Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Høj sødgræs og Smalbladet kæruld
Høj sødgræs og Smalbladet kæruld har 15 ting til fælles (i Unionpedia): Aks (plante), Art, Blad (plantedel), Bladrand, Blomstring (botanik), Dækfrøede planter, Enkimbladede, Europa, Februar, Frø (plantedel), Græs-ordenen, Jordstængel, Planter, Rod (plantedel), Tuekæruld.
Aks (plante)
''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.
Aks (plante) og Høj sødgræs · Aks (plante) og Smalbladet kæruld ·
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Art og Høj sødgræs · Art og Smalbladet kæruld ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Blad (plantedel) og Høj sødgræs · Blad (plantedel) og Smalbladet kæruld ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladrand og Høj sødgræs · Bladrand og Smalbladet kæruld ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Blomstring (botanik) og Høj sødgræs · Blomstring (botanik) og Smalbladet kæruld ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Dækfrøede planter og Høj sødgræs · Dækfrøede planter og Smalbladet kæruld ·
Enkimbladede
De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.
Enkimbladede og Høj sødgræs · Enkimbladede og Smalbladet kæruld ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Europa og Høj sødgræs · Europa og Smalbladet kæruld ·
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Februar og Høj sødgræs · Februar og Smalbladet kæruld ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Frø (plantedel) og Høj sødgræs · Frø (plantedel) og Smalbladet kæruld ·
Græs-ordenen
Græs-ordenen (Poales) er en orden med mange familier.
Græs-ordenen og Høj sødgræs · Græs-ordenen og Smalbladet kæruld ·
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Høj sødgræs og Jordstængel · Jordstængel og Smalbladet kæruld ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Høj sødgræs og Planter · Planter og Smalbladet kæruld ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Høj sødgræs og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Smalbladet kæruld ·
Tuekæruld
Tuekæruld (Eriophorum vaginatum), også skrevet Tue-Kæruld, er et 10-30 cm højt halvgræs med en tuedannende vækst.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Høj sødgræs og Smalbladet kæruld
- Hvad de har til fælles Høj sødgræs og Smalbladet kæruld
- Ligheder mellem Høj sødgræs og Smalbladet kæruld
Sammenligning mellem Høj sødgræs og Smalbladet kæruld
Høj sødgræs har 63 relationer, mens Smalbladet kæruld har 41. Da de har til fælles 15, den Jaccard indekset er 14.42% = 15 / (63 + 41).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Høj sødgræs og Smalbladet kæruld. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
