Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Hvid okseøje og Plettet gøgeurt

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Hvid okseøje og Plettet gøgeurt

Hvid okseøje vs. Plettet gøgeurt

Hvid okseøje (Leucanthemum vulgare) er en 20-70 cm høj urt, der vokser på agerjord, vejkanter og enge. Plettet gøgeurt (Dactylorhiza maculata) er en 8-75 cm høj orkidé, der i Danmark vokser på overdrev og enge eller i løvskove.

Ligheder mellem Hvid okseøje og Plettet gøgeurt

Hvid okseøje og Plettet gøgeurt har 20 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Biotop, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Danmark, Dækfrøede planter, Eng, Europa, Februar, Frugt, Juli, Juni, Overdrev, Planter, Rod (plantedel), Stængel, Trævlerod.

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Art og Hvid okseøje · Art og Plettet gøgeurt · Se mere »

Biotop

Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.

Biotop og Hvid okseøje · Biotop og Plettet gøgeurt · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Blad (plantedel) og Hvid okseøje · Blad (plantedel) og Plettet gøgeurt · Se mere »

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Bladrand og Hvid okseøje · Bladrand og Plettet gøgeurt · Se mere »

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Bladstilling og Hvid okseøje · Bladstilling og Plettet gøgeurt · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Hvid okseøje · Blomst og Plettet gøgeurt · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Blomstring (botanik) og Hvid okseøje · Blomstring (botanik) og Plettet gøgeurt · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Danmark og Hvid okseøje · Danmark og Plettet gøgeurt · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Dækfrøede planter og Hvid okseøje · Dækfrøede planter og Plettet gøgeurt · Se mere »

Eng

Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.

Eng og Hvid okseøje · Eng og Plettet gøgeurt · Se mere »

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Europa og Hvid okseøje · Europa og Plettet gøgeurt · Se mere »

Februar

Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.

Februar og Hvid okseøje · Februar og Plettet gøgeurt · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Frugt og Hvid okseøje · Frugt og Plettet gøgeurt · Se mere »

Juli

Juli er årets syvende måned.

Hvid okseøje og Juli · Juli og Plettet gøgeurt · Se mere »

Juni

Juni er årets sjette måned.

Hvid okseøje og Juni · Juni og Plettet gøgeurt · Se mere »

Overdrev

Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.

Hvid okseøje og Overdrev · Overdrev og Plettet gøgeurt · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Hvid okseøje og Planter · Planter og Plettet gøgeurt · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Hvid okseøje og Rod (plantedel) · Plettet gøgeurt og Rod (plantedel) · Se mere »

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Hvid okseøje og Stængel · Plettet gøgeurt og Stængel · Se mere »

Trævlerod

Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.

Hvid okseøje og Trævlerod · Plettet gøgeurt og Trævlerod · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Hvid okseøje og Plettet gøgeurt

Hvid okseøje har 52 relationer, mens Plettet gøgeurt har 56. Da de har til fælles 20, den Jaccard indekset er 18.52% = 20 / (52 + 56).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Hvid okseøje og Plettet gøgeurt. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: