Ligheder mellem Jesus og Menneskesøn
Jesus og Menneskesøn har 32 ting til fælles (i Unionpedia): Albert Schweitzer, Apokalyptik, Apokryfe skrifter, Aramæisk (sprog), İznik, Bibelen, Daniels Bog, Det Gamle Testamente, Dommedag, Esajas' Bog, Farisæere, Frelse, Getsemane, Gnosticisme, Guds rige, Hebraisk (sprog), Jødedom, Jesus, Johannes Døberen, Johannes Weiß, Johannesevangeliet, Kong David, Liberalteologi, Messias, Myte, Oplysningstiden, Påske, Synedrium, Synode, Tanakh, ..., Tetragrammaton, Thomasevangeliet. Expand indeks (2 mere) »
Albert Schweitzer
Ludwig Philipp Albert Schweitzer (født 14. januar 1875, død 4. september 1965) var en alsacisk organist, teolog, læge, filosof, pacifist og vegetar.
Albert Schweitzer og Jesus · Albert Schweitzer og Menneskesøn ·
Apokalyptik
Apokalyptik bruges som en generel betegnelse for et kompleks af særlige eskatologiske forestillinger i den antikke jødedom og i den tidlige kristendom.
Apokalyptik og Jesus · Apokalyptik og Menneskesøn ·
Apokryfe skrifter
Apokryfe skrifter er skrifter, der af religiøse autoriteter ikke regnes for at være guddommeligt inspirerede eller som på anden måde er draget i tvivl og ikke regnes som kanoniske, dvs.
Apokryfe skrifter og Jesus · Apokryfe skrifter og Menneskesøn ·
Aramæisk (sprog)
Skrifteksempel Aramæisk er et semitisk sprog, som de hebraiske og arabiske sprog og alfabeter er inspireret af.
Aramæisk (sprog) og Jesus · Aramæisk (sprog) og Menneskesøn ·
İznik
İznik (tyrkisk: İznik) tidligere kendt som Nikæa er en tyrkisk by med omkring indbyggere.
Jesus og İznik · Menneskesøn og İznik ·
Bibelen
En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.
Bibelen og Jesus · Bibelen og Menneskesøn ·
Daniels Bog
Daniels Bog er en del af Det Gamle Testamente i Bibelen og en kilde til jødernes historie under det babyloniske fangenskab.
Daniels Bog og Jesus · Daniels Bog og Menneskesøn ·
Det Gamle Testamente
Det Gamle Testamente (GT) er den første hoveddel af den kristne bibel – den anden hoveddel er Det Ny Testamente (NT).
Det Gamle Testamente og Jesus · Det Gamle Testamente og Menneskesøn ·
Dommedag
''Dommedag tilskrevet Hieronymus Bosch. Dommedag betegner i flere religioner og livsanskuelser den dag i fremtiden ved verdens undergang, da menneskene skal stilles for en himmelsk domstol og dømmes.
Dommedag og Jesus · Dommedag og Menneskesøn ·
Esajas' Bog
Esajas' Bog er en af profetbøgerne i det kristne Gamle testamente, og i jødedommens Nevi’im.
Esajas' Bog og Jesus · Esajas' Bog og Menneskesøn ·
Farisæere
Farisæere er navnet på et religiøst parti i den antikke jødedom.
Farisæere og Jesus · Farisæere og Menneskesøn ·
Frelse
Betegnelsen Frelse kendes fra de mange frelsesreligioner, hvor frelsen består i, at den troende udfries fra den fortabelse, der følger med synd.
Frelse og Jesus · Frelse og Menneskesøn ·
Getsemane
Jesus beder i Getsemane Pedro Berruguete ca. 1450-1504 en). I baggrunden den russisk-ortodokse Maria-Magdalena-Kirke. Getsemane (af hebraisk: Gat-Schemen oliepresse) er en lokalitet ved foden af Oliebjerget i Jerusalem hvor Jesus ifølge Det Nye Testamente opholdt sig og bad aftenen før sin korsfæstelse (-56, -52, -49).
Getsemane og Jesus · Getsemane og Menneskesøn ·
Gnosticisme
Gnosticisme er en fællesbetegnelse for religiøse filosofier, mysteriereligioner og sekter, der havde en betydelig udbredelse i hellenistisk-romersk tid i Middelhavsområdet, hvorfra de bredte sig i Centralasien.
Gnosticisme og Jesus · Gnosticisme og Menneskesøn ·
Guds rige
Guds rige er et grundlæggende begreb i de abrahamitiske religioner.
Guds rige og Jesus · Guds rige og Menneskesøn ·
Hebraisk (sprog)
Hebraisk skrift i Torahen. Hebraisk eller hebræisk (hebraisk עברית, ivrit) er et vest-semitisk sprog, nært beslægtet med aramæisk og arabisk.
