Ligheder mellem Hvas randfrø og Vild kørvel
Hvas randfrø og Vild kørvel har 57 ting til fælles (i Unionpedia): Agersnerle, Almindelig bøg, Almindelig brunelle, Almindelig fuglegræs, Almindelig hæg, Almindelig hundegræs, Almindelig hvidtjørn, Almindelig hyld, Almindelig kvik, Almindelig pastinak, Almindelig rapgræs, Almindelig røllike, Almindelig røn, Ask (træ), Bakkeforglemmigej, Blad (plantedel), Blomst, Blomstring (botanik), Brunfiltet stjernemos, Danmark, Dækfrøede planter, Europa, Febernellikerod, Fløjlsgræs, Frugt, Fuglekirsebær, Glat dueurt, Gråbynke, Haremad (plante), Hindbær, ..., Juni, Knoldet brunrod, Korsknap (art), Krybhvene, Lægeoksetunge, Læhegn, Lundrapgræs, Mælkebøtte, Nældeklokke, Nordafrika, Nordamerika, Planter, Rød svingel, Rynket rose, Skærmplante-familien, Skærmplante-ordenen, Skov, Skov-elm, Skovhanekro, Stængel, Stilk-eg, Stor fladstjerne, Stor nælde, Suserup Skov, Tokimbladede, Urt, Vej. Expand indeks (27 mere) »
Agersnerle
Agersnerle (Convolvulus arvensis), ofte skrevet ager-snerle, er en flerårig, slyngende eller nedliggende plante i snerle-familien.
Agersnerle og Hvas randfrø · Agersnerle og Vild kørvel ·
Almindelig bøg
Almindelig bøg (Fagus sylvatica) eller blot bøg er et op til 40 meter højt, løvfældende træ med en tæt, bredt hvælvet krone.
Almindelig bøg og Hvas randfrø · Almindelig bøg og Vild kørvel ·
Almindelig brunelle
Almindelig brunelle (Prunella vulgaris) er en 5-25 cm høj urt, der i Danmark vokser f.eks på enge og i vejkanter.
Almindelig brunelle og Hvas randfrø · Almindelig brunelle og Vild kørvel ·
Almindelig fuglegræs
Almindelig fuglegræs (Stellaria media) eller fuglegræsfladstjerne eller blot fuglegræs er en 10-30 cm høj urt, der vokser på næringsrig jord.
Almindelig fuglegræs og Hvas randfrø · Almindelig fuglegræs og Vild kørvel ·
Almindelig hæg
Almindelig hæg (Prunus padus) eller majtræ er en stor busk eller et lille træ med en opret, oval krone.
Almindelig hæg og Hvas randfrø · Almindelig hæg og Vild kørvel ·
Almindelig hundegræs
Hundegræs (Dactylis glomerata) er en flerårig plante i græs-familien.
Almindelig hundegræs og Hvas randfrø · Almindelig hundegræs og Vild kørvel ·
Almindelig hvidtjørn
Almindelig Hvidtjørn (Crataegus laevigata) er en op til 8 meter høj busk, der vokser på skrænter, overdrev og i krat, og hvis frugter er eftertragtede af mange fugle.
Almindelig hvidtjørn og Hvas randfrø · Almindelig hvidtjørn og Vild kørvel ·
Almindelig hyld
Almindelig hyld (Sambucus nigra) er en busk eller et op til otte meter højt træ, der i Danmark vokser i hegn, skov og krat.
Almindelig hyld og Hvas randfrø · Almindelig hyld og Vild kørvel ·
Almindelig kvik
Almindelig kvik (Elymus repens) eller senegræs er et 25-125 cm højt græs, der vokser på strandenge, vejkanter, kulturjord og i klitter.
Almindelig kvik og Hvas randfrø · Almindelig kvik og Vild kørvel ·
Almindelig pastinak
'' Pastinaca sativa'' Pastinak (Pastinaca sativa) stammer fra Central- og Sydeuropa, hvor den stadig vokser vildt i sin oprindelige form.
Almindelig pastinak og Hvas randfrø · Almindelig pastinak og Vild kørvel ·
Almindelig rapgræs
Almindelig rapgræs (Poa trivialis) er et 30-70 cm højt græs, der vokser på enge og i fugtig skov.
Almindelig rapgræs og Hvas randfrø · Almindelig rapgræs og Vild kørvel ·
Almindelig røllike
Almindelig røllike (Achillea millefolium) er en 15-50 centimeter høj urt, der vokser almindeligt i Danmark på lysåben bund.
