Ligheder mellem Indoeuropæiske sprog og Oldgræsk
Indoeuropæiske sprog og Oldgræsk har 30 ting til fælles (i Unionpedia): Akkusativ, Anatolien, Antikken, Aorist, Dativ, Engelsk (sprog), Femininum, Fremtid (futurum), Genitiv, Germanske sprog, Grammatisk køn, Grammatisk tal, Græsk (sprog), Imperativ, Imperfektum, Indikativ, Intetkøn, Kasus, Koiné, Konjunktiv, Latin, Modus, Nominativ, Nygræsk (sprog), Optativ, Perfektum, Præsens, Romanske sprog, Slaviske sprog, Vokativ.
Akkusativ
Akkusativ (genstandsfald) er en af de grammatiske kasus, der på nogle sprog (indoeuropæiske sprog) bruges til at markere bestemte sætningsleds funktioner.
Akkusativ og Indoeuropæiske sprog · Akkusativ og Oldgræsk ·
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.
Anatolien og Indoeuropæiske sprog · Anatolien og Oldgræsk ·
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Antikken og Indoeuropæiske sprog · Antikken og Oldgræsk ·
Aorist
Aorist (græsk aóristos chrónos (ἀόριστος χρόνος) 'udefineret tid') er en bøjningsform af verberne i en række sprog, f.eks.
Aorist og Indoeuropæiske sprog · Aorist og Oldgræsk ·
Dativ
Dativ eller hensynsfald er en grammatisk kasus (på dansk 'fald'), som findes i visse sprog, herunder tysk og latin.
Dativ og Indoeuropæiske sprog · Dativ og Oldgræsk ·
Engelsk (sprog)
Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.
Engelsk (sprog) og Indoeuropæiske sprog · Engelsk (sprog) og Oldgræsk ·
Femininum
Femininum er grammatisk hunkøn.
Femininum og Indoeuropæiske sprog · Femininum og Oldgræsk ·
Fremtid (futurum)
Fremtid (futurum) er en grammatisk form, tempus, som udtrykker en forventning om noget, som ikke er nu.
Fremtid (futurum) og Indoeuropæiske sprog · Fremtid (futurum) og Oldgræsk ·
Genitiv
Ejefald eller genitiv (latin casus genetivus "oprindelsesfald") er en kasus.
Genitiv og Indoeuropæiske sprog · Genitiv og Oldgræsk ·
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Germanske sprog og Indoeuropæiske sprog · Germanske sprog og Oldgræsk ·
Grammatisk køn
Inden for grammatik (og generelt i lingvistik) bruger man begrebet grammatisk køn eller genus om et system af klasser, hvori navneord inddeles i efter deres bøjningsmønstre og kongruens i visse sprog.
Grammatisk køn og Indoeuropæiske sprog · Grammatisk køn og Oldgræsk ·
Grammatisk tal
Numerus (latin) eller tal er en bøjningsform af substantiver (navneord), adjektiver (tillægsord), pronominer (stedord) eller verber (udsagnsord), som bruges i nogle sprog.
Grammatisk tal og Indoeuropæiske sprog · Grammatisk tal og Oldgræsk ·
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Græsk (sprog) og Indoeuropæiske sprog · Græsk (sprog) og Oldgræsk ·
Imperativ
Imperativ er en grammatisk form der oftest udtrykker et påbud eller direktiv handling.
Imperativ og Indoeuropæiske sprog · Imperativ og Oldgræsk ·
Imperfektum
Imperfektum (latin imperfectum tempus 'ufuldendt tid').
Imperfektum og Indoeuropæiske sprog · Imperfektum og Oldgræsk ·
Indikativ
Indikativ eller fremsættende måde er en modus, der betegner, at en verbalhandling er ligefrem og reel, f.eks.
Indikativ og Indoeuropæiske sprog · Indikativ og Oldgræsk ·
Intetkøn
Intetkøn eller neutrum er et grammatisk køn.