Hebraisk (sprog) og Jesus · Hebraisk (sprog) og Menneskesøn ·
Jødedom
Jødedommen er jøders traditionelle religion og den ældste af de tre store monoteistiske verdensreligioner.
Jødedom og Jesus · Jødedom og Menneskesøn ·
Jesus
Jesus (יֵשׁוּעַ; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.
Jesus og Jesus · Jesus og Menneskesøn ·
Johannes Døberen
Johannes Døberen. Malet af Leonardo da Vinci 1513-1516. Johannes døber Jesus. Detalje fra dåbshuset i Tjølling kirke, Vestfold. Johannes Døberen (også: Sankt Hans el. Sct. Hans) var søn af præsten Zakarias og hans kone Elisabeth, som var kusine af jomfru Maria, Jesu mor.
Jesus og Johannes Døberen · Johannes Døberen og Menneskesøn ·
Johannes Weiß
Johannes Weiß (født 13. december 1863 i Kiel, død 24. august 1914 i Heidelberg) var en tysk evangelisk teolog, søn af Bernhard Weiß.
Jesus og Johannes Weiß · Johannes Weiß og Menneskesøn ·
Johannesevangeliet
Johannesevangeliet er den fjerde bog i Det Nye Testamente.
Jesus og Johannesevangeliet · Johannesevangeliet og Menneskesøn ·
Kong David
Kong David var i de gammeltestamentlige beretninger den anden konge i Israel efter Saul.
Jesus og Kong David · Kong David og Menneskesøn ·
Liberalteologi
Liberalteologi – eller den liberale teologi – er en samlebetegnelse for mange forskellige teologiske bestræbelser i tidsrummet ca.
Jesus og Liberalteologi · Liberalteologi og Menneskesøn ·
Messias
Frelseren i kristen fortolkning Messias (heb. מָשִׁיחַ Mashiach, og arab. المسيح Al-Masiḥ, "den salvede") betegner i de abrahamitiske religioner – jødedom, kristendom og islam – en religiøs frelser.
Jesus og Messias · Menneskesøn og Messias ·
Myte
Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.
Jesus og Myte · Menneskesøn og Myte ·
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.
Jesus og Oplysningstiden · Menneskesøn og Oplysningstiden ·
Påske
Påske betegner både den jødiske højtid, Pesach, der fejrer jødernes udvandring fra Ægypten, og den vigtigste og ældste kristne højtid, der markerer Jesus' død og opstandelse.
Jesus og Påske · Menneskesøn og Påske ·
Synedrium
Synedrium (eller synedri) er den latinske form af συνέδριον, synédrion, som betyder forsamling.
Jesus og Synedrium · Menneskesøn og Synedrium ·
Synode
Et koncil (af latin concĭlĭum møde, sammenkomst, råd, engelsk Council) er en kirkelig forsamling, hvor emner af teologisk og kirkeretslig art diskuteres og bindende aftaler på disse områder indgås.
Jesus og Synode · Menneskesøn og Synode ·
Tanakh
Tanakh, TaNaK (Hebraisk: תָּנָ״ךְ, transskription: Tānāḵ), også kendt på hebraisk som Miqra (Hebraisk: מִקְרָא, transskription: Mīqrāʾ) eller undertiden blot omtalt som den Hebraiske Bibel, er den er den kanoniske samling af hebraiske skrifter, herunder Toraen (loven/belæringen), Nevi'im (profeterne) og Ketuvim (skrifterne).
Jesus og Tanakh · Menneskesøn og Tanakh ·
Tetragrammaton
Tetragrammaton (græsk: τετραγράμματον ord på fire bogstaver) er en betegnelse for Guds hebraiske egennavn: JHVH (יהוה).
Jesus og Tetragrammaton · Menneskesøn og Tetragrammaton ·
Thomasevangeliet
Sidste side i Thomasevangeliet. Maria Magdalene tilkendes værdighed i Thomasevangeliet, hvis hun "''gør sig mandlig''". Gregor Erharts skulptur i Louvre. http://www.louvre.fr/en/oeuvre-notices/saint-mary-magdalene Thomasevangeliet er en tidlig kristen apokryf jesusbeskrivelse, der blev fundet af en bonde ved Nag Hammadi i Egypten i december 1945 som en del af Nag Hammadi-teksterne.
Jesus og Thomasevangeliet · Menneskesøn og Thomasevangeliet ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Jesus og Menneskesøn
- Hvad de har til fælles Jesus og Menneskesøn
- Ligheder mellem Jesus og Menneskesøn
Sammenligning mellem Jesus og Menneskesøn
Jesus har 257 relationer, mens Menneskesøn har 81. Da de har til fælles 32, den Jaccard indekset er 9.47% = 32 / (257 + 81).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Jesus og Menneskesøn. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: