Hjerne i et kar-hypotesen og René Descartes

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Hjerne i et kar-hypotesen og René Descartes

Hjerne i et kar-hypotesen vs. René Descartes

Hjerne i et kar-hypotesen er et filosofisk tankeeksperiment, som giver adgang til en meget diskuteret erkendelsesteoretisk problemstilling. René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag. Han regnes desuden for en af de mest centrale skikkelser i moderne filosofi. Tillægsordene kartesisk og kartesiansk, som bruges i forbindelse med matematiske og filosofiske begreber, er begge afledt af Descartes' latinske navneform Cartesius. Descartes står som den ubestridte grundlægger af den moderne filosofi. Han var den første til at formulere omverdensproblemet og den moderne dualisme. Sjæl-legeme problemet er en konsekvens af hans dualisme. Alle problemer er stadig genstand for intensiv forskning.

Cogito ergo sum

Cogito ergo sum er en latinsk sætning, der betyder "Jeg tænker, derfor er jeg (til)", "Jeg tænker, altså er jeg (til)" eller "jeg tænker, altså eksisterer jeg".

Cogito ergo sum og Hjerne i et kar-hypotesen · Cogito ergo sum og René Descartes · Se mere »

Erkendelsesteori

Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.

Erkendelsesteori og Hjerne i et kar-hypotesen · Erkendelsesteori og René Descartes · Se mere »

Filosofi

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.

Filosofi og Hjerne i et kar-hypotesen · Filosofi og René Descartes · Se mere »

Matematik

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).

Hjerne i et kar-hypotesen og Matematik · Matematik og René Descartes · Se mere »

Metodisk tvivl

Den metodiske (cartesianske) tvivl er en filosofisk metode, som filosoffen René Descartes udviklede.

Hjerne i et kar-hypotesen og Metodisk tvivl · Metodisk tvivl og René Descartes · Se mere »