Almindelig røllike og Hvas randfrø · Almindelig røllike og Vild kørvel ·
Almindelig røn
Almindelig røn (Sorbus aucuparia) er et op til 15 meter højt træ, der er almindelig i Danmark i hegn og lysåbne skove.
Almindelig røn og Hvas randfrø · Almindelig røn og Vild kørvel ·
Ask (træ)
Ask (Fraxinus excelsior), også almindelig ask, er et op til 35 m højt træ, der vokser på fugtig bund i skov og krat.
Ask (træ) og Hvas randfrø · Ask (træ) og Vild kørvel ·
Bakkeforglemmigej
Bakkeforglemmigej (Myosotis ramosissima), ofte skrevet bakke-forglemmigej, er en enårig, 5-15 centimeter høj plante i rublad-familien.
Bakkeforglemmigej og Hvas randfrø · Bakkeforglemmigej og Vild kørvel ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Hvas randfrø · Blad (plantedel) og Vild kørvel ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomst og Hvas randfrø · Blomst og Vild kørvel ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Hvas randfrø · Blomstring (botanik) og Vild kørvel ·
Brunfiltet stjernemos
Brunfiltet stjernemos (Mnium hornum) er et meget almindeligt mos i ellesumpe eller på morbund i skove.
Brunfiltet stjernemos og Hvas randfrø · Brunfiltet stjernemos og Vild kørvel ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Hvas randfrø · Danmark og Vild kørvel ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Hvas randfrø · Dækfrøede planter og Vild kørvel ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Europa og Hvas randfrø · Europa og Vild kørvel ·
Febernellikerod
Febernellikerod (Geum urbanum), ofte skrevet feber-nellikerod, er en flerårig, 30-70 cm høj plante i rosen-familien.
Febernellikerod og Hvas randfrø · Febernellikerod og Vild kørvel ·
Fløjlsgræs
Fløjlsgræs (Holcus lanatus) er et 20-60 cm højt græs med tueformet vækst.
Fløjlsgræs og Hvas randfrø · Fløjlsgræs og Vild kørvel ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Frugt og Hvas randfrø · Frugt og Vild kørvel ·
Fuglekirsebær
Fuglekirsebær (Prunus avium) er et op til 20 meter højt træ, der vokser i skove og hegn.
Fuglekirsebær og Hvas randfrø · Fuglekirsebær og Vild kørvel ·
Glat dueurt
Glat dueurt (Epilobium montanum) er en 30-50 cm høj urt, der vokser i løvskove og på agerjord.
Glat dueurt og Hvas randfrø · Glat dueurt og Vild kørvel ·
Gråbynke
Gråbynke (Artemisia vulgaris), også kaldet grå bynke, er en 60-120 cm høj urt, der vokser langs veje og på agerjord.
Gråbynke og Hvas randfrø · Gråbynke og Vild kørvel ·
Haremad (plante)
Haremad (Lapsana communis) er en enårig plante i kurvblomst-familien.
Haremad (plante) og Hvas randfrø · Haremad (plante) og Vild kørvel ·
Hindbær
Hindbær (Rubus idaeus), undertiden kaldet almindelig hindbær, er en halvbusk med oprette 100-150 cm høje skud, der vokser i lyse skove og skovrydninger.
Hindbær og Hvas randfrø · Hindbær og Vild kørvel ·
Juni
Juni er årets sjette måned.
Hvas randfrø og Juni · Juni og Vild kørvel ·
Knoldet brunrod
Knoldet brunrod (Scrophularia nodosa) er en flerårig, urteagtig plante i maskeblomst-familien.
Hvas randfrø og Knoldet brunrod · Knoldet brunrod og Vild kørvel ·
Korsknap (art)
Korsknap (Glechoma hederacea) er en 10-25 cm høj urt, der vokser i enge eller vejkanter.
Hvas randfrø og Korsknap (art) · Korsknap (art) og Vild kørvel ·
Krybhvene
Krybhvene (Agrostis stolonifera), ofte skrevet kryb-hvene, er en flerårig, urteagtig, 20-50 cm høj græsart med en tueformet og snart efter tæppedannende vækst.
Hvas randfrø og Krybhvene · Krybhvene og Vild kørvel ·
Lægeoksetunge
Lægeoksetunge (Anchusa officinalis), også skrevet Læge-Oksetunge, er en 30-60 cm høj urt, der vokser ved veje, grusgrave og sandede marker.
Hvas randfrø og Lægeoksetunge · Lægeoksetunge og Vild kørvel ·
Læhegn
Blandet læhegn. Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde.
