
Sankt Knuds Kirke i Odense. Dette er en liste over Danmarks dronninger fra 800-tallet og frem til vor tid.
Danmarks dronninger og Harald 2. · Danmarks dronninger og Sigrid Storråde ·
Estrid Svendsdatter
Estrid Svendsdatter, også kendt som Margrethe (før 1005 - efter 1057) var titulær dronning af Danmark mens hendes søn, Svend Estridsen (opkaldt efter hende) var konge (1047-til hendes død).
Estrid Svendsdatter og Harald 2. · Estrid Svendsdatter og Sigrid Storråde ·
Gunhild af Polen
Gunhild født Świętosława (døde efter 1014) var en dansk dronning, der efter ca.
Gunhild af Polen og Harald 2. · Gunhild af Polen og Sigrid Storråde ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Harald 2. og Knud den Store · Knud den Store og Sigrid Storråde ·
Mieszko 1. af Polen
Mieszko 1.
Harald 2. og Mieszko 1. af Polen · Mieszko 1. af Polen og Sigrid Storråde ·
Olav den Hellige
Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.
Harald 2. og Olav den Hellige · Olav den Hellige og Sigrid Storråde ·
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Harald 2. og Saxo Grammaticus · Saxo Grammaticus og Sigrid Storråde ·
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Harald 2. og Svend Tveskæg · Sigrid Storråde og Svend Tveskæg ·
Thietmar af Merseburg
Thietmar (25. juli 975 – 1. december 1018) (alternativt Dietmar), var en tysk historiker og biskop af Merseburg.
Harald 2. og Thietmar af Merseburg · Sigrid Storråde og Thietmar af Merseburg ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Harald 2. og Sigrid Storråde
- Hvad de har til fælles Harald 2. og Sigrid Storråde
- Ligheder mellem Harald 2. og Sigrid Storråde
Sammenligning mellem Harald 2. og Sigrid Storråde
Harald 2. har 124 relationer, mens Sigrid Storråde har 42. Da de har til fælles 10, den Jaccard indekset er 6.02% = 10 / (124 + 42).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Harald 2. og Sigrid Storråde. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: