Hazara og Tadsjikistan

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Hazara og Tadsjikistan

Hazara vs. Tadsjikistan

Hazara, 1879–1880 Hesaarernes levesteder er vist med mørkegrønt Hazara (persisk: هزاره) er et persisktalende folk, som primært bor i den centrale Hazarajat region i Afghanistan. Tadsjikistan (officielt: Republikken Tadsjikistan; Тоҷикистон,; tidligere kendt som den Tadsjikiske Sovjetiske Socialistiske Republik) er et bjergrigt land i Centralasien.

Afghanistan

Afghanistan (Pashto/Dari: افغانستان) er en stat i Centralasien og Sydasien.

Afghanistan og Hazara · Afghanistan og Tadsjikistan · Se mere »

Iran

Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.

Hazara og Iran · Iran og Tadsjikistan · Se mere »

Persisk (sprog)

Persisk, farsi og dari er en fællesbetegnelse for iransk, afghansk og tadsjikisk. Det officielle sprog i Iran er persisk, som er bedre kendt som farsi og tales af alle i Iran. I Afghanistan og Tadsjikistan taler man henholdsvis dari og tadsjikisk, som er dialekter af persisk. Kommunikation mellem personer med de forskellige dialekter er mulig, da det nærmest kun er ved accenten og låneord, der er forskel. Farsi indeholder låneord fra fransk, dari fra engelsk, mens tadsjikisk indeholder låneord fra russisk. Persisk er modersmål for 60 millioner mennesker og tales af i alt 110 millioner. Persisk bliver talt i Iran, Afghanistan, Tadsjikistan, Usbekistan, Regionen Kurdistan, Aserbajdsjan, Rusland og Bahrain. Det officielle sprog i Iran er persisk, syv flere sprog anerkendes officielt regionalt: aserbajdsjansk, kurdisk, lori, mazandarani, gilaki, balochi og arabisk.

Hazara og Persisk (sprog) · Persisk (sprog) og Tadsjikistan · Se mere »

Shia-islam

Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.

Hazara og Shia-islam · Shia-islam og Tadsjikistan · Se mere »

Sunnisme

Sunnisme (eller sunni-islam, arabisk: سنّة) er den mest udbredte trostolkning inden for islam.

Hazara og Sunnisme · Sunnisme og Tadsjikistan · Se mere »

Tyrkere

Nogle af de berømte eller produktive tyrkere rundt om i verden Tyrkere (Türkler) eller tyrkiske folk (Türk halkı) er et tyrkisk folkeslag og nation, som primært lever i Tyrkiet og taler tyrkisk, som er er det mest udbredte tyrkiske sprog.

Hazara og Tyrkere · Tadsjikistan og Tyrkere · Se mere »