Hvas randfrø og Læhegn · Læhegn og Vild kørvel ·
Lundrapgræs
Lundrapgræs (Poa nemoralis), ofte skrevet lund-rapgræs, er en flerårig plante i græs-familien.
Hvas randfrø og Lundrapgræs · Lundrapgræs og Vild kørvel ·
Mælkebøtte
Mælkebøtte (Taraxacum) eller løvetand er en slægt af stauder med pælerod og nogle få, hule stængler, hver med en endestillet kurv.
Hvas randfrø og Mælkebøtte · Mælkebøtte og Vild kørvel ·
Nældeklokke
Nældeklokke (Campanula trachelium), ofte skrevet nælde-klokke, er en art af Klokke-slægten, som er hjemmehørende i Danmark og England, og nu naturaliseret i det sydøstlige Irland.
Hvas randfrø og Nældeklokke · Nældeklokke og Vild kørvel ·
Nordafrika
Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.
Hvas randfrø og Nordafrika · Nordafrika og Vild kørvel ·
Nordamerika
Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.
Hvas randfrø og Nordamerika · Nordamerika og Vild kørvel ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Hvas randfrø og Planter · Planter og Vild kørvel ·
Rød svingel
Rød svingel (Festuca rubra) er et op til 75-100 cm højt græs, der vokser på græsmarker, i klitter og ved vejkanter.
Hvas randfrø og Rød svingel · Rød svingel og Vild kørvel ·
Rynket rose
Rynket rose (Rosa rugosa) eller hybenrose er en 50-150 centimeter høj busk, hvis naturlige udbredelse er i Østasien.
Hvas randfrø og Rynket rose · Rynket rose og Vild kørvel ·
Skærmplante-familien
Skærmplante-familien (Apiaceae) er en familie inden for Skærmplante-ordenen.
Hvas randfrø og Skærmplante-familien · Skærmplante-familien og Vild kørvel ·
Skærmplante-ordenen
Skærmplante-ordenen (Apiales) er en orden med få familier.
Hvas randfrø og Skærmplante-ordenen · Skærmplante-ordenen og Vild kørvel ·
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Hvas randfrø og Skov · Skov og Vild kørvel ·
Skov-elm
Skovelm (Ulmus glabra), også skrevet Skov-Elm eller normalt bare elm, er et op til 30 meter højt træ, der vokser i skove og hegn.
Hvas randfrø og Skov-elm · Skov-elm og Vild kørvel ·
Skovhanekro
Skovhanekro (Galeopsis bifida), ofte skrevet skov-hanekro, er en 20-80 centimeter høj plante i læbeblomst-familien.
Hvas randfrø og Skovhanekro · Skovhanekro og Vild kørvel ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Hvas randfrø og Stængel · Stængel og Vild kørvel ·
Stilk-eg
Stilkeg (Quercus robur), Stilk-Eg eller Almindelig eg, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er almindeligt i skove og krat.
Hvas randfrø og Stilk-eg · Stilk-eg og Vild kørvel ·
Stor fladstjerne
Stor fladstjerne (Stellaria holostea) er en 15-30 cm høj urt, der vokser i skov og krat.
Hvas randfrø og Stor fladstjerne · Stor fladstjerne og Vild kørvel ·
Stor nælde
Stor Nælde (Urtica dioica) (som også kaldes brændenælde) er en 30-200 cm høj, meget almindelig urt, der vokser på næringsrig jord, især omkring bebyggelse.
Hvas randfrø og Stor nælde · Stor nælde og Vild kørvel ·
Suserup Skov
Suserup Skov er en naturskov, der ligger ned mod Tystrup Sø på Sjælland.
Hvas randfrø og Suserup Skov · Suserup Skov og Vild kørvel ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Hvas randfrø og Tokimbladede · Tokimbladede og Vild kørvel ·
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Hvas randfrø og Urt · Urt og Vild kørvel ·
Vej
E20 motorvejen ved afkørsel 53, Odense V i vestgående retning. Vindhallavegen ved Borgund i Lærdalen i Norge. En vej er en betegnelse for en færdselsåre (et strækningsanlæg, hvor man ønsker, at den ikke-sporførte trafik skal passere).
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Hvas randfrø og Vild kørvel
- Hvad de har til fælles Hvas randfrø og Vild kørvel
- Ligheder mellem Hvas randfrø og Vild kørvel
Sammenligning mellem Hvas randfrø og Vild kørvel
Hvas randfrø har 66 relationer, mens Vild kørvel har 72. Da de har til fælles 57, den Jaccard indekset er 41.30% = 57 / (66 + 72).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Hvas randfrø og Vild kørvel. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: