Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Håret høgeurt og Rundbælg (art)

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Håret høgeurt og Rundbælg (art)

Håret høgeurt vs. Rundbælg (art)

Håret høgeurt (Hieracium pilosella) er en 5-30 cm høj urt, der vokser på tør sandet bund i vejkanter og overdrev. Rundbælg (Anthyllis vulneraria) eller undertiden kaldt gul rundbælg er en 10-40 cm lang nedliggende eller opstigende urt, der vokser på skrænter, overdrev og i vejkanter.

Ligheder mellem Håret høgeurt og Rundbælg (art)

Håret høgeurt og Rundbælg (art) har 18 ting til fælles (i Unionpedia): Bidende stenurt, Biotop, Bladformer, Bladstilling, Blomst, Dækfrøede planter, Europa, Fåresvingel, Gul snerre, Jord, Overdrev, Planter, Rod (plantedel), Smalbladet timian, Staude, Stængel, Tokimbladede, Vellugtende gulaks.

Bidende stenurt

Bidende Stenurt (Sedum acre) er en 3-6 cm høj urt, der i Danmark er meget almindelig på åben sandbund, stengærder, overdrev og vejkanter.

Bidende stenurt og Håret høgeurt · Bidende stenurt og Rundbælg (art) · Se mere »

Biotop

Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.

Biotop og Håret høgeurt · Biotop og Rundbælg (art) · Se mere »

Bladformer

De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.

Bladformer og Håret høgeurt · Bladformer og Rundbælg (art) · Se mere »

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Bladstilling og Håret høgeurt · Bladstilling og Rundbælg (art) · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Blomst og Håret høgeurt · Blomst og Rundbælg (art) · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Dækfrøede planter og Håret høgeurt · Dækfrøede planter og Rundbælg (art) · Se mere »

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Europa og Håret høgeurt · Europa og Rundbælg (art) · Se mere »

Fåresvingel

Fåresvingel (Festuca ovina), ofte skrevet fåre-svingel, er en græsart, som er meget almindelig i hele Danmark på tør og veldrænet jord.

Fåresvingel og Håret høgeurt · Fåresvingel og Rundbælg (art) · Se mere »

Gul snerre

Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter.

Gul snerre og Håret høgeurt · Gul snerre og Rundbælg (art) · Se mere »

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Håret høgeurt og Jord · Jord og Rundbælg (art) · Se mere »

Overdrev

Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.

Håret høgeurt og Overdrev · Overdrev og Rundbælg (art) · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Håret høgeurt og Planter · Planter og Rundbælg (art) · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Håret høgeurt og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Rundbælg (art) · Se mere »

Smalbladet timian

Smalbladet Timian (Thymus serpyllum) er en 5-25 cm høj dværgbusk, der i Danmark er vildtvoksende på heder, i klitter og på tørre overdrev.

Håret høgeurt og Smalbladet timian · Rundbælg (art) og Smalbladet timian · Se mere »

Staude

Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.

Håret høgeurt og Staude · Rundbælg (art) og Staude · Se mere »

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Håret høgeurt og Stængel · Rundbælg (art) og Stængel · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Håret høgeurt og Tokimbladede · Rundbælg (art) og Tokimbladede · Se mere »

Vellugtende gulaks

Vellugtende gulaks (Anthoxanthum odoratum) er en 25-50 cm høj græsplante, der vokser på enge, overdrev og i lyse skove.

Håret høgeurt og Vellugtende gulaks · Rundbælg (art) og Vellugtende gulaks · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Håret høgeurt og Rundbælg (art)

Håret høgeurt har 62 relationer, mens Rundbælg (art) har 53. Da de har til fælles 18, den Jaccard indekset er 15.65% = 18 / (62 + 53).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Håret høgeurt og Rundbælg (art). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: