Johannes Kepler og Månen

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Johannes Kepler og Månen

Johannes Kepler vs. Månen

Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17. Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Acceleration

En kugle påvirkes af tyngdekraften og accelererer. Acceleration er ændring af hastigheden pr.

Acceleration og Johannes Kepler · Acceleration og Månen · Se mere »

Aristoteles

Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.

Aristoteles og Johannes Kepler · Aristoteles og Månen · Se mere »

Asteroide

Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).

Asteroide og Johannes Kepler · Asteroide og Månen · Se mere »

Astrologi

Andreas Cellarius' ''Harmonia Macrocosmica'' (1660/61) med Jorden i centrum af solsystemet og de astrologiske stjernetegn. Astrologi (fra græsk: αστρολογία.

Astrologi og Johannes Kepler · Astrologi og Månen · Se mere »

Astronom

En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.

Astronom og Johannes Kepler · Astronom og Månen · Se mere »

Astronomi

Astronomi (græsk: αστρονομία.

Astronomi og Johannes Kepler · Astronomi og Månen · Se mere »

Centrifugalkraft

Vandoverfladen i en stillestående og roterende beholder. Centrifugalkraft er en tilsyneladende kraft (fiktiv kraft), som påvirker et legeme der roterer, og som søger at trække legemet væk fra centrum.

Centrifugalkraft og Johannes Kepler · Centrifugalkraft og Månen · Se mere »

Christiaan Huygens

Christiaan Huygens (født 14. april 1629, død 8. juli 1695) var en nederlandsk opfinder, matematiker og astronom, der opdagede Saturns største måne Titan.

Christiaan Huygens og Johannes Kepler · Christiaan Huygens og Månen · Se mere »

Ellipse (geometri)

En ellipse er en plan kurve.

Ellipse (geometri) og Johannes Kepler · Ellipse (geometri) og Månen · Se mere »

Excentricitet (matematik)

All typer keglesnit ordnet efter stigende excentricitet. Bæmærk at krumningen aftager med excentriciteten, og at ingen af kurverne skærer hinanden. Excentricitet, betegnet med e eller \varepsilon, er i matematikken et tal som karakteriserer alle keglesnit.

Excentricitet (matematik) og Johannes Kepler · Excentricitet (matematik) og Månen · Se mere »

Fysik

Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.

Fysik og Johannes Kepler · Fysik og Månen · Se mere »

Galileiske måner

Montage af de fire Galileiske måner, Io, Europa, Ganymedes og Callisto De galileiske måner er fire af planeten Jupiters måner, nemlig Io, Europa, Ganymedes og Callisto.

Galileiske måner og Johannes Kepler · Galileiske måner og Månen · Se mere »

Galileo Galilei

Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.

Galileo Galilei og Johannes Kepler · Galileo Galilei og Månen · Se mere »

Inerti

Inerti er et fænomen inden for fysikken og betyder egentlig træghed (latin: iners.

Inerti og Johannes Kepler · Inerti og Månen · Se mere »

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Johannes Kepler og Jorden · Jorden og Månen · Se mere »

Kikkert

Astronomiske observationer i Tien Shan-bjergene i 1912 En kikkert eller et teleskop er et instrument til at se genstande på stor afstand.

Johannes Kepler og Kikkert · Kikkert og Månen · Se mere »

Mars (planet)

Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.

Johannes Kepler og Mars (planet) · Månen og Mars (planet) · Se mere »

Måneformørkelse

sollys i den centrale del af skyggen, umbra, hvorimod den modtager lys fra en del af solen i penumbra. Måneformørkelse En total måneformørkelse, hvis røde udseende giver fænomenet navnet ''Blodmåne''. En måneformørkelse er et fænomen der opstår når Månens bane bringer denne ind i skyggen bag Jordens natside.

Johannes Kepler og Måneformørkelse · Måneformørkelse og Månen · Se mere »

NASA

Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.

Johannes Kepler og NASA · Månen og NASA · Se mere »

Omløbstid

I astronomisk terminologi er omløbstid den tid det tager et himmellegeme (typisk en planet eller måne) eller et rumfartøj at kredse én gang omkring det legeme det er i kredsløb om.

Johannes Kepler og Omløbstid · Månen og Omløbstid · Se mere »

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Johannes Kepler og Solen · Månen og Solen · Se mere »

Solformørkelse

En solformørkelse Solformørkelsen 20. marts 2015 Eksempel på den bane om Jorden, hvor man kan se solformørkelsen (her 13. november 2012) En solformørkelse opstår, når Månen i sin bane rundt om Jorden er i fasen nymåne og samtidig befinder sig direkte mellem Jorden og Solen.

Johannes Kepler og Solformørkelse · Månen og Solformørkelse · Se mere »

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Johannes Kepler og Solsystemet · Månen og Solsystemet · Se mere »

Venus (planet)

Venus er planet nr.

Johannes Kepler og Venus (planet) · Månen og Venus (planet) · Se mere »