Ionosfære og Lyn i den øvre atmosfære

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Ionosfære og Lyn i den øvre atmosfære

Ionosfære vs. Lyn i den øvre atmosfære

Atmosfærens frie elektroner som funktion af højden. Ionosfæren starter omkring 60 km højde om dagen og ca. i 90 km højde om natten. "Noite" betegner på denne illustration nat og "dia" dag. Ionosfæren er den del af atmosfæren, der er mere eller mindre elektrisk ledende, dvs. Figur som viser lys- og elektriske udladningsfænomener i den øvre atmosfære. Lyn i den øvre atmosfære er et begreb, som nogle gange bliver benyttet om flere fænomener, der opstår i den øvre atmosfære (stratosfæren og herover) i forbindelse med lynforekomster i den nedre del af atmosfæren (troposfæren), men en del af fænomenerne er ikke varmt plasma (fx lyn), men derimod koldt plasma (fx rød fe).

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Elektron og Ionosfære · Elektron og Lyn i den øvre atmosfære · Se mere »

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Ionosfære og Jordens atmosfære · Jordens atmosfære og Lyn i den øvre atmosfære · Se mere »

Plasma

Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.

Ionosfære og Plasma · Lyn i den øvre atmosfære og Plasma · Se mere »

Polarlys

Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt. Kunstig polarlys lavet i et laboratorium. (fra ''Université Paris-Sud (Orsay)'' i tidsskriftet ''Journées de la Science'' i 2005). Kort over nordpolen, som viser at nordlyset ses i et ringområde om den magnetiske sydpol (rød-sort prik) (ikke den geografiske nordpol (turkis-sort prik) hvorom jorden roterer). Jupiter Sydlys (latin aurora australis) og nordlys (latin aurora borealis) kan ses, når solvinden er kraftigere end normalt med store elektriske udladninger, der slynger elektrisk ladede partikler mod jorden.

Ionosfære og Polarlys · Lyn i den øvre atmosfære og Polarlys · Se mere »