Indoeuropæiske sprog og Intetkøn · Intetkøn og Oldgræsk ·
Kasus
Kasus (latin cāsus 'fald') eller fald er en bøjningsform af substantiver, artikler, adjektiver og pronominer.
Indoeuropæiske sprog og Kasus · Kasus og Oldgræsk ·
Koiné
Koiné (græsk κοινή koinē, "fælles (dialekt)") er den form for græsk der blev talt og skrevet som verdenssprog i Middelhavsområdet og Mellemøsten i hellenistisk tid og kejsertiden (ca. 300 f.Kr. til 600 e.Kr.). Moderne sprogvidenskab bruger også ordet koiné om overregionale fællessprog.
Indoeuropæiske sprog og Koiné · Koiné og Oldgræsk ·
Konjunktiv
Konjunktiv er en modus, der optræder i en række indoeuropæiske sprog.
Indoeuropæiske sprog og Konjunktiv · Konjunktiv og Oldgræsk ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Indoeuropæiske sprog og Latin · Latin og Oldgræsk ·
Modus
Modus (plur. modi) eller måde er en verbal bøjningskategori, der udtrykker, om en handling er f.eks.
Indoeuropæiske sprog og Modus · Modus og Oldgræsk ·
Nominativ
Nominativ (nævnefald) er en grammatisk kasus (et 'fald'), der har som én ud af evt.
Indoeuropæiske sprog og Nominativ · Nominativ og Oldgræsk ·
Nygræsk (sprog)
Græsk, også kaldet nygræsk ((Νέα) Ελληνικά, (Νέα) Ελληνική eller Νεοελληνική; Nea Elliniká, Ellinikí), er et indoeuropæisk sprog, der tales i Grækenland og på Cypern.
Indoeuropæiske sprog og Nygræsk (sprog) · Nygræsk (sprog) og Oldgræsk ·
Optativ
Optativ eller ønskemåde er en modus, der angiver ønske eller håb.
Indoeuropæiske sprog og Optativ · Oldgræsk og Optativ ·
Perfektum
Perfektum (latin perfectum tempus 'fuldendt tid').
Indoeuropæiske sprog og Perfektum · Oldgræsk og Perfektum ·
Præsens
Præsens (latin praesēns tempus 'tilstedeværende tid') er en bøjningsform af verberne, der betegner en handling, der enten er samtidig med ytringen eller er uden begrænsning i tid;.
Indoeuropæiske sprog og Præsens · Oldgræsk og Præsens ·
Romanske sprog
''Romanske sprog'' over hele verden:'''Blå''' – fransk; '''Grøn''' – spansk; '''Orange''' – portugisisk; '''Gul''' – italiensk; '''Rød''' – rumænsk. Romanske sprog er en gruppe af sprog, der alle nedstammer fra vulgærlatin, som Romerrigets soldater og handlende førte med sig ud i riget.
Indoeuropæiske sprog og Romanske sprog · Oldgræsk og Romanske sprog ·
Slaviske sprog
De slaviske sprog er en sproggruppe inden for de indoeuropæiske sprog, der tales i det meste af Østeuropa, en stor del af Balkan, dele af Centraleuropa og den nordlige del af Asien.
Indoeuropæiske sprog og Slaviske sprog · Oldgræsk og Slaviske sprog ·
Vokativ
Vokativ eller tiltalefald (latin cāsus vocātīvus "kaldefald", "tiltalekasus") er den kasus, man bruger, når man afbryder og nævner en persons navn eller en betegnelse for personen for at påkalde sig hans eller hendes opmærksomhed.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Indoeuropæiske sprog og Oldgræsk
- Hvad de har til fælles Indoeuropæiske sprog og Oldgræsk
- Ligheder mellem Indoeuropæiske sprog og Oldgræsk
Sammenligning mellem Indoeuropæiske sprog og Oldgræsk
Indoeuropæiske sprog har 154 relationer, mens Oldgræsk har 69. Da de har til fælles 30, den Jaccard indekset er 13.45% = 30 / (154 + 69).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Indoeuropæiske sprog og Oldgræsk. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: