Hurtigere adgang end browser!
24 relationer: Bakterier, Bark (plantedel), Blad (plantedel), Calciumcarbonat, Eg, Erosion, Gren (plantedel), Hav, Jord, Jordkolloid, Kompostering, Kuldioxid, Ler, Lind, Morr, Muld, Nitrat, Råjord, Regnorme, Rod (plantedel), Sø, Sten og jordtyper, Svampe, Træ (materiale).
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Ny!!: Humus og Bakterier · Se mere »
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Ny!!: Humus og Bark (plantedel) · Se mere »
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Ny!!: Humus og Blad (plantedel) · Se mere »
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Ny!!: Humus og Calciumcarbonat · Se mere »
Eg
Eg (Quercus) er en slægt af træer og buske med ca.
Ny!!: Humus og Eg · Se mere »
Erosion
Havet er skyld i, at forsiden af klinten er borteroderet, men det er regnvandserosion, som er baggrunden for de v-formede nedskæringer i klintens overkant. Indenfor geologi er erosion fjernelse af materiale, som sker på grund af naturligt slid på landskabet.
Ny!!: Humus og Erosion · Se mere »
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Ny!!: Humus og Gren (plantedel) · Se mere »
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Ny!!: Humus og Hav · Se mere »
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Ny!!: Humus og Jord · Se mere »
Jordkolloid
I jordbunden findes der nogle stoffer, der er kolloide: Ler og humus.
Ny!!: Humus og Jordkolloid · Se mere »
Kompostering
Kompostbunke med haveaffald Førne - her blade og bark - er udgangsmaterialet for al kompostering. Kompostbunke. Kompostering kaldes den proces, hvor man bevidst fremskynder og styrer nedbrydningen af organisk stof.
Ny!!: Humus og Kompostering · Se mere »
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Ny!!: Humus og Kuldioxid · Se mere »
Ler
Grå ler i lergrav i Estland. Klint i Dorset i UK med mørk organisk ler. Ler er en finkornet jordart opbygget af partikler med kornstørrelse mindre end 2 µm og overvejende bestående af lermineraler.
Ny!!: Humus og Ler · Se mere »
Lind
thumb Lind (Tilia) er en slægt med cirka 20 arter af træer, der er kendetegnet ved, at bladene sidder spredt og toradet.
Ny!!: Humus og Lind · Se mere »
Morr
Morr er den overjord, der dannes over jordtypen podzol. Morr er en jord uden krummestruktur.
Ny!!: Humus og Morr · Se mere »
Muld
Diagram over muld, dannet over brunjord Muld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester.
Ny!!: Humus og Muld · Se mere »
Nitrat
Chilesalpeter - i en renset og pilleret form. Nitrat er en kort betegnelse for kvælstofholdige gødninger, som er salte af salpetersyren.
Ny!!: Humus og Nitrat · Se mere »
Råjord
Råjord er den del af jordbunden, som er helt rå, dvs.
Ny!!: Humus og Råjord · Se mere »
Regnorme
Regnorme (Lumbricidae) er en familie i rækken ledorme.
Ny!!: Humus og Regnorme · Se mere »
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Ny!!: Humus og Rod (plantedel) · Se mere »
Sø
Furesøen. thumb En sø består af et stort rumfang ferskvand.
Ny!!: Humus og Sø · Se mere »
Sten og jordtyper
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Humus og Sten og jordtyper · Se mere »
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Ny!!: Humus og Svampe · Se mere »
Træ (materiale)
Tværsnit af Eg: Kerneved (til venstre), splintved, årringe med vedkar og marvstråler (radiære streger). De diagonale linjer er savspor. Træ (eller ved) er materialet fra døde træer.
Ny!!: Humus og Træ (materiale) · Se mere »
